It-Arkitekturrådets møder

Digital suverænitet og handlefrihed, dataunderstøttelse af bered-skabsområdet og fælles it-driftcentre

It-Arkitekturrådet drøftede perspektiver og muligheder for større tech-uafhængighed og hørte om, hvordan fælleskommunale og fællesoffentlige standarder kan lette kommunernes arbejde med at løse beredskabsopgaver. Endvidere var planerne for etablering af 4-5 fælles it-driftscentre på dagsorden.

Strategier for den fremtidige fælleskommunale digitalisering, for Grunddata og for digital selvbetjening

På dagsorden for It-Arkitekturrådets møde er denne gang bl.a. fremtidens digitale sundhedsvæsen, den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2026-2030 og bedre grundlag for digital selvbetjening. Desuden drøfter rådet implementering af Interoperabilitetsforordningen og fremtidig strategi for Grunddata.

Drøftelser af AI, de kommende genudbud af Monopolbrudssystemer og Single Digital Gateway

It-Arkitekturrådet drøftede på mødet indsatserne i Regeringens AI-taskforce, KOMBIT’ genudbud af støttesystemerne samt forslag til implementering af Single Digital Gateway. Desuden fortalte Sundhedsdatastyrelsen om deres perspektiver på sundhedsreformen.

Det 52. ordinære møde havde form som et seminar vedr. It-Arkitekturrådets nuværende og fremtidige indsats. Der foreligger således ikke dagsorden eller referat fra mødet.

Optakt til rådets strategidrøftelse, Fælles digital arkitektur, AI-tiltag, Foranalyse for ny version af den gode it-anskaffelse, Afgrænsning af fuldmagter i Digitalt fuldmagt

Når Kommunernes It-Arkitekturråd mødes i september, vil de blandt andet drøfte det aktuelle arbejde med Fællesoffentlig Digital Arkitektur, herunder et nyt projekt om procesdrevet datadeling. Derudover vil rådet drøfte kommunale AI-tiltag samt KOMBIT's tiltag i forhold til AI og samspillet med den fælleskommunale infrastruktur og løsninger.

Samtænkning og optimering af brugerstyring

Når Kommunernes It-Arkitekturråd mødes i april, vil de blandt andet drøfte arbejdet med Fællesoffentlig Digital Arkitektur, potentialer ved et målbillede for sammenhængende kommunal brugerstyring, videreudvikling af Fælleskommunal Adgangsstyring samt status for dataafgrænsningsanalysen.

Kommunernes muligheder og udfordringer med AI. Hvad vil vi, hvad må vi, og hvad kan vi med AI?

Når Kommunernes It-Arkitekturråd mødes i januar, er emnet AI. Her er en introduktion til temaet "Kommunernes muligheder og udfordringer med AI", og der vil dykkes ned i flere spørgsmål - herunder: Hvad vil vi med AI, hvad må vi med AI, og hvad kan vi med AI?

Dynamisk Indkøbssystem til SKI 02.19, udbredelse af NemHandel, tildeling af nyt CPR-nummer og Tværgående Økonomikomponent

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i november, var emnerne blandt andet Dynamisk Indkøbssystem til SKI 02.19, udbredelse af NemHandel og Tværgående Økonomikomponent.

Status for KL-KOMBIT's datastandardiseringsprojekt

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i september, blev Status for KL-KOMBIT's datastandardiseringsprojekt drøftet.

Fællesoffentlig Digital Arkitektur, indsatser for inkluderende og digital service, udbredelse af MeMo-opmærkning og webtilgængelighedsloven.

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i maj, var emnerne blandt andre Fællesoffentlig Digital Arkitektur, indsatser for inkluderende og digital service, udbredelse af MeMo-opmærkning og webtilgængelighedsloven.

Fællesoffentlig Digital Arkitektur, EU-initiativer, Single Digital Gateway og bedre styring af datastandarder

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i marts, var emnerne blandt andre Fællesoffentlig Digital Arkitektur, EU-initiativer, Single Digital Gateway og bedre styring af datastandarder.

Helhedsorienteret Indsats, Samtykke, fundamenter for datadeling og den kommende EU-forordning vedrørende kunstig intelligens

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i december, var det bl.a. Helhedsorienteret Indsats, Samtykke, fundamenter for datadeling og den kommende EU-forordning vedrørende kunstig intelligens blandt emnerne.

Samtykkefunktionalitet til deling af data, it-understøttelse af Helhedsorienterede Indsats og status for arbejdet med SKI 02.19

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i september, var samtykkefunktionalitet til deling af data, it-understøttelse af Helhedsorienterede Indsats og status for arbejdet med SKI 02.19 blandt emnerne.

Principper og økosystem for Internet of Things, perspektiver ved implementering af EU Single Digital Gateway og digitalt understøttet ungeindsats.

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i maj, var det principper og økosystem for Internet of Things, perspektiver ved implementering af EU Single Digital Gateway og digitalt understøttet ungeindsats blandt emnerne.

På mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd den 18. maj deltog ressourcedirektør Søren Munk Skydsgaard fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune som nyt medlem af rådet. Han blev mødt af et engageret råd, der kom vidt omkring i de 9 forskellige sager, der var til behandling, og bidrog straks med stor viden og erfaring til rådets drøftelser.

Rådet kunne bl.a. med tilfredshed konstatere, at it-arkitektur og infrastruktur strategisk og politisk bliver anerkendt som nødvendige forudsætninger for at data og digitale løsninger kan bidrage til at løse aktuelle presserende samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. mangel på medarbejdere i store dele af den offentlige sektor.

Tværgående samarbejde kan rykke den videre digitale udvikling

Dagsordenen illustrerede med al tydelighed, at det er det tværgående samarbejde mellem sektorerne, der virkelig kan rykke den videre digitale udvikling i Danmark.

Således kom både Digitaliseringsstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Københavns Kommune på besøg for at drøfte emner som det videre arbejde med fællesoffentlig digital arkitektur, overgang til SKAT’s nye platform for dataudveksling (DUPLA), udbud og modernisering af Datafordeleren og digital understøttelse af den koordinerede ungeindsats i Københavns Kommune.  

KL fik selv gode input fra rådet til arbejdet med forberedelse af kommunerne til implementering af Single Digital Gateway fra EU og et sæt principper for IOT (Internet of Things).

Desuden drøftede rådet mulige veje til at KL, KOMBIT og kommunerne kan styrke arbejdet med hurtigere og mere effektivt at finde gode, holdbare løsninger på de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med opkobling af nye typer af kommunale løsninger til den fælleskommunale infrastruktur.

NSIS, Fælleskommunal Datastrategi og det Virtuelle Jobunivers

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i marts, var det Virtuelle Jobunivers, Kommunal identitetssikring med NSIS og den Fælleskommunale Datastrategi blandt emnerne.

Rapport vedr. den kommunale identitetssikring i forbindelse med NSIS

Med mål om at højne it-sikkerheden og samtidig gøre klar til den kommende NemLog-in 3 er alle kommuner og øvrige offentlige myndigheder i fuld gang med at implementere National Standard for Identiteters Sikringsniveauer - i daglig tale kaldet NSIS.

På mødet drøftede rådet to delrapporter om at implementere NSIS-standarden. Rapporterne er udarbejdet af KL og handler om henholdsvis lokal identityprovider (idP) og tjenesteudbyder løsninger. Begge delrapporter kan hentes via link herunder.  

NSIS (National Standard for Identiteters Sikringsniveauer)

I delrapporterne finder kommunerne en række opmærksomhedspunkter for den lokale identitetssikring og får hjælp til at blive klar til at håndtere de praktiske udfordringer knyttet til implementeringen af NSIS. I kølvandet på rapporterne er KL sammen med en række kommuner ligeledes i gang med en undersøgelse af, hvordan man bedst muligt understøtter en smidig og sikker adgang og login til medarbejdere, heriblandt vikarer. Her lagde It-Arkitekturrådet særlig vægt på, hvor vigtigt der er at de øgede krav til login ikke skaber markante forstyrrelser i opgaveudførelsen og ændringer i de kommunale medarbejderes dagligdag.

Fælleskommunal Datastrategi

Gode data er fundamentet for en velfungerende digital transformation og hvis data bruges klogt og sikkert, kan de være med til at forbedre klimaet, velfærden, brugeroplevelser og meget andet. Kvaliteten af data forbedres markant, hvis data håndteres i et standardiseret format, som sigter på at data kan deles, genbruges og skabe mere værdi. KL har udarbejdet en fælleskommunal datastrategi for at sætte skub på datastandardiseringen og sætte en fælles retning for datadagsordenen i kommunerne.  

Kommunernes Datastrategi

Kommunerne It-Arkitekturråd roste strategien, og fulgte rosen op med en klar anbefaling om at strategien kun kan blive realiseret, hvis der etableres en aftalt governance og en tæt dialog med interessenterne. Der er ifølge rådet også et betydeligt behov for et fælles kompetenceløft i kommunerne og anbefalede derfor delprogrammet at datastrategien bør udbredes yderligere via dels kommunernes it-arkitekturnetværk og ved udvikling af målrettede kurser om data.

Kommunernes It-arkitekturnetværk

Det Virtuelle Jobunivers

Sidste år lancerede KL et forslag om etablering af et Virtuelt Jobunivers. For at undersøge og afdække kommunale erfaringer, eksisterende løsninger på markedet samt komme med forslag til, hvordan et Virtuelt Jobunivers kan udformes og realiseres, blev der udført en foranalyse af KL i samarbejde med Deloitte.

På sidste møde i It-Arkitekturrådet drøftede rådet foranalysens visionsoplæg, som lægger op til at Jobuniverset bliver sammensat af løsninger, der allerede eksisterer på markedet - hvilket vil stille krav til styring af samarbejdet mellem kommuner, stat og leverandører.

Rådet anbefalede, hvis markedet skal kunne realisere jobuniverset, at der tages udgangspunkt i en fælles datamodel for bedre udveksling og databehandling og at projektet arbejder efter principper om 1) at gøre det prisattraktivt for leverandører at være en del af Jobuniverset, og 2) at borgerne selv ejer egne data.

Hvis det Virtuelle Jobunivers skal have de bedste forudsætninger for at lykkedes anbefalede It-Arkitekturrådet ligeledes at formålet med visionen gøres tydeligere og borgerens vinkel og fordel ved Jobuniverset fremhæves yderligere. Rådet anbefalede også at projektet afdækker udfordringerne og bakker dem op vha. personas og user cases for at understøtte visionen og afklare behovene inden teknologivalg.

Andre drøftelser

• Status vedr. arbejdet med Fællesoffentlig Digital Arkitektur
• KL's EU-prioriteter 2022
• Dialog med KL’s direktion
• Kommunernes tilslutning til den fælleskommunale infrastruktur

Læs referat og evt. bilag til mødet nedenfor.

Den fælleskommunale rammearkitektur, aktuelle arkitekturrelevante initiativer på sundhedsområdet og MeMo i Digital Post

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i december, var det bl.a. med fokus på konkrete udfordringer og muligheder på sundhedsområdet og på forslag til standard for minimumsopmærkninger for MeMo-formatet.

Oversigt over digitaliseringsprojekter på Sundhedsområdet

Sundhedsområdet er i rivende udvikling, og der er sat mange forskellige projekter i søen med formål om at skabe en mere sammenhængende og smidig kommunal digital understøttelse af kerneopgaverne på Sundhedsområdet. Derfor er der også stort behov for standarder, arkitekturprincipper, sammenhæng og genanvendelse - i de enkelte projekter, men særligt på tværs af porteføljen.

Med udgangspunkt i en oversigt over 6 fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsprojekter på Sundhedsområdet (se faktaboks) drøftede It-Arkitekturrådet status, tværgående udfordringer, muligheder for hvert enkelte projekt og gensidige afhængigheder.

Det gav for It-Arkitekturrådet stor værdi at kunne vurdere udfordringer og muligheder samlet over en bred portefølje fremfor projektvist. Rådet anbefaler at der udvikles et overblik, fx i form af en radar for projekter på sundhedsområdet. Det vil gøre det nemmere for alle involverede i projekterne at danne sig et overblik over gensidige afhængigheder, risici, tidsplaner og ressourcebehov.

Hvis kommuner, regioner og stat skal lykkes med de mange projekter, er god brug af standarder essentielt, hvilket ifølge Rådet særligt kræver national styring og investering i fælles infrastrukturer og fælles tilgange. Det er samtidigt også vigtigt at se på, hvordan man kan arbejde bedre sammen i projekter med mange forskellige deltagere fra forskellige grene af sektoren.

Oversigt over projekter på sundhedsområdet

Oversigten omfatter projekterne:

• Fælles Udvikling af Telemedicin (FUT)
• Samlet Patientoverblik - herunder Fælles Kommunal Informationsmodel (FKI)
• Modernisering af MedCom kommunikation
• Udvikling af komponent til mapning mellem Fælleskommunalt Organisationssystem og
• Sundhedsvæsenets Organisationsregister
• Tilpasning af Fælleskommunal Beskedfordeler til håndtering af MedCom kommunikation
• Målbillede for samtykke på sundhedsområde

Den samlede oversigt kan læses i Dagsorden til 40. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd.

'Forslag til standarder for brugen af MeMo-formatet i Digital Post'

Det er vigtigt at kommunerne har taget stilling til eget ambitionsniveau for lokal brug af MeMo-formatet inden Næste generation af Digital Post lanceres i 1. kvartal 2023. Derfor har KL igangsat et projekt sammen med KOMBIT, NetCompany og en række kommuner, for blandt andet at udvikle en konkret værktøjskasse, der kan hjælpe kommunerne til netop at tage bestik af eget ambitionsniveau for anvendelse af MeMo-formatet.

Med MeMo-formatet følger en række tekniske og obligatoriske opmærkninger, men potentialet er større end det. Derfor har projektet udarbejdet et forslag til en standard for minimumsopmærkninger, der kan give kommuner og andre anvendere flere muligheder for at øge værdien af MeMo. It-Arkitekturrådet bakkede op om forslaget til standard for minimumsopmærkning og fremhævede det som særligt vigtigt, da minimumsopmærkningerne genindfører metadata om fx afsender/modtager, indhold, frister mv. – metadata, der i dag anvendes til bl.a. sortering af post i kommunerne men som bortfalder, når Næste generation af Digital Post igangsættes.

At kommunerne kan drage stor nytte af at anvende minimumsstandarder var It-Arkitekturrådet ikke i tvivl om og der var stor opbakning derfra til projektet og det videre arbejde. Blandt andet anbefalede Rådet at minimumsstandarder optages som en del at den fælleskommunale rammearkitektur. Særligt vigtigt, pointerede It-Arkitekturrådet, er det at sikre, at standarderne ikke kun anvendes i kommuner, men på tværs af det offentlige, for at bringe størst værdi.

Nye kræfter i It-Arkitekturrådet

På mødet bød It-Arkitekturrådet velkommen til to nye medlemmer: René Lorenz, Chef for Politik, Strategi og Udvikling i Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune & Jeppe Bøgh Andersen, Ressourcedirektør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, Københavns Kommune

Oversigt over medlemmer af Kommunernes It-Arkitekturråd

Andre drøftelser

• Styrket kobling mellem den fælleskommunale infrastruktur og den fælleskommunale rammearkitektur
• Dialog med KL's direktion
• Forretningsmæssig værdiskabelse med den fælleskommunale rammearkitektur
• Afrapportering fra Arkitekturboards møde den 11. oktober 2021

Kunstig intelligens, ny version af SKI-aftale, klassifikationer og afpersonificering af data

På seneste møde i Kommunernes It-Arkitekturråd bød dagsordenen blandt andet på dybdegående drøftelser af krav til den nye SKI 02.19 rammeaftale, governance og anvendelse af klassifikationer og datastrategiske aspekter ved kunstig intelligens.

Åbne data, datastrategi, databehandling og -deling

Data var en rød tråd på mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd d. 3. juni 2021, hvor rådet bl.a drøftede et forprojekt om offentlige data til grøn omstilling, udkast til en fælleskommunal datastrategi samt samtykke for databehandling.

Forprojekt om åbne offentlige data til grøn omstilling

Som led i udmøntning af økonomiaftalen 2021 mellem regeringen, KL og Danske Regioner har Open Data DK fået projektledelsen af et fællesoffentligt projekt om anvendelse af åbne offentlige data til den grønne omstilling. På mødet præsenterede Bo Fristed, hvordan forprojektet vil afdække mulighederne for etablering af et varigt samarbejde på tværs af myndigheder og private aktører, der kan bidrage til at realisering af parternes mål for klimaområdet.

På mødet drøftede rådet, hvordan det fælleskommunale arbejde med åbne data og innovation kan styrkes og udbredes til at dække mere end miljø- og teknik-området, også i forhold til det videre fællesoffentlige samarbejde. Det er en udfordring, at virksomheder og organisationer ikke ved, hvilke åbne data der findes, og at Open Data DK ikke ved, hvilke behov for data, der er i kommunerne. Rådet pegede på, at et vigtigt skridt til at udbrede åbne data ud over teknik- og miljøområdet, er systematisk at kortlægge ønsker og efterspørgsel til åbne data.

Udkast til fælleskommunal datastrategi

På mødet satte rådet fokus på de arkitektur-opmærksomhedspunkter, der er centrale ift. en kommende fælleskommunal datastrategi, ”Data skaber velfærd”. Rådet støttede op om arbejdets retning og mål og gjorde projektet opmærksom på en række punkter, som projektet med fordel kan forholde sig til i udarbejdelsen af strategien:

1. digitaliseringsklar lovgivning og de dataudfordringer, der skal håndteres,
2. vigtigheden af, at der bliver udviklet fælles standarder og fælles sprog for at højne kvaliteten af data,
3. bedre styring og kvalitetsstempling af data via datagovernance.
4. fokus på at sikre de nødvendige kompetencer og
5. kobling til den fælleskommunale rammearkitektur og systematisk arbejde med ensartede datamodeller og begreber, dog uden at strategien bliver for teknisk.

Det var for rådet essentielt, at den kommende datastrategi fokuserer på deling af data og mulighederne herfor, samt åbner op for en fremtidig organisation af åbne data, der kan bidrage til en øget deling af data mellem kommuner og særligt på tværs af domæner. Alt dette med samtidig fokus på etisk, sikker og ansvarlig dataanvendelse.  

Det tværoffentlige samarbejde vedrørende samtykke for databehandling på sundhedsområdet

Torben Mathisen præsenterede status for arbejdet med samtykke på sundhedsområdet samt arkitekturvisionen for målbilledet for samtykke til databehandling på sundhedsområdet (se faktaboks).

Rådet bakkede op om den ambitiøse arkitekturvision og sikrede sig, at projektet har sammenhæng til det igangværende fællesoffentlige arbejde om samtykke i fokus, og er klar til at tage imod de standarder, der bliver udarbejdet i det fællesoffentlige projekt.

Arkitekturvisionen for målbilledet for samtykke til databehandling sundhedsområdet

”Samtykke og frabedelse på hele sundhedsområdet håndteres digitalt på en sammenhængende, tidstro og sikker måde, som er let at anvende og forstå for alle, der har berøring med det danske sundhedsvæsen.”

Overordnede målsætninger og gevinster:

1. Det skal som borger være nemt at afgive, administrere og tilbagekalde alle sine digitale samtykker og frabedelser
2. Samtykkehåndteringen skal være sammenhængende på hele sundhedsområdet til gavn for både borgere og sundhedsprofessionelle
3. Det skal som sundhedsprofessionel være let at imødekomme samtykker og frabedelser
4. Lovens hensigt skal i størst muligt omfang understøttes af de teknologiske løsninger og skal kunne implementeres hos parterne

Fælleskommunal informationsmodel på det kommunale sundheds-, ældre- og voksensociale område (FKI)

Den fælleskommunale informationsmodel på det kommunale sundheds-, ældre- og voksensociale område (i det videre kaldet FKI) udspringer af et ønske om at undgå forskellige snitflader og datamodeller på området, men i stedet basere dataopsamling på rutinemæssigt opsamlet data. Ligeledes vil FKI’en betyde en formindsket dokumentationsbyrde for medarbejdere og muliggøre deling af data uden involvering af leverandører. FKI beskriver forretningen gennem logiske modeller vha den fælleskommunale rammearkitektur.

Rådet roste og fremhævede projektets indsats og standardiseringsarbejde, som er afgørende for at skabe bedre sammenhæng på tværs, bedre datakvalitet og mindsket arbejdsbyrde i sidste ende. Rådet anerkendte projektets brug af mønstertænkningen og af genbrug og sammenhæng med den fælleskommunale rammearkitektur. Rådet opfordrede samtidigt til at projektet i det videre forløb fokuserer på, hvordan man kan hjælpe kommunerne til at implementere FKI.  

Læs mere om FKI på rammearkitektur.kl.dk 

Andre drøftelser 

Udover ovenstående emner indeholdt mødet også drøftelser af følgende punkter:

• Temadrøftelse om EU-arkitekturarbejdet
• Dialog med Digitaliseringsstyrelsen om det fællesoffentlige arkitektursamarbejde
• Dialog med KL’s direktion
• Kommunernes ansvar for it-systemers håndtering af skift af personnummer
• Delprogrammet Digitale Fundamenter  

Arkitekturrådet satte fokus på NemKonto, arkivering og videreudvikling af blanketproduktet

Blandt emnerne på 37. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd var krav og behov ifm. Genudbud af NemKonto, Rigsarkivets kommende strategi for digital bevaring og en drøftelse af videreudvikling af blanketproduktet.

NemKonto 

It-Arkitekturrådet drøftede kommunale behov og krav ifm. Genudbuddet af NemKonto og bakkede op om Digitaliseringsstyrelsens intentioner om at bygge den nye NemKonto-løsning modulært. En løsning opbygget af separate moduler vil være mere fleksibel, lettere at tilpasse og vedligeholde, og data vil nemt kunne udstilles flere steder.

Rådet lagde vægt på, at projektet skal anvende fælles infrastruktur, særligt i forhold til adgangsstyring, hvor projektet kan hente inspiration fra andre projekter som Bygnings- og Boligregistrets og Danmarks Adresseregisters måde at håndtere adgangs- og brugerstyring. Rådet anbefalede, at projektet inddrager kommuner, kommunale arkitekter og KL og KOMBIT i dialogen om behov og ønsker til løsningen. Inddragelsen kan evt. ske ved, at projektet opretter en følgegruppe af kommunale interessenter. Det er dog ifølge rådet vigtigt, at projektet også inddrager andre interessenter, fx særligt udsatte borgere, der ikke er digitale, samt medarbejdere med socialpædagogiske roller, der varetager NemKonto på vegne af borgere.

Den kommende NemKonto-løsning er blot én af løsningerne på betalingsområdet, og det er derfor vigtigt, at projektet undersøger, hvordan NemKonto-løsningens arkitektur hænger sammen med andre beslægtede løsninger, både nuværende og kommende. Rådet anbefalede ligeledes, at projektet involverer Udvalget for Arkitektur og Standarder, da NemKonto-løsningen fordrer stillingtagen til anvendelse af standarder for fx Organisation.

Ny strategi for digital bevaring 2025

En ny strategi og lovgivning for digital bevaring kan have konsekvenser for kommunernes måde at arbejde med arkivering, særligt ift. muligheden for løbende aflevering af arkivdata. Rigsarkivet har inviteret KL og kommunerne til at deltage i en analyse af, hvilke behov og konsekvenser der er for forskellige interessenter i forbindelse med en hyppigere aflevering af arkivdata, hvilket rådet bakkede op om. Flere af rådets medlemmer viste ligeledes interesse for at deltage i en referencegruppe, og fremhævede vigtigheden af, at analysearbejdet undersøger standardisering, fælles krav og anvendelsen af den fælleskommunale infrastruktur. 

Blanketproduktet videreudvikles

KL er i gang med at videreudvikle blanketproduktet med en blanketdeklaration, der indeholder oplysninger om de registrerede, og de oplysninger der bliver registreret om dem. Rådet bakkede op om udviklingen af produktet og nævnte, at KL’s arbejde med standardfortegnelser i forhold til KLE, slettefrister mv. er nyttigt, specielt i forhold til videndeling og overholdelse af krav. Rådet bemærkede, at det nye produkt også kan indgå i arbejdet med at sikre governance-strukturer og procesejerskab i kommunerne.

It-Arkitekturrådet kigger tilbage og ser fremad bl.a. på at give borgere samlet overblik over egne samtykker

Den 25. november 2020 gjorde It-Arkitekturrådet blandt andet status på den afsluttede strategiperiode. Derudover var der fokus på samtykke, fuldmagtsløsning til NemLog-In og den forestående omstilling til Næste generation Digital Post.

It-Arkitekturrådet markerede på deres sidste møde i 2020 afslutningen på den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020. Rådet drøftede blandt andet resultaterne af den afsluttede effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur og en ekstern evaluering af rammearkitekturpuljen. Rådet gjorde også status over sit eget virke i perioden, herunder som kommunal styregruppe for programmet ”Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen” og deres rolle som rådgivere for diverse projekter.

Videregivelse af samtykke

Rådet drøftede en aktuel sag om det fællesoffentlige arbejde med Samtykke, med henblik på økosystemet og at få samtykkekomponenten i drift. Der er et stigende behov for at borgere kan give samtykke til, at deres oplysninger må videregives internt i en kommune i forbindelse med kommunal sagsbehandling og mellem eksempelvis kommuner og regioner. Rådet drøftede tidsplanen og processen for samtykkeprojektet og anbefalede en fødereret model, hvor samtykker ligger decentralt. Desuden mente rådet, at projektet skal starte med en smal løsning med høj fokus på sikker drift. Sikker drift bør analyseres nøje, da en samtykkekomponent er en kritisk del af en fremtidig infrastruktur.

Fuldmagtsløsning til NemLog-In

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet et forslag til en mere avanceret fuldmagtsløsning og er i samarbejde med KL og KOMBIT ved at afprøve konceptet i løsningen Byg & Miljø. Rådet drøftede udfordringerne på fuldmagtsområdet, hvor fuldmagter ofte er dybt begravet i de enkelte fagløsninger, og kom også ind på succeskriterierne for et Proof of Concept. Rådet efterspurgte en analyse af løsningen i de situationer, hvor fuldmagter er mere følsomme, og efterspurgte mulighederne for at koble KOMBITs adgangsstyring til løsningen. Rådet anbefalede desuden inddragelse af Udbetaling Danmark (UDK) i arbejdet. Rådet bakkede op om projektets ønske om at lave flere POC’er.

Omstilling til Næste generation Digital Post

Kommunerne skal i de kommende år omlægge al post til et nyt såkaldt MeMo-format og bruge den nye fællesoffentlige løsning til afsendelse og modtagelse af Digital Post. Rådet drøftede i den forbindelse, hvordan KL og KOMBIT bedst kan hjælpe kommunerne i mål med omstillingen til Næste generation Digital Post. Rådet tilkendegav fuld støtte og opbakning til et foreslået fælleskommunalt projekt, som skal understøtte kommunerne i at realisere potentielle gevinster ved NgDP. Rådet udtrykte opbakning til, at KOMBIT går forrest med anvendelsen af MeMo og viser vejen frem, men det er afgørende med KL’s støtte. En endelig tidsplan for KOMBIT’s etablering af de nye postsnitflader vil blive meldt ud medio januar 2021.

Løsningsskitse for synkronisering af organisationsdata

Rådet drøftede en foranalyse af en løsningsskitse for synkronisering af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) og Støttesystem Organisation, samt kommunernes parathed i forhold til at bruge og løbende vedligeholde en synkroniseret organisationskomponent. Rådet udtrykte positiv opbakning til den forslåede løsning, som ifølge rådet vil overflødiggøre mange manuelle arbejdsgange. Rådet stillede nogle afklarende spørgsmål i forhold til anvendere af systemet, tidsplanen og koblingen til Medcom, Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring (SEB) og Fælles Udbud og Udvikling af Telemedicin (FUT). Københavns Kommune har meldt sig klar til at deltage i et pilotprojekt, når opgaver og tidsforbrug er klarlagt. 

Referat af mødet kan hentes nedenfor.

Næste ordinære møde i It-Arkitekturrådet finder sted den 25. marts 2021.

Infrastruktur og platforme var i fokus i Kommunernes It-Arkitekturråd

På rådets møde var ’Infrastruktur og platforme’ et gennemgående tema. Drøftelserne baserede sig blandt andet på oplæg fra Gartner og Danmarks Miljøportal samt en sag fra KOMBIT om videreudviklingen af Den fælleskommunale infrastruktur.

It-Arkitekturrådet markerede på deres sidste møde i 2020 afslutningen på den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020. Rådet drøftede blandt andet resultaterne af den afsluttede effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur og en ekstern evaluering af rammearkitekturpuljen. Rådet gjorde også status over sit eget virke i perioden, herunder som kommunal styregruppe for programmet ”Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen” og deres rolle som rådgivere for diverse projekter.

Videregivelse af samtykke

Rådet drøftede en aktuel sag om det fællesoffentlige arbejde med Samtykke, med henblik på økosystemet og at få samtykkekomponenten i drift. Der er et stigende behov for at borgere kan give samtykke til, at deres oplysninger må videregives internt i en kommune i forbindelse med kommunal sagsbehandling og mellem eksempelvis kommuner og regioner. Rådet drøftede tidsplanen og processen for samtykkeprojektet og anbefalede en fødereret model, hvor samtykker ligger decentralt. Desuden mente rådet, at projektet skal starte med en smal løsning med høj fokus på sikker drift. Sikker drift bør analyseres nøje, da en samtykkekomponent er en kritisk del af en fremtidig infrastruktur.

Fuldmagtsløsning til NemLog-In

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet et forslag til en mere avanceret fuldmagtsløsning og er i samarbejde med KL og KOMBIT ved at afprøve konceptet i løsningen Byg & Miljø. Rådet drøftede udfordringerne på fuldmagtsområdet, hvor fuldmagter ofte er dybt begravet i de enkelte fagløsninger, og kom også ind på succeskriterierne for et Proof of Concept. Rådet efterspurgte en analyse af løsningen i de situationer, hvor fuldmagter er mere følsomme, og efterspurgte mulighederne for at koble KOMBITs adgangsstyring til løsningen. Rådet anbefalede desuden inddragelse af Udbetaling Danmark (UDK) i arbejdet. Rådet bakkede op om projektets ønske om at lave flere POC’er.

Omstilling til Næste generation Digital Post

Kommunerne skal i de kommende år omlægge al post til et nyt såkaldt MeMo-format og bruge den nye fællesoffentlige løsning til afsendelse og modtagelse af Digital Post. Rådet drøftede i den forbindelse, hvordan KL og KOMBIT bedst kan hjælpe kommunerne i mål med omstillingen til Næste generation Digital Post. Rådet tilkendegav fuld støtte og opbakning til et foreslået fælleskommunalt projekt, som skal understøtte kommunerne i at realisere potentielle gevinster ved NgDP. Rådet udtrykte opbakning til, at KOMBIT går forrest med anvendelsen af MeMo og viser vejen frem, men det er afgørende med KL’s støtte. En endelig tidsplan for KOMBIT’s etablering af de nye postsnitflader vil blive meldt ud medio januar 2021.

Løsningsskitse for synkronisering af organisationsdata

Rådet drøftede en foranalyse af en løsningsskitse for synkronisering af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) og Støttesystem Organisation, samt kommunernes parathed i forhold til at bruge og løbende vedligeholde en synkroniseret organisationskomponent. Rådet udtrykte positiv opbakning til den forslåede løsning, som ifølge rådet vil overflødiggøre mange manuelle arbejdsgange. Rådet stillede nogle afklarende spørgsmål i forhold til anvendere af systemet, tidsplanen og koblingen til Medcom, Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring (SEB) og Fælles Udbud og Udvikling af Telemedicin (FUT). Københavns Kommune har meldt sig klar til at deltage i et pilotprojekt, når opgaver og tidsforbrug er klarlagt. 

Referat af mødet kan hentes nedenfor.

Næste ordinære møde i It-Arkitekturrådet finder sted den 25. marts 2021.

Fokus på kommunale erfaringer med Internet of Things

Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede den 27. maj 2020 vigtige arkitekturfaglige opgaver, som kommunerne har brug for at løse i fællesskab. Det drejede sig blandt andet om det kommende it-arkitekturprogram samt et forslag til fremtidig indsats, hvad angår standarder for Internet of Things og Open Data på de kommunale fagområder.

Forslaget til et nyt arkitekturprogram for den kommende strategiperiode 2021-2025 med otte fokuspunkter for programmets indsatser blev præsenteret for rådet, som var enige i, at en central problemstilling er at få kommunerne til i større udstrækning at udnytte potentialerne i den fælleskommunale rammearkitektur. Rådet understregede, at det vil kræve mere sammenhold og videndeling kommunerne imellem at sikre et mere konstruktivt leverandørsamarbejde.

Rådet blev også præsenteret for den nye styrings- og samarbejdsmodel for det fællesoffentlige digitale samarbejde, som Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har aftalt og taget i brug. Her har man bl.a. etableret et fast ’Udvalg for Arkitektur og Standarder.’

Erfaringer med Internet of Things

KL og KOMBIT’s videncenter har i samarbejde med kommuner og eksterne konsulenter udviklet en teknologiradar for kommunerne, som redegør for forskellige teknologiers modenhed. Særligt teknologien Internet of Things (IoT) er vurderet klar til afprøvning, men kan samtidig være en kompleks teknologi at anvende. Kommunerne har gennem de seneste år gjort sig en del erfaringer med IoT, og en gennemgående udfordring er, at løsningerne giver begrænset værdi, fordi de ikke er baseret på fælles standarder eller tager hensyn til kommunernes infrastruktur.

Rådet drøftede, hvordan KL bedst understøtter kommunernes arbejde med IoT og Open Data og pointerede, at der mangler gode cases, der illustrerer gevinsterne. Rådet anbefalede, at KL nedsætter en kommunal referencegruppe på området og sikrer et samarbejde med blandt andet OS2, Open Data DK og Open & Agile Smart Cities (OASC).

Nyt standardformat for MedCom kommunikation

Siden begyndelsen af 2018 har MedCom arbejdet mod en modernisering af udvalgte standarder, som blandt andet indebærer introduktion af fire ændrede typer meddelelser. MedCom har besluttet at afprøve eDelivery som nyt standardbeskedformat. En omstilling som er tidskrævende. It-Arkitekturrådet anbefalede MedCom til at lægge større vægt på organiseringen af moderniseringsarbejdet, så der bliver en bredere og dybere involvering af relevante aktører.

Produktmodning af eDelivery

Digitaliseringsstyrelsen arbejder på at produktmodne eDelivery-standarden, der understøtter sikker forsendelse af meddelelser. Den samme grundlæggende teknologi bliver i dag brugt på faktureringsområdet med en tidligere version af eDelivery. KL ønsker en kortlægning af anvendelsesmuligheder for kommunerne og herunder den forventelige omkostning. I den forbindelse bakkede rådet op om, at der gennemføres yderligere analyse og afprøvning af kommunernes anvendelsesmuligheder af eDelivery, før KL og kommunerne kan forholde sig til fremtidsudsigterne for standarden.

MedCom’s beslutning om at afprøve eDelivery er en oplagt mulighed for KL, KOMBIT og kommunerne til at opsamle erfaringer til brug for kvalificeret stillingtagen til det videre arbejde med standarden.

Referat af It-Arkitekturrådsmødet den 27. maj 2019 kan hentes nedenfor.

Næste ordinære It-Arkitekturrådsmøde finder sted den 24. september 2020.

Brugerstyring på sundhedsområdet vil fremover være baseret på en føderationsløsning

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes i december 2019 til et ekstraordinært møde, drøftede de, om brugerstyring på sundhedsområdet fremover vil være baseret på en føderationsløsning.

Styrkede data og arkitekturbeslutninger på velfærdsområderne var i fokus i Kommunernes It-Arkitekturråd

Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes den 28. november til drøftelser om bl.a. de arkitekturfaglige bidrag til FLIS’ arbejde med projektet Synlige Kommunale Sundheds- og Ældredata og en række andre projekter på velfærdsområdet. Hent hele referatet i artiklen.

Styrkede data med rammearkitektur

Et vigtigt punkt på dagsordenen handlede om FLIS’ arbejde med at styrke værdien af data gennem forankring i den fælleskommunale rammearkitekturs standarder og metoder. Projektet baseres på de krav og forventninger, som kommunerne har til data, herunder genkendelighed, sammenhængende data på tværs af systemer, at fejl bliver opdaget og rettet, at data ikke skal transporteres flere gange end nødvendigt, og at de udstilles kosteffektivt.

Projektets arbejde med at forankre standarder i rammearkitekturen fokuserer på nuværende tidspunkt på områderne ydelsesrefusion, skole og dagtilbud.

FLIS-projektet har konstateret, at kommunernes adgang til kildedata og beskrivelser af kildedata fra leverandørerne er dyr og besværlig, og at prisen er på vej til at blive en barriere for den digitale udvikling. Et næste skridt i projektet bliver derfor at udarbejde en fælleskommunal standard for at få konkrete datasæt ud af fagsystemerne, standarder der supplerer de eksisterende SKI-aftaler.

Arkitekturbeslutninger på velfærdsområdet

I takt med at kommunerne på velfærdsområderne arbejder mere digitalt og databaseret, drøftede It-Arkitekturrådet de arkitekturbeslutninger, der er truffet og udestående beslutninger i tre beslægtede projekter om blandt andet Helhedsorienteret Indsats, Fælles Faglige Begreber og Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge.

Helhedsorienteret indsats

Projektet om Helhedsorienteret Indsats arbejder for at udvikle et fælles indsatskatalog og et indsatsindeks over de fysiske ydelser på området, da de nuværende indekser mere er rettet mod økonomiske ydelser.

For at løse opgaven var der enighed i It-Arkitekturrådet om, at en ensartet tilgang til modellering og datakvalitet er nødvendig. Rådet mente, at realisering af behovene via indekserne bør indgå i en realistisk plan for de kommende års videreudvikling af støttesystemerne og prioriteres i arbejdet med rammearkitekturen.

It-Arkitekturrådet anbefalede, at projektets næste skridt er at etablere standarder, der kan mindske leverandør-/systemafhængighed.

Sammenhængende borgerforløb

Projektet Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge har fokuseret på anvendelsen af rammearkitekturen som et middel til at skabe digital sammenhæng mellem aktører fra hospital, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), praktiserende læger, familie, Beskæftigelse, Skole og Specialskole.

Projektet har arbejdet ud fra, at data skal kunne trækkes fra eksisterende fagsystemer og undersøger pt., hvordan der kan hentes (del)løsninger fra allerede eksisterende løsninger. Analysen forventes at være klar inden udgangen af 2019.

På nuværende tidspunkt vurderer projektet, at der blandt andet mangler governance og infrastruktur på socialområdet. For at imødegå udfordringerne anbefalede It-Arkitekturrådet, at projektet ikke omfatter for mange data, men færre, nøje udvalgte data, der giver den fornødne værdi for de involverede fagpersoner og borgere også på den korte bane.

Intern strategidrøftelse

Fokus på innovation og ny teknologi i KOMBIT's strategi for 2018-2022

KOMBIT gav en kort præsentation af den nye innovationsmodel og KOMBIT's strategi 2018-2022. I drøftelsen af modellen oplyste KOMBIT, at udvælgelse af innovationsprojekterne tager udgangspunkt i business cases, og at prioriteringen sker på baggrund af kommunal interesse og den forventede værdiskabelse.

I forbindelse med gennemgangen af innovationsmodellen blev en checkliste til arkitekturstyring i innovationsprojekter gennemgået. Rådet mente, at checklisten er et rigtigt godt redskab til innovationsprojekter, men at den også kan være relevant i andre projekter. Dette var KOMBIT enig i og kunne oplyse, at checklisten løbende videreudvikles, så den i fremtiden kan indgå i andre projekttyper og på sigt stilles til rådighed for kommunal anvendelse.

Yderligere blev det nævnt, at checklisten ikke kan erstatte selve arkitekturrapporten, men at den med fordel kan fungere som supplement til arkitekturrapporten og dermed til efterlevelsen af de fælleskommunale arkitekturprincipper- og regler.

FLIS-projektets forankring i den fælleskommunale rammearkitektur

KOMBIT præsenterede FLIS-projektet og nogle af de problemstillinger, som projekt står overfor. En af udfordringerne er datavask, idet data ændres i løbet af informationsflowet og dermed medfører inkonsistente data. Derfor er projektet interesseret i at få fastlagt datastandarder og at anvende den fælleskommunale rammearkitektur til at afhjælpe problemstillingen.

I forlængelse heraf kunne projektlederen for initiativet 'Synlige Kommunale Sundheds- og Ældredata' fortælle, at dette initiativs ambition netop er, at data i mindre grad bliver vasket i løbet af informationsflowet. Projektet er samtidig bevidst om, at datavask er uundgåeligt, men at øget gennemsigtighed vil afhjælpe dette og skabe et bedre overblik over data. Rådet var positivt indstillet over for den konceptuelle arkitekturmodel, som projektet har udviklet, og som indebærer, at EOJ-løsningerne videregiver data via en fælleskommunal gateway. Derudover efterspurgte rådet muligheden for dataudtræk fra FLIS, og KOMBIT kunne oplyse, at der i fremtiden vil blive oprettet et API, der muliggør dataudtræk.

Endeligt mente rådet, at projektet er på rette vej, men at det kræver en omfattende organisering samt en nærmere afklaring af behov og ansvarsfordeling i projektet.

Udspillene i Sammenhængsreformen og rammearkitekturen

I forbindelse med regeringsudspillet 'Digital service i verdensklasse' blev It-Arkitekturrådet præsenteret for KL's kommentarer til initiativerne i reformsporet og informeret om, at der endnu ikke har været dialog med Moderniseringsstyrelsen om udspillet. Under drøftelsen påpegede rådet bl.a., at grundlaget for at skabe sammenhæng for borgerne på tværs af sektorer ikke er adresseret i udspillet, at Staten, regionerne og kommunerne bør have en drøftelse om datamønstre og anonymiserede data, og at der skal være legitimitet i data for at sikre en forventningsafstemning hos borgerne. Yderligere lagde rådet vægt på, at Dataetisk Råd ikke bør arbejde isoleret, men at deres involvering i regeringsudspillets initiativer i højere grad bør sikres.

Ny digital erhvervsfremmeplatform under udvikling

It-Arkitekturrådet fik en status på samarbejdet med Erhvervsstyrelsen om Den digitale erhvervsfremmeplatform. I den forbindelse blev det oplyst, at KL's forslag til governancestruktur ikke er blevet fulgt. Dermed får KL ikke en plads i bestyrelsen eller styregruppen, men derimod i to udviklingsfora.

Rådet lagde vægt på vigtigheden af at have reelle effektmål for indsatsen og ikke kun begrænse sig til målsætninger for platformen. Rådet fremhævede endvidere, at platformen kan supplere, men ikke bør forsøge at erstatte de virksomhedstilbud, som kommunerne har. Derudover foreslog rådet, at projektet bør foretage målinger af virksomhedernes brug af platformens processer, samt at et uvildigt bureau foretager en brugertilfredshedsundersøgelse af platformen.

Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede ny sikkerhedsstandard (NSIS), gateway til sundhedsdata og sagsbegrebet

Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes den 27. august til vigtige drøftelser om bl.a. deling af sundheds- og ældredata og et fælles sagsbegreb på tværs af it-systemer og fagområder. Hent hele referatet i artiklen.

Deling af data på sundheds- og ældreområdet

Udvikling af en gateway til programmet 'Synlige kommunale sundheds- og ældredata' var et andet vigtigt punkt på It-Arkitekturrådets dagsorden. Programmet har bl.a. til formål at undersøge, om det rent teknisk er muligt at bygge en løsning (gateway), som kan strukturere og validere data ved hjælp af en internationale standard, som understøtter datastrukturen i Fælles Sprog III, og herefter videregive struktureret data i form af datasæt.

Løsningen forventes at være i drift i 2020, hvor løsningen bl.a. skal aflevere data til Sundhedsdatastyrelsen efter økonomiaftalen for kommunernes økonomi 2019. Løsningen har derudover vakt interesse hos blandt andet sundhed.dk og Borgerblikket i forhold til mulighederne for at udstille borgernes data.

Næste skridt for programmet er et bredere kig på integrationer og sammenhænge til den fælleskommunale rammearkitektur og infrastruktur. I den sammenhæng anbefalede it-arkitekturrådet en grundig arkitekturanalyse af, om den eksisterende infrastruktur kan bruges til at dele sundheds- og ældredata, eventuelt ved at udbygge infrastrukturen med nye indekser.

Tværfagligt sagsbegreb

KOMBIT har igangsat en forretningsmæssig afklaring af de begreber, som bliver brugt på tværs af social-, sundheds- og omsorgsområdet, så data fra fagområderne kan komme på sags- og dokumentindekserne. På den måde kan data fra indekserne udstilles fælles til kommunal anvendelse.

Afklaringen har vist, at projekterne om Fælles Sprog III og Fælles Faglige Begreber ikke benytter det fællesoffentlige sagsbegreb, som sags- og dokumentindekset er opbygget omkring. Afvigelser fra standarden vanskeliggør udstilling af data via sags- og dokumentindekserne. For at løse udfordringen var der enighed i It-Arkitekturrådet om, at der er brug for en tværfaglig forretningsmæssig begrebsanalyse af data og sagsbegrebet, så det fremover kan blive muligt for KOMBIT at håndtere data fra fagområder, som ikke benytter sig af et egentligt sagsbegreb eller som afviger fra standarden.

Kommunerne skal anvende ny sikkerhedsstandard i 2020

It-Arkitekturrådet drøftede også kommunernes arbejde med den nye sikkerhedsstandard ’National Standard for Identiteters Sikringsniveauer’ (NSIS). NSIS er en fællesoffentlig standard, udgivet i 2018 af Digitaliseringsstyrelsen med tilslutning fra KL og KOMBIT, som kommunale, regionale og statslige systemer skal overholde ved udgangen af 2020.

NSIS tager afsæt i flere internationale standarder inden for området, og standarden bidrager med et fællesprog for, hvordan vi stoler på hinanden, når vi kommunikerer mellem identiteter og systemer.

KOMBIT arbejder på nuværende tidspunkt på et værktøj til kommunerne, der kan anvendes til at fastsætte hvilket sikkerhedsniveau, der er krævet for et system og en brugergruppe. Kommunerne afventer aktuelt Digitaliseringsstyrelsens kommende vejledning til implementering af NSIS i 2020.

KL afholder i slutningen af oktober i år et NSIS-arrangement for kommunerne, som skal være med til at afklare, hvad kommunerne, KOMBIT og KL kan hjælpe hinanden med i forhold til NSIS, og hvad der med fordel kan gøres i fællesskab.

Digitalisering med god vind i sejlene

Ny strategisk retning for KL's arkitekturarbejde, styrkede samarbejder på sundhedsområdet og sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge prægede drøftelserne på It-Arkitekturrådets seneste møde.

KL's nye strategi for digitaliseringsarbejdet

Cheføkonom i KL, Morten Mandøe, præsenterede på mødet KL's nye strategi for digitaliseringsarbejdet og gennemgik 5 nedslag med særlig høj prioritet:

• KL skal styrke synligheden i ift. at sætte retning og dagsorden om digitalisering med udgangspunkt i kommunale behov.
• Mere prioriteret brug af teknologi, it og data i løsningen af kommunale kerneopgaver.
• KL og KOMBIT skal rykke tættere sammen i arbejdet med at afdække de konkrete resultater og effekter ved de nye skridt i den teknologiske udvikling i kommunerne.
• Særligt fokus på udbredelse af modne teknologier, samt at kommunerne løbende udnytter potentialet i ny teknologi.
• Der skal laves en ny fælleskommunal digitaliseringspolitik og –strategi frem mod 2020.

Yderligere påpegede han vigtigheden af at prioritere teknologiindsatsen i modne og realiserbare teknologier. Her blev der lagt vægt på, at det er markedet, der skal drive udviklingen, da privat kapital er mere risikovillig end offentlig kapital, og risikoen for fejlinvesteringer er meget store. Dermed bliver opgaven at afklare, hvilke løsninger, der skal satses på og fremadrettet sikre, at offentlige it-investeringer i højere grad fokuserer på need-to-have.

Det tættere samarbejde mellem KL og KOMBIT skal understøtte, at parterne i højere grad bliver hinandens forudsætninger i den videre udvikling på det digitale og teknologiske område.

Rammearkitekturen skal løbende videreudvikles og fortsat fungere som grundlag for kommunal it-anvendelse. Derfor skal udviklingen af datastandarder og datadeling på tværs af områder og sektorer fortsat være i centrum med et øget fokus på it- og datasikkerhed.

It-Arkitekturrådet mente generelt, at strategien bestod af mange gode elementer, og var enige i, at etableringen af en fælles dagsorden er et vigtigt skridt for kommunernes digitaliseringsarbejde. Rådet fandt bl.a. intentionerne om øget videndeling på tværs af kommuner som vigtige prioriteringer. Rådet påpegede i den forbindelse, at it-sikkerhed og dataetik er væsentlige emner i velfærdsovervejelserne, og at de derfor bør indgå som en fast del af initiativerne for at undgå at afkoble diskussionen fra fagområderne.

Rådet tilkendegav, at de gerne vil bidrage til det videre arbejde med at udbrede digitalisering i et it-arkitekturperspektiv, og sikre, at strategien påvirker prioriteringer af arbejdet i programmet for Sammenhæng og Genbrug (SAGERA).

"På forkant med fremtidens velfærd" - strategi for digitalisering, data og ny teknologi

Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur på sundhedsområdet

I 2018 indgik Regeringen, KL og Danske Regioner en aftale om at udarbejde et samlet målbillede for den fællesoffentlige it-infrastruktur på sundhedsområdet. Ved en indledende workshop blev 3 grundlæggende temaer defineret, hvor flere af arkitekturmålene og konceptet om byggeblokke fra den fælleskommunale rammearkitektur indgik som inspiration for deltagerne. De udarbejdede temaer, som har været rammesættende for det resterende arbejde med målbilledet, er:

• Borgeren som aktiv partner
• Sammenhæng i sundhedsvæsenet
• Databaseret forebyggelse og behandling

Rådet anbefalede, at der i et kommunalt perspektiv arbejdes videre med målbilledet for at prioritere de områder, som giver mest værdi for kommunerne samt kortlægge generiske byggeblokke i målbilledet, som er anvendelige på tværs af kommunens forvaltningsområder.

Yderligere påpegede rådet særligt behovet for at opbygge en governanceproces, som er i stand til at træffe beslutninger og prioritere indsatserne, hvilket projektgruppen var klar over, at de endnu ikke havde belyst i målbilledet.

Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge

Afslutningsrapporten for projektet ”Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge” er udarbejdet, og erfaringerne fra pilotprojektet ligger klar. Projektet har vist, at byggeblokke fra den fælleskommunale rammearkitektur kan fungere som dataudvekslingsgrundlag på tværs af fagområder på børn- og ungeområdet. Dermed er implementeringen i piloten et bud på, hvordan elementer fra den fælleskommunale rammearkitektur kan bidrage direkte til øget velfærd.

It-Arkitekturrådet var enige i, at projektet succesfuldt har demonstreret den fælleskommunale rammarkitekturs potentiale til at skabe rammer for sammenhæng ved data. Yderligere drøftede rådet en række mulige scenarier for den videre anvendelse og udbredelse af projektet:

• Etablering af et fælles samarbejde mellem en eller flere kommuner kan være det første skridt til at afprøve, modne og kommunikere ideen.
• Etablering af et partnerskab mellem KL og en eller flere kommuner kan hjælpe med at kommunikere og udbrede ideen.
• Den nyoprettede teknologienhed i Centeret for Digitalisering og Teknologi kan bidrage til udbredelsen og modningen af piloten samt fremtidige piloter.
• KOMBIT's Idebank kan modne ideen og eventuelt levere et produkt.
• OS2-fællesskabet kan modne ideen og eventuelt levere et produkt
• Leverandørmarkedet kan modne ideen.

Arkitekturtænkning i fokus hos Kommunernes It-Arkitekturråd

Strategien for kommunernes fælles ledelsesinformationssystem (FLIS) indeholder en række ideer til fælleskommunale tiltag, der kalder på at blive understøttet af den fælleskommunale rammearkitektur. Projektet har derfor bedt Arkitekturrådet om input til, hvilke elementer fra rammearkitekturen, der kan afhjælpe nogle af de udfordringer man står over for i FLIS. Læs bl.a. om It-Arkitekturrådets perspektiv på sagen og meget mere fra mødet i december 2018.

Fokus på innovation og ny teknologi i KOMBIT's strategi for 2018-2022

KOMBIT gav en kort præsentation af den nye innovationsmodel og KOMBIT's strategi 2018-2022. I drøftelsen af modellen oplyste KOMBIT, at udvælgelse af innovationsprojekterne tager udgangspunkt i business cases, og at prioriteringen sker på baggrund af kommunal interesse og den forventede værdiskabelse.

I forbindelse med gennemgangen af innovationsmodellen blev en checkliste til arkitekturstyring i innovationsprojekter gennemgået. Rådet mente, at checklisten er et rigtigt godt redskab til innovationsprojekter, men at den også kan være relevant i andre projekter. Dette var KOMBIT enig i og kunne oplyse, at checklisten løbende videreudvikles, så den i fremtiden kan indgå i andre projekttyper og på sigt stilles til rådighed for kommunal anvendelse.

Yderligere blev det nævnt, at checklisten ikke kan erstatte selve arkitekturrapporten, men at den med fordel kan fungere som supplement til arkitekturrapporten og dermed til efterlevelsen af de fælleskommunale arkitekturprincipper- og regler.

FLIS-projektets forankring i den fælleskommunale rammearkitektur

KOMBIT præsenterede FLIS-projektet og nogle af de problemstillinger, som projekt står overfor. En af udfordringerne er datavask, idet data ændres i løbet af informationsflowet og dermed medfører inkonsistente data. Derfor er projektet interesseret i at få fastlagt datastandarder og at anvende den fælleskommunale rammearkitektur til at afhjælpe problemstillingen.

I forlængelse heraf kunne projektlederen for initiativet 'Synlige Kommunale Sundheds- og Ældredata' fortælle, at dette initiativs ambition netop er, at data i mindre grad bliver vasket i løbet af informationsflowet. Projektet er samtidig bevidst om, at datavask er uundgåeligt, men at øget gennemsigtighed vil afhjælpe dette og skabe et bedre overblik over data. Rådet var positivt indstillet over for den konceptuelle arkitekturmodel, som projektet har udviklet, og som indebærer, at EOJ-løsningerne videregiver data via en fælleskommunal gateway. Derudover efterspurgte rådet muligheden for dataudtræk fra FLIS, og KOMBIT kunne oplyse, at der i fremtiden vil blive oprettet et API, der muliggør dataudtræk.

Endeligt mente rådet, at projektet er på rette vej, men at det kræver en omfattende organisering samt en nærmere afklaring af behov og ansvarsfordeling i projektet.

Udspillene i Sammenhængsreformen og rammearkitekturen

I forbindelse med regeringsudspillet 'Digital service i verdensklasse' blev It-Arkitekturrådet præsenteret for KL's kommentarer til initiativerne i reformsporet og informeret om, at der endnu ikke har været dialog med Moderniseringsstyrelsen om udspillet. Under drøftelsen påpegede rådet bl.a., at grundlaget for at skabe sammenhæng for borgerne på tværs af sektorer ikke er adresseret i udspillet, at Staten, regionerne og kommunerne bør have en drøftelse om datamønstre og anonymiserede data, og at der skal være legitimitet i data for at sikre en forventningsafstemning hos borgerne. Yderligere lagde rådet vægt på, at Dataetisk Råd ikke bør arbejde isoleret, men at deres involvering i regeringsudspillets initiativer i højere grad bør sikres.

Ny digital erhvervsfremmeplatform under udvikling

It-Arkitekturrådet fik en status på samarbejdet med Erhvervsstyrelsen om Den digitale erhvervsfremmeplatform. I den forbindelse blev det oplyst, at KL's forslag til governancestruktur ikke er blevet fulgt. Dermed får KL ikke en plads i bestyrelsen eller styregruppen, men derimod i to udviklingsfora.

Rådet lagde vægt på vigtigheden af at have reelle effektmål for indsatsen og ikke kun begrænse sig til målsætninger for platformen. Rådet fremhævede endvidere, at platformen kan supplere, men ikke bør forsøge at erstatte de virksomhedstilbud, som kommunerne har. Derudover foreslog rådet, at projektet bør foretage målinger af virksomhedernes brug af platformens processer, samt at et uvildigt bureau foretager en brugertilfredshedsundersøgelse af platformen.

Kommunernes It-Arkitekturråd drøfter næste fase i digitaliseringsprojekter

It-Arkitekturrådet behandlede d. 26. september 2018 bl.a. projekterne AULA, Kloge Kommunale Kvadratmeter og løsningskoncept for indsamling af data vedr. selvbetjeningsløsninger. Læs hele referatet nederst på siden for at få det fulde overblik.

Arkitektur og login i AULA

Projektgruppen for AULA gav It-Arkitekturrådet følgende opdateringer på AULA-projektet:

Valget af infrastruktur er faldet på en Public Cloud-løsning fra Amazon Web Services (AWS).
Loginmuligheder for AULA tager udgangspunkt i UNI-login. Dermed vil Step-up til to-faktor login blive muligt for alle brugere i AULA vha. NemID.

I AULA version 1 er der ikke et API til at udstille data fra AULA til fx lokale infoskærme. Projektgruppen udelukker dog ikke, at dette kan implementeres i senere versioner, hvis der er behov.
Platformskravene til AULA indebærer, at AULA skal være tilgængeligt i de 5 mest populære webbrowsere: Chrome, Firefox, Edge, Explorer og Safari.

Mht. loginmuligheder i AULA gjorde It-Arkitekturrådet projektgruppen opmærksom på, at to-faktor login ikke er alment kendt blandt kommunale medarbejdere og at dette derfor vil kræve rådgivning mht. loginmuligheder fra projektgruppen. Yderligere mente rådet, at det bør drøftes, hvilke data, der er behov for at udstille i AULA, og at projektet bør vente med at tage en beslutning om hvilke browsere, der supporteres, til tests er gennemført.Næste fase i initiativ 5.2 Kloge Kommunale Kvadratmeter

Projektets foranalyse peger på en prioritering af opgaven med at etablere ensartede normer og definitioner for kommunale ejendomsdata. Projektet foreslår at arbejde videre med følgende to anbefalinger fra foranalysen:

• Der bør etableres fælles datamodeller for kommunale ejendomsdata.
• Der bør etableres et fælleskommunalt benchmark-samarbejde.

I næste fase af projektet bliver en tværkommunal arbejdsgruppe etableret med det formål at sammensætte en datamodel. Hertil anbefaler It-Arkitekturrådet, at arbejdsgruppen undersøger, om der findes eksisterende klassifikationer og standarder, som kan bruges.

I fase 2 skal projektet også identificere de 10 nemmeste og tilgængelige nøgletal, som kan anvendes til benchmark på området, men her kan der være en udfordring med validiteten af data. Rådet påpegede, at det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at stille krav ved udbud af nye it-løsninger på området, så det sikres, at man kan få leveret de rette data fra leverandørerne.

Yderligere efterspurgte rådet en assets-liste over produkter der er i bygninger, således at der kan måles på disse. Dette er også relevant ift. muligheden for at anvende Internet of Things (IoT). Umiddelbart indgår det ikke i den kommende fase, men projektgruppen ville undersøge muligheden nærmere.

Løsningskoncept for indsamling af data vedr. selvbetjeningsløsninger

Som følge af Økonomiaftalen 2019 skal myndigheder med ansvar for obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger indsamle data om brugernes anvendelse og tilfredshed med henblik på forbedringer. Programleder Flemming Engstrøm gav It-Arkitekturrådet en orientering om et løsningskoncept, som skal implementeres ved årsskiftet. De kommunale løsninger, som er omfattet er:

• Sygedagpenge
• Byg og miljø
• Flytning
• Opskrivning til daginstitution
• Opskrivning til skole og SFO
• Kropsbårne hjælpemidler
• Vielse

Projektgruppen påpegede dog, at de indsamlede data udelukkende vil indikere, at selvbetjeningsløsningen har mangler – men ikke nærmere defineret hvilke mangler. Rådet opfordrede projektet til at overveje OpenSource i udviklingen af løsningen. Rådet gjorde endvidere opmærksom på, at de udvalgte løsninger normalt ikke er egenudviklede kommunale løsninger, men er udbudt af markedet via KOMBIT eller direkte af leverandørerne.

Nye aktiviteter og projekter i fremgang på 26. møde i It-Arkitekturrådet

Et løsningskoncept for tilslutning til digital udveksling af ydelsessager mellem EU-medlemslande, en projektgruppe for 'Internet of Things'-komponent og fremgang med 'Adgang til egne data' var blandt emnerne på det seneste møde i Kommunernes It-Arkitekturråd.

Forslag om kommunal tilslutning til elektronisk udveksling af socialsikringsoplysninger gennem Serviceplatformen

Aabenraa Kommune præsenterede et løsningskoncept for elektronisk udveksling af oplysninger vedr. socialsikring, som indebærer, at tilkoblingen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings nationale knudepunkt foregår gennem Serviceplatformen.

It-Arkitekturrådet var positivt indstillet over for forslaget og anbefalede at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL, KOMBIT og kommuner for at sikre den fælleskommunale tilkobling til EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information). Derudover påpegede rådet, at samme arbejdsgruppe bør undersøge konkurrencesituationen mht. udvikling af brugergrænsefladen, og muligheden for kommunal indhentning af data fra EU-lande, som sygedagpenge sendes til.

Udarbejdelse af 'Internet of Things '-infrastrukturkomponent

Aarhus Kommune og en række samarbejdspartnere har sammen igangsat et projekt, hvis formål er at bygge en fælles IoT-infrastrukturkomponent. Projektgruppen foreslår, at komponenten på sigt bør medtages i den fællesoffentlige eller fælleskommunale rammearkitektur.

It-Arkitekturrådet påpegede, at projektgruppen bør udarbejde en kortlægning af komponentens retningslinjer, arkitekturprincipper, byggeblokke og datastandarder, da det er den type elementer, og ikke selve IoT løsningen, der på sigt vil kunne indgå i rammearkitekturen.

Opdatering på projekt 'Adgang til egne data'

Siden sidste møde i februar 2018 har projektet udviklet et løsningskoncept, der bygger videre på en option i SAPA. På baggrund af forslaget udarbejder projektet nu en funktionel specifikation, der skal teste kravene for en implementering i en række pilotkommuner. Her understregede It-Arkitekturrådet vigtigheden af, at pilotkommunerne er i stand til at udstille data fra forskellige fagområder. Derudover anbefalede rådet, at projektet lægger vægt på at finde ud af, hvordan borgerne reagerer på løsningen, herunder hvor mange henvendelser der kommer til pilotkommunerne i afprøvningsforløbet.

Struktur og rammer i fokus i Kommunernes It-Arkitekturråd

Mødet bød bl.a. på en introduktion til den kommende nye rammeaftale 02.19 fra SKI, projektet 'Adgang til egne data' præsenterede en prototype, og rådet fik status fra et projekt, der har til formål skabe en mere struktureret dokumentationspraksis på socialområdet.

Nyt udbud af Rammeaftale 02.19 fra Statens og Kommunernes Indkøbscentral

'SaaS og Cloud' er den nye titel på tredje generation af rammeaftalen, der skal gælde i perioden 2019 – 2022. I forbindelse med udviklingen af udbuddet har SKI valgt at reducere antallet af delaftaler til to: en statslig og en kommunal aftale.

Governancemodellen for udarbejdelsen af rammeaftaler indebærer, at SKI er i løbende kontakt med en række statslige og kommunale interessenter for at minimere risikoen for mangler.

Drøftelsen med rådet fokuserede på, hvordan det sikres, at aftalens krav indeholder alle relevante krav om rammearkitektur, herunder bl.a. krav vedrørende snitflader, opdaterede OIO-standarder og Persondataforordning. KL og SKI vil derfor i den kommende tid samarbejde om at få relevante krav skrevet ind i rammeaftalen.

Struktureret dokumentationspraksis skal forbedre sagsbehandlingen

Projekt 'Fælles Faglige Begreber' indeholder 3 leverancer, der på forskellige områder skal understøtte den kommunale sagsbehandlingsproces på socialområdet gennem en mere ensartet dokumentationspraksis. De 3 leverancer fokuserer på:

• Standardiserede begreber
• Fælles dokumentationspraksis
• Digital understøttelse

Fælles begreber og dokumentationspraksis skal udarbejdes, så kommunernes indsatser kan mappes og danne ramme for en bedre kommunikation om at hjælpe borgerne på voksen-socialområdet på tværs af myndighed og indsatsudfører. Samtidig skal en digital understøttelse af sagsbehandlingen sikre en dokumentation baseret på klassifikationer og standardiserede dataudtræk.

Standarder for styringsredskaber er vigtige, og man kan med fordel få skrevet de nye krav ind i rammeaftalen fra SKI, mente It-Arkitekturrådet.

Prototype kortlægger brugertyper og -præferencer

Projektet 'Adgang til egne data' har på baggrund af en spørgeundersøgelse udarbejdet en prototype, der kan give borgerne adgang til deres kommunale data. Tre brugertyper er blevet kortlagt, og deres brug og behov er blevet identificeret gennem undersøgelsen.

Undersøgelsen har vist, at borgere bl.a. efterspørger at få adgang til historiske data og muligheden for at se relevante offentlige data. Enkelte rådsmedlemmer anbefalede, at projektet undersøgte muligheden for at indsamle og tilføje forbrugsdata til prototypen.

Kommunernes It-Arkitekturråd udtalte stor opbakning til projektet, men påpeger, at en række udfordringer vil opstå, når borgere videresendes til systemer, der påvirkes af CPR-registeret.

Machine Learning skal bidrage til overblik over omskiftelig lovgivning og borgerforløb

Da Kommunernes It-Arkitekturråd mødtes for 24. gang var flere drøftelser præget af emnet Machine Learning. I takt med at teknologien udbredes, bliver muligheden for at anvende de mønster- genkendende algoritmer afprøvet i fælleskommunale projekter. Men der var også andre interessante emner på dagsordenen.

Ny EU-lovgivning vedr. e-handel (eDelivery)

En fællesoffentlig foranalyse om brug og implementering af e-Delivery i Danmark er nu udarbejdet. Rapporten peger på, at der også er potentiale i at anvende beskedstandarderne på andre områder end e-Delivery. It-Arkitekturrådet peger dog på udfordringer, der kan opstå mellem kommuner og regioner pga. forskellige platforme. Derfor anbefaler rådet at undersøge, hvordan en kommende løsning passer sammen med både den fælleskommunale og den regionale arkitektur.

Øget datadeling og machine learning skal skabe overblik over borgerforløb

Et større overblik for såvel fagprofessionelle som borgere er nødvendigt for at skabe et sammenhængende forløb for udsatte børn og unge. En aktuel analyse i Nordjylland viser, hvordan en øget strukturering af den nuværende datadeling kan være løsningen. De foreløbige resultater fra projekt 'Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge' viser således, hvordan de utroligt mange forskellige kontaktpunkter i den overordnede proces og en stor udskiftning af kontaktpersoner gennem borgerforløbet kan understøttes digitalt på en smartere måde. Projektet adresserer også en øget efterspørgsel på historiske data med konkrete hændelser. It-Arkitekturrådet bakker op om, at en omstrukturering af datadelingen er fornuftig, men pegede samtidig på, at fuld strukturering af data næppe er realistisk og derfor er enig med projektet i, at der er brug for supplerende løsninger til udledning af viden ud fra de mange fritekstoplysninger man fortsat anvender inden for socialområdet. Derfor mente rådet, at man med fordel kunne undersøge muligheden for at anvende machine learning til det formål.

Et navigationssystem til omskiftelig lovgivning

Det for nyligt startede forsknings- og afprøvningsprojekt 'Projekt EcoKnow' skal effektivisere offentlige sagsbehandlingssystemer ved at håndtere de omskiftelige regler i lovgivningen på en mere fleksibel måde end i dag. Det skal bl.a. ske vha. teknologien DCR Graph. It-Arkitekturrådet mente, at det er et interessant projekt, der kan belyse det store potentiale, der ligger i f.eks. machine learning. Rådet påpegede, at projektet skal sikres mod leverandør lock-in og at de erfaringer, der opnås, skal forblive offentligt tilgængelige.

Automatisering, dataudveksling og disruption

It-Arkitekturrådsmødet stod i teknologiens tegn, da erfaringer med selvbetjeningsløsninger og automatiserede processer blev delt. Yderligere blev morgendagens teknologiske forandringer drøftet som input til KL's nye strategiprojekt: 'Teknologispring og radikal innovation'.

Erfaringerne med automatisering af manuelle processer

Et bruttokatalog over processer, der er egnede til automatisering, og et screeningsværktøj, der kan hjælpe kommunerne med at lave procesbeskrivelser, er nu udarbejdet, og kommunerne har således adgang til en oversigt over beskrivelser af 140 automatiserede processer og deres potentielle udbytte. Den næste fase af projektet skal kortlægge processer og leverandører på markedet og forventes at give et bud på en række løsningsmodeller. Rådet drøftede muligheden for at etablere en platform, der muliggør delingen af automatiserede processer.

'Teknologispring og radikal innovation'

Det er navnet på et nyt KL strategiprojekt, der skal favne de nye teknologier, som kommunerne med fordel kan anvende, og dermed skal forberede dem bedre på fremtidens teknologier. Men at undersøge disruption kan være svært, mener It-Arkitekturrådet. Det anbefalede derfor, at man i højere grad fokuserede på at udvikle det omstillingsparate mindset, der er nødvendigt for at tage højde for konsekvenserne af store forandringer. Derudover var rådet enige om, at man skal være varsom, når man fokuserer på enkelte teknologier. Anbefalingen lyder på, at udgangspunktet bør være de processer, som teknologierne kan understøtte, og at projektet bør tage afsæt i konkrete problemstillinger – i stedet for den anden vej rundt.

Stort potentiale til forbedring af selvbetjeningsløsninger

Det skal gøres lettere og billigere for markedet at udvikle effektive selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder og i den forbindelse har programmet 'Sammenhængende Digital Borgerbetjening' listet en række komponenter, som med fordel kan anvendes til formålet. Arkitekturrådet drøftede, hvilke kriterier, der skal anvendes til at vælge, hvilke nye komponenter, der er brug for. Rådet drøftede desuden muligheden for at udarbejde en vejledende designguide med UX guidelines, der kan vejlede kommunerne, når de selv udvikler selvbetjeningsløsninger.

Bedre dataudveksling mellem Sundhedsvæsenet og kommunerne

Der er et stigende behov for dataudveksling mellem Sundhedsvæsenet og kommunerne med afsæt i Sundhedsvæsenets Organisations Register (SOR), idet registeret nu også anvendes på socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og børneområdet. I den forbindelse vil KL undersøge muligheden for en bedre kobling mellem SOR og den kommunale organisation ift. de forskellige opgavetyper. It-Arkitekturrådet udtrykte en stor opbakning til projektet som helhed og til at undersøge muligheden for kobling via KLs emnesystematik og Støttesystemerne i KOMBIT.

Dataoptimering i kommunale it-systemer

Automatisering bringer øget effektivitet og datakvalitet, og et nyt initiativ sætter datarettigheder på dagsordenen.

Automatisering af manuelle processer

Når automatisering overvejes, vil det ofte være i forbindelse med et ønske om at opnå øget effektivitet. På mødet blev en kortlægning af statslige og kommunale erfaringer med automatisering præsenteret, og den viste, at udover at resultere i en tidsbesparelse på arbejdsopgaver, kan automatisering også resultere i øget datakvalitet. Det er til gengæld ikke lige meget, hvilken løsning der vælges. De billige løsninger kan ofte vise sig at være en dyr investering på den lange bane, hvis man ikke gør sig nøje overvejelser inden anskaffelse og implementering. It-Arkitekturrådet understregede, at det er vigtigt at undersøge det eksisterende marked for automatiseringsløsninger for at sikre sig, at løsninger genbruges. Yderligere påpegede Rådet, at der er tale om midlertidige løsninger. Derfor er det vigtigt, hver gang en kommune anskaffer et nyt it-system, at sørge for at inkorporere den funktion, som en automatiseringsløsning hidtil har måtte udføre, så den dermed kan udfases.

'Borgerne bør have adgang til egne data'

Sådan lyder det fra initiativet, som præsenterede projektets vision for medlemmerne af Kommunernes It-Arkitekturåd og fik input til udarbejdelsen af en handleplan. Rådet mener, at initiativet er vigtigt og at det ikke er uden udfordringer. Først og fremmest skal det sikres, at borgernes informationer er retvisende på tværs af kommunale systemer. Dernæst er det vigtigt at afklare rettighederne til data. Rådet mener, at der skal tages stilling til, hvem der kan få adgang til informationerne, så det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til borgernes data.

Optimering af den kommunale høringsproces for It-Arkitekturrapporter

En nylig gennemgang af de kommunale høringer af arkitekturrapporter viser tendens til en relativt lav deltagelse. Det er bl.a. blevet påpeget, at rapporterne indeholder meget fakta, men at relationen til anvendelse i rammearkitekturen ikke er så markant, som det oprindeligt var tænkt. For opnå en øget værdiskabelse i høringsprocessen har KL i samarbejde med KOMBIT igangsat en række initiativer, som skal understøtte øget kommunal indflydelse og nytte for projekterne.

Udover disse emner drøftede It-Arkitekturrådet også fremdriften i rammearkitekturprogrammet, arkitekturinitiativer på socialområdet og et nyligt opstartet projekt om affaldsdata.

It-Arkitekturrådet anbefaler bedre sammenhæng

Vigtigheden af sammenhænge på tværs af systemer, kommuner og regioner blev endnu en gang understreget på mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd. Blandt de aktuelle emner var sundhedsområdet, administrative robotter og sikkerhed.

Ensrettede arkitekturprincipper på tværs

På baggrund af et oplæg fra Sundhedsdatastyrelsen drøftede Rådet et forslag til reviderede arkitekturprincipper for sundhedsområdet. De opdaterede principper har umiddelbart ingen direkte modsætninger i forhold til det forslag til fællesoffentlige arkitekturprincipper, som aktuelt er i høring som en del af ’Hvidbog om arkitektur for digitalisering’. Rådet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at jo flere arkitekturprincipper, der formuleres i de forskellige lag af forvaltningen, desto større er risikoen for divergens imellem dem, og undrede sig derfor over, at forskellige statslige ministerier udsendte hver deres forslag til arkitekturprincipper.

En model for telemedicinsk infrastruktur

Et tværoffentligt projekt mellem kommuner og regioner har skitseret en række principper for infrastruktur for telemedicinske løsninger, som i første omgang skal anvendes til borgere med KOL. Rådet anbefalede i denne forbindelse, at den telemedicinske infrastruktur tænkes mere konceptuelt, og at der etableres én fælles infrastruktur for de fem regioner frem for en for hver. En fælles løsning vil gøre markedet mere attraktivt for leverandører, give bedre og billigere løsninger for kommunerne og sikre bedre sammenhænge på tværs af landsdelene.

Sikkerhed skal skrives ind i kontrakter

EU's databeskyttelsesforordning stiller nye krav til kommunerne. KL har startet et projekt, der skal sikre, at sikkerhed samt arkiverings- og sletningspligt tænkes ind i den fælleskommunale rammearkitektur. For at forordningen kan realiseres efter hensigten, skal kommunerne være opmærksomme på at købe intelligent ind i forhold til de nye regler. Rådet var enige om, at der påhviler kommunerne et stort ansvar ved fremtidige kontraktforhandlinger, hvor kravene vedr. sikkerhed skal præciseres.

Robotter skaber sammenhæng

Flere og flere kommuner benytter administrative robotter til automatisering af processer. Rådet var enige om, at denne udvikling understreger behovet for en bedre systemintegration vha. rammearkitekturen, og bemærkede også, at markedet for de administrative robotter på nuværende tidspunkt er relativt umodent, og at kommunerne derfor kan have svært ved at få overblik og vurdere konsulentvirksomhedernes tilbud. Rådet bifaldt derfor KL’s nystartede netværk om emnet og anbefalede, at netværket identificerer de vigtigste punkter inden for proces, governance og sikkerhed, som kommunerne skal være opmærksomme på.

Data-drøftelser i Kommunernes It-Arkitekturråd

Mødet den 1. december 2016 i Kommunernes It-Arkitekturråd bød på en række forskellige emner og projekter, med standarder og data som et tilbagevendende fokus for rådets drøftelser.

Nyt medlem af Kommunernes It-Arkitekturråd

Det 20. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd var første møde for rådets nyeste medlem: Bo Fristed. Bo er involveret i en lang række projekter, som fremmer samarbejde og digital udvikling gennem datadeling, bl.a. Smart City aktiviteter, OS2 og Open Data DK. Som stor fortaler for anvendelsen af åbne data og som formand for bestyrelsen i Open Data.dk er Bo involveret i Smart City-aktiviteter knyttet til de to nationale digitaliseringsstrategier.

Ny governancestruktur vedtaget for SAGERA

Rådet blev forelagt et forslag til en styrket governancestruktur for SAGERA-programmet, som indebærer delegering af et vist ansvar fra rådet til et nyt arkitekturfagligt board, som afrapporterer til Arkitekturrådet. Rådet godkendte den nye proces, der smidiggør det stigende behov for sammenhængende, arkitekturfaglig bistand ved store it-investeringer.

Standarder skal sikre sammenhæng

Data og standarder var et gennemgående tema for Rådets drøftelser. Det fællesoffentlige arkitekturarbejde i regi af initiativ 8.1 skrider frem og skal sikre større sammenhæng på tværs af myndigheder. Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede særligt, hvilke standarder, der med fordel kan ligge til grund for en fælles arkitektur og muligheden for at indtænke EU-standarder.

Erik Hove fra KLs center for vækst og beskæftigelse fortalte om nye initiativer på beskæftigelsesområdet. Det handler bl.a. om dagpenge og a-kassesystemer, hvor kernen for projekterne er et fælles datagrundlag, som både indeholder data og forretningsstyring. Arbejdet med it-arkitektur på området er forankret i Arkitekturgruppen under den Fællesoffentlige Dialoggruppe for beskæftigelses-it, som skal arbejde videre med organisatoriske såvel som begrebsmæssige udfordringer.

Åbne data standardiseres

Sammenhængende data, herunder bedre anvendelse af åbne data er et centralt, tilbagevendende tema. Rådet anbefalede, at det afklares, hvilke standarder, der findes for håndtering af åbne data, samt hvilke der skal overholdes, når der arbejdes med smarte teknologier og åbne datasæt. På den baggrund kan kommunerne få glæde af anbefalede standarder og principper for, hvordan man klogt arbejder med åbne data, og dermed vil flere aktører på markedet få mulighed for at udvikle løsninger på området inden for en fælles ramme.

Digitalisering gennem samarbejde og sammenhæng

Samarbejde og sammenhæng løb som en rød tråd igennem mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd den 6. september 2016. Blandt andre var Digitaliseringsstyrelsen indbudt til mødet og understregede her, hvordan det brede samarbejde om arkitekturarbejdet i den fællesoffentlige og i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er nøglen til succes.

It-arkitektur og datadeling i 33 initiativer

Samarbejde og sammenhæng står eksempelvis i centrum for initiativ 8.1 i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, der er et tværgående tiltag, som danner en fælles ramme for kommuner, regioner og stat. Det gælder om at finde den rette balance mellem at digitalisere ud fra fælles standarder uden at sinke projekter unødigt. I den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi pågår et tilsvarende arbejde i program ”Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen', hvor der lige nu sættes ind med kommunikation og netværksdannelse.

Samarbejdsplatform og brugerportal

Samarbejdsplatformen, som skal erstatte det nuværende SkoleIntra, har tilslutning fra samtlige 98 kommuner, og her står ikke mindst datasikkerhed og tryghed for brugerne i centrum. Det samme gælder for læringsplatformen, som cirka 80 kommuner har tilsluttet sig. Det handler om at skabe en sikker og lovmedholdelig brugeradgang, som samtidig er let at administrere, også for børn uden NemID. Samlet går de to platforme under betegnelsen ”Det fælles brugerportalsinitiativ” (”BPI”).

Mere fokus på fællesoffentlig it-arkitektur

It-Arkitekturrådets møde den 2. maj 2016 bar præg af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, med fokus på en fællesoffentlig it-arkitektur, som i høj grad tager afsæt i kommunernes rammearkitektur. Udvalgte programmer fra den nye fælleskommunale handlingsplan blev også drøftet.

God synergi mellem Fællesoffentlig og Fælleskommunal strategi

Med offentliggørelsen af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi kan hele den offentlige sektor se frem til et digitalt løft i de kommende år. Strategien foreslår en mere tværgående tilgang, med et bredt fokus på samarbejde mellem forskellige sektorer og fagområder. It-Arkitekturrådet udtrykte tilfredshed med tiltagene. Indsatserne vil komme kommunerne og borgerne til gode, da strategien er i tråd med den fælleskommunale strategi, der blev vedtaget tidligere på året.

Kommunale behov i centrum for udbud

It-Arkitekturrådet drøftede arbejdet med udviklingen af kravspecifikationer til næste generation af:

• NemID
• NemLog-in
• Digital Post

Kommunernes rolle i det forberedende arbejde er helt central, og rådet bød ind med anbefalinger og erfaringer, som arbejdsgrupperne bør holde sig for øje i det videre arbejde. Det blev eksempelvis besluttet at oprette en kommunal følgegruppe til det videre arbejde med forretningsarkitekturkrav til den nye generation af NemLog-in.

Den overordnede konklusion var, at kommunernes behov i endnu højere grad skal være bærende for udviklingen.

Punkterne vedrørende NemID, NemLog-in og Digital Post blev behandlet som lukkede, da udbudsproces og forhandlinger mellem parterne stadig er i gang.

Den telemedicinske infrastruktur udvides

På mødet drøftede It-Arkitekturrådet også de kommunale overvejelser om forbedringen af den telemedicinske infrastruktur. Med de afsatte midler til området er der en oplagt mulighed for at bringe rammearkitekturen på banen som middel til at synliggøre og realisere kommunernes behov. KL vil i det videre arbejde med arkitekturstyring være særligt opmærksomme på at opruste og hjælpe kommunerne med at blive klar til det fremtidige arkitekturfaglige arbejde på et så relativt nyt og komplekst område som telemedicin er.

Digital adgang til egne sager

Arbejdet med borgernes mulighed for at få adgang til egne sager fortsætter. Også her tænkes rammearkitekturen ind i den videre proces, som middel til at borgerens data kan tilgås på tværs af relevante myndigheder og kan gøres tilgængelige for borgeren selv.

Større transparens skal skabe mere tillid, og det skal gøres på en måde, så sagernes tilgængelighed skaber værdi uden at skabe unødigt ekstra arbejde for kommunerne.

Status på igangværende projekter

Blandt de øvrige emner på dagsordenen var orientering fra KOMBIT om status på Støttesystemerne, Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen. Du kan læse mere i mødematerialet, som du finder nedenfor.

Rammearkitekturen i den nye strategiperiode

Med fokus på drøftelser af programmer under handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020, og med et skarpt blik på fremtidens arkitekturstyring tog It-Arkitekturrådet fat på kommunernes nye strategiperiode. Læs mere og find materialer fra mødet her.

I den nye strategiperiode er der fokus på tættere dialog med kommunale, regionale og statslige interessenter. På 17. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd deltog det tværkommunale samarbejde OS2MO i et af punkterne, for at få input til arbejdet med at skabe en Open Source it-løsning til håndtering af ’Medarbejder’ og ’Organisation’. Fokus for OS2MO er at udvikle rammearkitektur-komponenter i tæt kobling til de kommunale udfordringer og behov, som kan hjælpe kommuner til bedre kontrol og overblik over egen organisation, egne data og den lokale governance. Projektet er et godt eksempel på en samarbejds- og organiseringsform, hvor kommunerne engagerer sig i og bidrager til at opnå fælles mål.

På mødet drøftede It-Arkitekturrådet også en revision af rådets kommissorium. Kommissoriet er oprindeligt fra 2011, hvor It-Arkitekturrådet blev oprettet, og er sidst blevet opdateret i 2014. I forbindelse med overgangen til ny strategiperiode er kommissoriet blevet opdateret med rådets rolle i forhold til kommunernes handlingsplan for ”Lokal og Digital” i strategiperioden 2016-2020 og med et intensiveret samarbejde om it-arkitektur med staten og regionerne. Det opdaterede kommissorium blev efter 17. møde i It-Arkitekturrådet behandlet og godkendt på møde i KL’s direktion den 5. april.

Hent det opdaterede Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd (pdf)

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ”Lokal og Digital – et sammenhængende Danmark” lå klar i juni 2015 og det forberedende arbejde med de nye projekter og programmer er i fuld gang. Samtidig afventes en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der for tiden er under forhandling. Grundet den tætte sammenhæng mellem den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi var der derfor en række punkter vedrørende handlingsplanens indhold, der undtagelsesvist blev behandlet som lukkede punkter.

Således drøftede rådet tre programmer i handlingsplanen for strategien, som har fokus på hhv. Sammenhæng og genbrug med Rammearkitekturen, Datasikkerhed og Digital service. Endvidere var der på den lukkede dagordenen en drøftelse af arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for perioden 2016-2020.

Blandt de øvrige emner på dagsordenen var orientering fra KOMBIT om status på Støttesystemer, Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen. Du kan læse mere om emner på dagsordenen i mødematerialet, som du finder nedenfor.

Fokus på indsatser i den nye strategiperiode

På It-Arkitekturrådets sidste møde i 2015 var der bl.a. sat fokus på fremtidige konkrete indsatser i forbindelse med den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Læs referatet og find materialer her.

Dagsordenen til 16. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd bød både på punkter, der følger op på findings og observationer i den netop afsluttede strategiperiode, og punkter der skuer frem imod den kommende strategiperiode.

Arbejdet med at konkretisere og organisere udmøntningen af den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi er i fuld gang, og på 16. ordinære møde i It-Arkitekturrådet blev der derfor sat fokus på Rammearkitekturindsatserne i den kommende periode. Rådet drøftede bl.a. behovet for at justere organiseringen af kommunernes fælles arbejde med it-arkitekturstyring og rammearkitektur, samt behandlede konkrete resultatmål, aktiviteter og leverancer i den fremtidige indsats.

Blandt de øvrige emner på dagsordenen var en drøftelse af grundfortællingen om de fælleskommunale støttesystemer, gevinstrealisering med rammearkitekturen og monopolbrud, status på Brugerportalsinitiativet for folkeskolen samt en opfølgning på de arkitekturanalyser KL har udarbejdet i forbindelse med projektet Effektiv Digital Selvbetjening (EDS) i kommunernes netop afsluttede digitale handlingsplan. På en lukket dagordenen var ligeledes to punkter med drøftelser relateret til arbejdet med datadeling og sammenhængende service i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Rammearkitektur 2.0 – Ny strategi og nye fokusområder

Det er nu, indsatserne knyttet til rammearkitekturen skal konkretiseres for også at skabe resultater i den kommende strategiperiode. Det var blandt temaerne på dagsordenen på mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd den 30. september 2015. Læs om de øvrige temaer og find alt mødematerialet her.

På 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd var der fokus på overgangen til en ny strategiperiode. En ny fælleskommunal digital strategi står for døren, og tiden er kommet til at afslutte og evaluere den nuværende strategis projekter. I arbejdet med rammearkitekturen er der de sidste fire år skabt et godt fælles fundament for den digitale udvikling i kommunerne. Nu skal de igangværende initiativer følges til dørs, gevinsterne skal høstes og rammearkitekturen skal udbredes til også at danne grundlag for den tiltagende digitalisering på velfærdsområderne. Rammearkitekturen er kommet for at blive!

Indtil nu har monopolbruddet være den primære drivende kraft – i den kommende strategiperiode er tendensen øget lokale anvendelse og udbredelse til flere forretningsområder. På mødet drøftede rådet en igangværende arkitekturanalyse på sundhedsrådet, med vægt på dataudveksling på tværs af sektorer. Også den lokale forankring af arkitekturstyring og rammearkitektur skal intensiveres. Mødet bød på en drøftelse af LoRa – lokale rammearkitekturservices, som er en konkret lokal implementering af fire centrale byggeblokke i rammearkitekturen. LoRa udvikles som open source, så de frit kan genbruges af alle kommuner og leverandører.

Åbne data er et andet indsatsområde i strategien. Med initiativer som Open Data DK og Open Data Aarhus er kommunerne allerede godt i gang med at udstille kommunale datasæt. Med al den data til rådighed er det, i den næste tid, vigtigt at fokusere på, at udbrede viden om dataenes eksistens og få skabt gode eksempler gennem samarbejde med fx det private marked og uddannelsesinstitutioner. Standardisering af formater og krav til metadata er også et centralt indsatsområde for at sikre, at data kan sammenstilles på tværs, og læses ind i en værdiskabende kontekst.

Digital sammenhæng på socialområdet

Muligheder og udfordringer for deling af data på socialområdet var blandt emnerne, da Kommunernes It-Arkitekturråd holdt møde den 29. april 2015. Læs mere om det aktuelle arbejde og øvrige emner på rådets møde her.

I regi af den fællesoffentlige strategi for digital velfærd udarbejder KL en analyse af datadelingsbehovet på socialområdet og kommer med et bud på de nødvendige tekniske forudsætninger. Initiativet skal styrke helhed og resultater af den sociale indsats, bl.a. ved at understøtte at borgeren bliver aktivt deltagende, har tillid til kommunen og modtager den rette indsats, og at sagsbehandleren undgår besværlige og ineffektive arbejdsgange. Analysen bygger på den fælleskommunale rammearkitektur og bidrager derved til en sammenhængende opgavevaretagelse på tværs af de traditionelle fagsiloer. Parallelt har Digitaliseringsstyrelsen ansvar for en juridisk analyse.

På mødet redegjorde KL for de foreløbige resultater af analysen. Udfordringerne på områder er i dag bl.a. at både borger og sagsbehandler mangler det tilstrækkelige overblik over sager, at mange data er ustrukturerede, at der er usikkerhed om datas troværdighed, og at der bruges forskelligt sprog på tværs af fagligheder. Det komplicerer alt sammen fortolkning af data. Projektet har skitseret en løsningsmodel, som dels peger på en række forudsætninger for bedre datadeling og dels beskriver de nødvendige applikationer og services.

It-Arkitekturrådet lagde vægt på analysens potentiale både i forhold til en bedre social indsats og som en case på, hvordan grundige arkitekturanalyser kan danne udgangspunkt for at sikre digitalisering, som understøtter tværgående sammenhæng i opgavevaretagelsen. På den måde kan analysen danne skole for arbejdet på andre områder.

Blandt andre emner på dagsordenen var bl.a. fire Arkitekturrapporter, herunder fra KOMBIT projektet Ydelsesrefusion. Her bed It-Arkitekturrådet særligt mærke i, at nye projekter nu for alvor har gavn af en rammearkitektur, hvor det enkelte projekt ikke selv skal definere alle løsningsmodeller og komponenter. Det øger fremdriften, da projektet alene skal koncentrere sig om kompleksiteten i egen løsningsarkitektur.

Du kan læse mere om It-Arkitekturrådets drøftelser af Ydelsesrefusion, kommende aktiviteter i Netværket for Kommunale it-Arkitekter og andre dagsordenspunkter i dagsorden, referat og tilhørende bilag nedenfor.

Sammenhængskraft styrkes gennem Rammearkitekturens fortsatte udbygning

Større sammenhængskraft og kommunikationsindsatser i forbindelse med Rammearkitekturen var blandt emnerne på It-Arkitekturrådets møde den 25. februar 2015. Læs mere om mødet og find materialerne her.

I en tid, hvor kommunerne har stor fokus på den kommende Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, er det vigtigt også at kigge tilbage på de indsatser, der blev sat i søen i forbindelse med den nuværende Digitaliseringsstrategi. Rådet havde en længere drøftelse af koblingen mellem den nuværende og den kommende strategi. Punktet var undtagelsesvist behandlet som et lukket punkt. Det kan dog afsløres, at rådet peger på fortsat udbygning og udbredelse af rammearkitekturen som et nødvendigt middel til at skabe sammenhænge på tværs og høste gevinster lokalt.

På mødet blev FORM, som er en af indsatserne i den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, drøftet. FORM er en fællesoffentlig forretningsreferencemodel drevet i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Formålet med drøftelsen af FORM var at identificere dels kommunernes anvendelse af FORM og dels kommunernes interesse i fortsat at være med til at bevare og evt. udbygge FORM, når den nuværende bevilling udløber ved årets udgang. På mødet pegede It-Arkitekturrådet på, at der i FORM ligger en stor værdi som et bindeled til at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor. I kommunerne anvendes KLE dog snarere end FORM til opmærkning mv., og rådet anbefalede derfor, at man i arbejdet fokuserer på at sikre større sammenhæng og bedre kobling mellem KLE og FORM.

Rådet drøftede også en nyoprettet Wiki for Rammearkitekturen, som er målrettet it-arkitekter i kommuner og hos leverandører. Med introduktionen af Wiki’en følger muligheder for bedre og mere målrettet kommunikation om Rammearkitekturen via den fælles portal rammearkitektur.dk. Hvor Wiki’en vil indeholde konkrete produkter til arbejdet med it-arkitektur i kommunerne, er det vigtigt også at sikre den politiske forankring af Rammearkitekturen. Rådet opfordrede derfor til, at KL også har fokus på at styrke kommunikationen til det politiske led, eksempelvis i form af executive briefs, artikler om udfordringer og muligheder ved Rammearkitekturen og fokus på de gode kommunale eksempler.

Et af de faste punkter på dagsordenen til møder i It-Arkitekturrådet er en drøftelse af status for Serviceplatformen, i regi af KOMBIT. Under drøftelse af Serviceplatformen kom rådet bl.a. ind på, at der i fx Aalborg kommune har været store besparelser at hente ved tilslutning til Serviceplatformen, og at det er et godt kommunalt eksempel at fremhæve, når KOMBIT kommunikerer om Serviceplatformen.

Digitaliseringsstrategi er i fokus på møde i It-Arkitekturrådet

Kommunernes kommende digitaliseringsstrategi frem til 2020, herunder særligt med fokus på Sundheds- og Socialområdet, er på dagsordenen, når It-Arkitekturrådet mødes d. 18. december 2014. Rådet får også besøg af RITA, regionernes nye arkitekturråd. Find materialet til rådets møde her.

På årets sidste møde i it-arkitekturrådet er der sat fokus på arbejdet med en fremtidig fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Formiddagens fokus er en temadrøftelse om strategien for Sundheds- og Socialområdet. It-Arkitekturrådet skal også drøfte processen med arbejdet med den nye strategi mere generelt – og selvfølgelig have et særligt fokus på en tværgående indsats om it-arkitekturstyring og rammearkitektur.

Regionerne har for nyligt nedsat et it-arkitekturråd, RITA, og de kommer på besøg for at drøfte potentialerne i et fremadrettet samarbejde.

På mødet vil rådet også drøfte it-sikkerhed i forbindelse med en drøftelse af sikkerhedsmodeller til Sårjournalen og andre nationale it-løsninger på sundhedsområdet. Her vil Esben Dalsgaard fra National Sundheds It komme på besøg og gennemgå en række føderale sikkerhedsmodeller og principperne bag dem med henblik på en drøftelse af modellerne.

Af andre emner på dagsordenen kan nævnes forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet, besvarelse på henvendelse omkring tykke/tynde fagsystemer og vilkår for integration til støttesystemet Sags- og Dokumentindeks, samt status for arbejdet med hhv. støttesystemer, fælles snitflader og infrastruktur.

En udadvendt digital kommunal sektor

Et udadvendt fokus med endnu mere samarbejde med leverandørmarkedet var blandt inputtene, da Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede den kommunale digitaliseringsdagsorden. Læs mere om september-mødet i rådet og find alt materialet her.

Da It-Arkitekturrådet mødtes den 10. september 2014 var det bl.a. til en temadrøftelse af de vigtigste udfordringer på den kommunale digitaliseringsdagsorden. It-Arkitekturrådet lagde vægt på, at en kommende strategi får et udadvendt fokus, hvor værdierne af øget samarbejde imellem kommunerne såvel som mellem private virksomheder, staten og andre interessenter blev fremhævet. Et andet centralt tema var værdiskabelse med data, hvor kommunerne de kommende år skal opnå øget erfaring med, hvordan øgede teknologiske muligheder for databehandling kan styrke den kommunale sektor. Endelig er et tema om den lokale forankring af arkitekturstyring i kommunerne vigtigt at få adresseret. Det handler ikke om ressourcer men også om at sikre, at kommunerne har mulighed for at tilvejebringe og rekruttere de rigtige kompetencer.

På mødet blev Brugerportalsinitiativet for skoleområdet ligeledes drøftet, med fokus på de arkitekturmæssige overvejelser, som ligger til grund for udformningen af løsningen og samarbejdet imellem kommunerne og staten. It-Arkitekturrådet var meget trygge ved løsningens udformning og arkitektur, men identificerede samtidigt, at det kan blive en udfordring, når alle 98 kommuner i starten af skoleåret 2016-2017 hver for sig skal have påbegyndt arbejdet med at udbrede de brugervenlige løsninger. Man bør her forsøge at undgå, at alle kommuner går i udbud enkeltvis og på samme tid, da man derved risikerer at lamme markedet.

Bjarne Jørgensen fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) deltog på mødet med det formål at orientere om arbejdet med at indarbejde krav om snitflader. KL og KOMBIT har været involveret i at medvirke til, at kravene i SKI 02.19 harmonerer med de fælleskommunale støttesystemer. It-Arkitekturrådet ser indsatsen som en afgørende milepæl og sejr i forhold til at fremme anvendelsen af de fælleskommunale støttesystemer, og at følge rammearkitekturens tilgang.

Louise Dalby og Mark Surrow præsenterede en arkitekturrapport fra projektet ‘Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området’ (DHUV). De fortalte bl.a. om projektets erfaringer med i praksis at sikre leverandørers forståelse og korrekte anvendelse af de fælleskommunale arkitekturprincipper og integrationsvilkår til støttesystemerne. It-Arkitekturrådet opfordrede til, at DHUV-projektets erfaringer med bl.a. brug af verifikationstest deles åbent, så kommuner og leverandører kan hente inspiration til arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur.

KOMBIT-projektet for de fælleskommunale støttesystemer besvarede en række spørgsmål fra kommunale arkitekter, bl.a. om mulighederne for at anvende de fælles støttesystemer lokalt. Se spørgsmål og svar i bilag 15 nedenfor.

Kirsten Skovrup deltog for første gang som nyt medlem af It-Arkitekturrådet. Kirsten er kontorchef i it-afsnittet i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune og har igennem de sidste ti år arbejdet med sundhedsteknologi, bl.a. i forbindelse med sit medlemskab i den fællesoffentlige styregruppe for velfærdsteknologi, en række nationale fora om standardisering på sundhedsområdet samt sit medlemskab af Aalborg Kommunes strategiske gruppe for it. Kirsten indtræder i It-Arkitekturrådet som det syvende kommunale medlem, efter en opdatering af kommissoriet for Kommunernes It-Arkitekturråd. Med Kirstens indtræden styrkes rådets kompetencer på det velfærdsteknologiske område. Læs mere om Kirsten her.

På mødet blev Anna Schou Johansen fra Københavns Kommune valgt ind som nyt medlem af It-Arkitekturrådets forretningsudvalg. Anna er enhedschef for Digitalisering i Københavns Kommune.

Digital sikkerhed styrkes af fællesoffentligt fokus på digitale standarder

På møde i Kommunernes It-Arkitekturråd i maj, blev det endnu en gang fastslået, at der er behov for øget fællesoffentligt fokus på digitale standarder. Læs mere om rådets møde og find det samlede referat her.

Et af fokusområderne på mødet var behovet for en fællesoffentlig organisering af arbejdet omkring standarder. National Sundheds-It, NSI, var på besøg for at fremlægge hovedkonklusionerne af en aktuel analyse af sikkerhedsstandarder og – løsninger. Der blev i dialogen lagt vægt på, at standarderne har et potentiale, der rækker ud over sundhedsområdet. Arkitekturrådet ser det som afgørende, at arbejdet bliver løftet op i fællesoffentligt regi for at sikre styring samt løbende tilpasning og vedligehold af standarderne. Samtidig lagde rådet vægt på, at der igangsættes konkrete afprøvninger af de foreslåede sikkerhedsmæssige tiltag, med aktiv kommunal deltagelse på tværs af fagområder i henhold til NSI-rapportens konkrete anbefalinger.

Videre drøftede It-Arkitekturrådet en Arkitekturrapport fra SAPA projektet i KOMBIT, den aktuelle status på arbejdet med den fælleskommunale infrastruktur, herunder Serviceplatformen og de fælleskommunale støttesystemer, samt status på arbejdet med snitflader i KOMBIT.

I forlængelse af det ordinære møde afholdt It-Arkitekturrådet et særskilt temamøde. Her gik rådet mere i dybden med diskussioner om kommunernes strategier for udvikling af it, digitale trends og kommunikation. Rådet arbejder videre med temaerne, så konklusionerne udmeldes særskilt og er ikke en del af referatet af det ordinære møde.

Kommunikation og demonstration af arkitekturstyring

It-Arkitekturrådet havde fokus på, at man sikrer en god kommunikation og demonstration af arkitekturstyring i kommunerne, da 9. ordinære møde blev afholdt den 25. februar 2014. Find referat og øvrigt mødemateriale her.

Arkitekturstyring skal sikre, at kommunerne henter nogle mærkbare gevinster. Det er vigtigt, at hele forretningen forstår, hvorfor arkitekturstyring er vigtig, og hvilke konsekvenser dårlig arkitekturstyring medfører. It-Arkitekturrådet drøftede derfor indholdet i de kommende uddannelsestilbud i arkitekturstyring, hvor der blev lagt vægt på, at man bruger gode case eksempler i uddannelsesmaterialet. Case eksemplerne skal være med til at sikre en opkvalificering i arkitekturstyring, hvorfor det er en vigtig del af formidlingen.

På mødet blev It-Arkitekturrådet præsenteret for KITOS, som er udviklet af Roskilde Kommune. Løsningen har det formål, at understøtte kommunerne i deres arbejde med at skabe sammenhængende It. It-Arkitekturrådet bakkede op omkring løsningen, og lagde vægt på, at rammearkitekturen skal tænkes ind i løsningen, hvorefter man er endnu et skridt nærmere med at skabe tværgående synergier, til gavn for digitaliseringen i kommunerne.

ATP præsenterede It-Arkitekturrådet for deres reviderede forretningsarkitektur, som nu benytter rammearkitekturen. It-Arkitekturrådet var positive overfor det samarbejde, der har været mellem KOMBIT og ATP, hvilket blev drøftet på mødet.

Er kommunerne rustet til de digitale udfordringer?

Øget strategisk fokus på digital oprustning i kommunerne og professionelt sammenhold om leverandørstyring var blandt opfordringerne fra Kommunernes It-Arkitekturråd på deres møde 20. november 2013. Find referat og øvrigt mødemateriale her.

For Kommunernes It-Arkitekturråd var midtvejsevalueringen af den fælles digitale handleplan en anledning til at tage temperaturen på kommunernes digitalisering og kigge frem. Rådet opfordrede til, at en fremadrettet strategi tager udgangspunkt i den samlede bølge af udfordringer, som kommunerne står overfor, og bl.a. ser på, hvordan kommunerne skal opruste på de indre linjer for at nå de digitale mål.

Med udgangspunkt i en case fra Effektiv Digital Selvbetjening drøftede It-Arkitekturrådet, hvordan anvendelse af rammearkitekturen i kommunerne kan fremmes. Rådet opfordrede bl.a. til, at kommunerne går sammen i netværk centreret omkring bestemte løsninger for sammen at presse leverandøren til at åbne systemerne m.v. Samtidig er netværkene en oplagt mulighed for at dele arbejdskraft i forbindelse med udbud, det kan f.eks. være arkitekturkompetencer.

Videre lagde It-Arkitekturrådet vægt på, at vi synliggør konsekvenserne når vi, bl.a. på baggrund af leverandørudfordringer, er nødt til at fravælge den mest optimale løsning.

Udbredelsen af rammearkitekturen har nået en vigtig milepæl

For Kommunernes It-Arkitekturråd er en vigtig milepæl nået i udbredelsen af rammearkitekturen. Arkitekturarbejdet på beskæftigelsesområdet er blevet modtaget positivt, og kommer potentielt set til at udgøre en del af den fælles rammearkitektur. Dette forudsætter en dedikeret indsats for at skabe ejerskab i både kommunerne og staten. Videre var tilbud til den enkelte kommune om kompetenceudvikling i arkitekturstyring blandt emnerne på dagsordenen, da It-Arkitekturrådet mødtes.

For It-Arkitekturrådet er et styrket samarbejde mellem staten og kommunerne vigtigt for at indfri det fulde potentiale ved en tværgående it-arkitekturstyring. På mødet 11. september 2013 havde rådet besøg af både Digitaliseringsstyrelsen og UNI-C.

Lokalt arbejder kommunerne med at skabe bredt ejerskab til aktiv styring af forretnings- og it-arkitekturen. Rådet drøftede og gav input til et nyt tilbud om kompetenceudvikling, som vil blive skræddersyet til netop kommunernes behov. Der udvikles to tilbud, ét rettet mod de ansvarlige for digitalisering bredt i kommunernes forretningsområder, og ét rettet mod kommunale forretnings- og it-arkitekter. It-Arkitekturrådet lægger vægt på, at kommunerne nu får et let tilgængeligt tilbud, som giver meget konkrete og praktiske værktøjer, der umiddelbart kan tages i anvendelse til at skabe værdi det praktiske arbejde med digitalisering.

Blandt de andre emner på dagsordenen var en drøftelse af status på arbejdet med fælles snitflader og infrastruktur. It-Arkitekturrådet vil fremadrettet følge dette arbejde på hvert møde for at medvirke til at sikre den kommunale, forretningsmæssige vinkel.

Nedenfor finder du dagsorden, referat, præsentationer og andre bilag fra mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd den 11. september 2013.

Arkitekturstyring i 98 kommuner

Kommunernes arkitekturstyring er i fortsat udvikling, og på mødet i Kommunernes It-Arkitekturråd i maj var der bl.a. fokus på, hvordan vi sikrer forankring i 98 kommuner. På mødet blev det besluttet, at It-Arkitekturrådet vil afholde en temadag, hvor en del af temadagen skal målrettes det strategiske ledelseslag. Behovet for investering i arkitekturstyring i kommunerne skal på dagsordenen. Du læse mere om mødet i It-Arkitekturrådet og finde referat og øvrige materialer fra mødet i artiklen.

It-Arkitekturrådet lægger lægt på vigtigheden af økonomi, handlinger og beslutninger i forhold til, at kommunerne i disse år trækker ejerskabet for det digitale landskab hjem. Det er afgørende, hvis kommunerne skal nå den fulde effekt af digitalisering. Det skal stå klart, at arkitekturstyringen indebærer ansvar og handlinger lokalt i alle 98 kommuner.

Samtidigt står kommunerne over for en stor opgave med den lokale implementering af de fælles udbud på monopolområderne. For at understøtte denne proces har KOMBIT netop udgivet første version af en drejebog, som giver kommunerne overblik over de aktiviteter og beslutninger, som kommunerne skal gennemføre i forbindelse med udbuddene på monopolområderne. It-Arkitekturrådet lagde vægt på, at formidlingen af drejebogen også når ind på de kommunale direktionsgange.

KOMBIT afholdt i april måned et stort review af kravmaterialet blandt både kommuner og leverandører.

Et af resultaterne af det kommunale review var øget fokus på samspillet mellem de fælleskommunale systemer og kommunernes driftsmiljø. Det er vigtigt at fastsætte, hvilke krav, der skal stilles til leverandørerne af de nye systemer og til kommunernes driftsmiljø, så de nye implementeringer ikke forstyrrer den eksisterende it. It-Arkitekturrådet vil derfor tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af bl.a. kommunale driftsfolk og enkelte arkitekter.

Arkitekturarbejdet i regi af Effektiv Digital Selvbetjening var også på dagsordenen. Arbejdet udgør en ny form for arkitekturstyring i fælleskommunalt regi, hvor der stilles et inspirationsmateriale til rådighed for leverandørerne, som de frit kan anvende til at lave løsninger, som skaber værdi for kommunerne – også gennem en effektivisering af bagbutikken. It-Arkitekturrådet udtrykte sin opbakning til dette arbejde, og at EDS-projektet også sigter på at lægge et fundament for optimering og øget digitalisering på længere sigt.

Praktiske værktøjer og behov for nye kompetencer i kommunerne

Arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur stiller løbende nye værktøjer til rådighed for kommunerne. Samtidig skal der endnu mere fokus på, hvordan arkitekturstyringen omsættes og skaber værdi i den enkelte kommune. Det kræver bl.a., at kommunerne har de rigtige kompetencer til rådighed. Det var blandt de emner, som Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede på deres møde sidste uge.

Kommunernes It-Arkitekturråd har netop selv publiceret et sæt arkitekturprincipper, som er frugten af en gruppe kommunale it-arkitekters arbejde. Samtidig er KOMBIT på trapperne med en kommunal drejebog for den fælleskommunale Serviceplatform, der bl.a. indeholder konkrete krav, som kommunerne kan bruge i forbindelse med deres udbud.

Arkitekturrådet, KL og KOMBIT stiller således løbende praktiske værktøjer til rådighed, som den enkelte kommune kan bruge til at omsætte arkitekturstyring til gevinstrealisering.

Samtidig sætter Kommunernes It-Arkitekturråd nu fokus på, om kommunerne i dag har de rigtige kompetencer – og den rigtige organisering – til fremtidens arkitekturstyring. På arkitekturrådets møde sidste uge leverede Rambøll et veloplagt oplæg om, hvordan bl.a. dygtige forretningsarkitekter er afgørende for at skabe kobling mellem kommunernes strategiske og forretningsmæssige mål og de konkrete krav til de digitale løsninger – og dermed skabe grundlag for gevinstrealiseringen. Det handler om at have det fornødne overblik over, hvad der er vigtigst for kommunens opgaveløsning, og hvordan det bedst understøttes digitalt.

Det er utænkeligt, at hver enkelt kommune kan ansætte forretningsarkitekter. Arkitekturrådet ser derfor i stigende grad netværksorganisering mellem kommunerne som en vej til at sikre, at alle 98 kommuner har de nødvendige kompetencer til rådighed. Nye driftsfællesskaber er eksempler på, at ressourcerne kan samles og fordeles på flere måder, og netværksmodellen kan også sættes i spil, når kommunerne f.eks. skal sikres de afgørende ressourcer til en værdiskabende arkitekturstyring. Arkitekturrådet gør al relevant information og en række redskaber åbent og nemt til rådighed for kommuner, leverandører og fælles projekter. Endvidere rådgiver rådet KL og KOMBITs direktioner, for eksempel om nye tidssvarende og fremtidssikrede måder at organisere det digitale udviklings- og driftssamarbejde på, med henblik på at understøtte handlekraft, robusthed og kvalitet i en kompleks hverdag.

Rammearkitekturen realiseres og breder sig

Realiseringen af centrale dele af rammearkitekturen er tæt på at blive sendt i EU-udbud. Samtidig breder rammearkitekturen sig til nye områder, bl.a. sundheds- samt børne- og kulturområdet. Det er blandt emnerne på dagsordenen, når Kommunernes It-Arkitekturråd mødes næste gang. Du kan finde alt mødemateriale her.

Det første spadestik til den fælleskommunale rammearkitektur blev taget med en arkitekturanalyse, der har dannet grund for udbudsplanen på monopolområderne. Det arbejde er nu så langt, at KOMBIT m.fl. arbejder på fuldt tryk på det detaljerede udbudsmateriale. It-Arkitekturrådet bliver på mødet præsenteret for en aktuel status på arbejdet og får mulighed for at give feed-back.

Den fælleskommunale handleplan omfatter en række digitaliseringsinitiativer, og rammearkitekturen breder sig. På børne- og kulturområdet er der aktuelt stort fokus på folkeskolen og biblioteksområdet. Det indledende arkitekturarbejde på området har fokus på at påvirke igangværende initiativer, så de er afstemt med rammearkitekturarbejdet. De mulige videre perspektiver omfatter muligheden for at udvide rammearkitekturen til også at omfatte børne- og kulturområdet, i første omgang nok afgrænset til uddannelsesområdet.

Arkitekturrapporten er et evalueringsværktøj for de enkelte projekter, hvor de vurderer deres brug af rammearkitekturen samt oplyser deres eventuelle bidrag. Samtidig er Arkitekturrapporten vigtig for It-Arkitekturrådets mulighed for at følge op på rammearkitekturens anvendelighed og resultater i praksis, behov for videreudvikling m.v.

Arkitekten i projektet Fælles sprog III har udarbejdet en rapport, som tydeliggør, at projektet både har taget udgangspunkt i det hidtidige rammearkitekturarbejde og samtidig foreslår videreudvikling af rammearkitekturen. Fælles sprog III giver kommunerne en helt ny og meget struktureret måde at dokumentere en borgers tilstand på, og bidrager samtidigt til standardisering af nødvendige social- og sundhedsfaglige data. Projektets arkitekturanalyse peger bl.a. på muligheden for tre nye fælles services i rammearkitekturen:

• En service, der udreder og vurderer borgerens tilstand.
• En service, der dokumenterer og vurderer indsatsen.
• En service, der sammenholder indsatsen med ændringer i borgerens tilstand.

Realiseret vil disse services give en helt ny mulighed for systematisk opfølgning på effekterne af en given indsats, også på tværs af fagområder. 

Rammearkitekturen tager form

It-Arkitekturrådet kunne ved rådets sidste møde konstatere, at fundamentet for at sætte retningen for den kommunale it er godt på vej. Referatet fortæller blandt andet om stor opbakning fra både kommuner og leverandører til det foreløbige arbejde.

It-Arkitekturrådets primære formål er at sætte retningen for udviklingen af den fælles kommunale rammearkitektur, der skal hjælpe leverandører og kommuner med at innovere og investerer i bedre og billigere it. Rådets 3. møde var derfor præget af statusopdateringer fra de mange projekter og arbejdsgrupper, der arbejder på at realisere rammearkitekturen. Alle indlæg blev godt taget imod af rådet, der kommenterede på de lovende resultater og gav input til det videre arbejde.

Fra referatet kan blandt andet fremhæves følgende punkter:

• Arbejdsgruppen for fælleskommunale it-arkitekturprincipper fremlagde de udvalgte og beskrevne principper og fik rådets godkendelse til at gå videre med dem i en offentlig høring efter indarbejdelse af kommentarer fra rådet.
• Arbejdsgruppen for gevinstrealisering ved brug af sag- og dokumentstandarderne fremlagde specifikationen ”MOX”, der er udarbejdet af gruppen. Rådet godkendte, at specifikationen afprøves i praksis ved at lade leverandører bygge agenter og sætte en simpel beskedfordeler op i de medvirkende kommuner. Specifikationen har været i åben høring på kl.dk, hvor der også ligger en opsamling på omverdenens reaktioner med mange positive og konstruktive tilbagemeldinger.
• KOMBIT kunne meddele, at der i sommerens åbne høring af dokumenter for rammearkitekturen er
  modtaget mange gode, konstruktive bidrag fra kommuner og leverandører. Generelt var der stor opbakning fra alle kanter til, at rammearkitekturen er den rigtige vej at gå. KOMBIT tager kommentarerne til efterretning i den følgende proces med at kravspecificere de fælleskommunale rammearkitekturkomponenter.
• It-Arkitekturrådet besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forbedre kommunikationen om rammearkitekturen så kommuner og leverandører får nem adgang til materiale, de direkte kan bruge til at udvikle i overensstemmelse med rammearkitekturen, for derved at kunne tilbyde fremtidssikrede løsninger, der hænger sammen på tværs af myndigheder, systemer og leverandører.

It-Arkitekturrådet fokuserer på de ydre rammer

It-Arkitekturrådet slog ved rådets 2. ordinære møde igen fast, at arbejdet med rammearkitekturen, arkitekturstyringen, ikke handler om detailstyring af de lokale it-systemer i kommunerne. Læs mere om denne diskussion og flere i referatet.

Dagsordenen ved It-Arkitekturrådets 2. ordinære møde d. 8. maj 2012 kom vidt omkring. Medlemmerne diskuterede emner lige fra udfordringer ved etableringen af et flerleverandørmarked til, hvordan kommunerne bedst kan hjælpes med etableringen af lokale it-systemer i henhold til rammearkitekturen.

Flere gange blev det slået fast, at rammearkitekturen tager udgangspunkt i forretningen og dennes behov, og ikke detailstyring af konkrete it-løsninger. Senere diskuterede rådet vigtigheden af at sikre forankring i de deltagende organisationer, samt hvordan dette kan opnås.

Kommunernes It-Arkitekturråd har taget arbejdshandskerne på

Rådets 1. ordinære og konstituerende møde blev startskuddet til de kommende års arbejde med fælles it-arkitekturstyring for kommunerne. Læs om de første opgaver, valg af formand og referat af mødet her.

Kommunernes It-Arkitekturråd blev oprettet i november 2011, men i marts 2012 holdt de 1. ordinære og konstituerende møde. Overordnet er opgaven klar – vi skal realisere 5 arkitekturmål for kommunerne. Arbejdet med at omsætte målene til praksis er allerede i fuld gang.

Blandt de mange emner på mødet var behandlingen af arbejdet med konkretisering af rammearkitekturen for ydelser. Arbejdet skal udmøntes i en række konkrete støttesystemer, som bl.a. skal anvendes til at understøtte udbuddene på monopolområdet. It-Arkitekturrådet udtrykte stor opbakning til retningen i arbejdet og vil følge det videre frem.

De 5 arkitekturmål gælder bredt for det kommunale landskab. For at omsætte målene til praksis igangsatte rådet et arbejde med at udarbejde et sæt fælleskommunale arkitekturprincipper. Principperne skal omsættes til krav i en skabelon for en kravspecifikation, som kan anvendes bredt i kommunerne.

Læs mere:

• Du finder referat og alt mødemateriale nedenfor.
• Rådet har valgt Allan Bager, der til daglig er digitaliseringschef i Odense Kommune som formand. Læs interview med Allan både på Computerworld nedenfor.
• Medlemmerne af rådet skriver løbende blogindlæg på rådets fælles blog (nu afpubliceret).

Aktiv it-arkitekturstyring skal høste gevinsterne ved digitalisering i kommunerne

Engagement og kommunikation ved brug af metaforer fyldte dagsordenen, da Kommunernes nye It-Arkitekturråd satte sig sammen første gang. Ændringerne i betingelserne for den kommunale opgavevaretagelse er en vildtvoksende plante, der gror, om vi vil det eller ej. Som den gode botaniker kan vi klippe, pode og anvende vægte, der kan flytte planten i den retning, vi gerne vil – it-arkitekturstyring er et af botanikerens redskaber. Høsten er realiseringen af gevinsterne ved digitalisering.

Billedet med botanikeren i sit drivhus var en del af drøftelserne ved opstartsmødet i Kommunernes It-Arkitekturråd (materialet fra mødet findes nederst på siden). Ni chefer fra den kommunale sektor, med solid erfaring med de mange aspekter ved vellykket digitalisering, skal sammen med de kommunale beslutningstagere sætte retningen for den fælleskommunale it-arkitekturstyring – og derved fundamentet for, at innovation, effektivisering, konkurrence og sammenhængende it kan følges ad.

It er stadig en ungdommelig disciplin med tradition for fokus på maskinrummet. It-arkitekturen løfter fokus til struktur, overblik og sammenhæng med den strategiske dagsorden. Det stiller nye krav til vores måde at tænke kommunernes organisering og opgavevaretagelse på. Kommunikation med billeder, hvor vi låner en fælles forståelse fra andre fagområder, er en del af vejen, når vi skal skabe fælles tankesæt og anvise konkrete muligheder og konsekvenser ved en strategisk it-arkitekturstyring.

It-arkitekturen er bindeleddet, der omsætter de overordnede strategier og visioner for organisationen til den del af praksis, der udføres af it. Pointen i billedet med botanikeren er, at selvom det er fristende at betragte denne vej som en lineær, mekanisk proces, så er den alt andet end det.

Det er en organisatorisk forandringsproces, når vi skaber og sætter it-arkitekturen i spil som katalysator for at omsætte vores visioner om en ny opgavehåndtering til den konkrete praksis. Det handler om ledelse og om retning, og derfor er det ledelsen, der sidder om bordet i It-Arkitekturrådet og rådgiver de kommunale beslutningstagere.

Det er helt essentielt at opbygningen af it-arkitekturen tager udgangspunkt i faglighed og evidens. Derfor vil rådet gerne samle de kompetencer og ressourcer, der findes i kommunerne, i et netværk af kommunale it-arkitekter. I netværket rekrutteres medlemmerne til arbejdsgrupper, der skal arbejde med de konkrete løsninger til gevinstrealisering.

Målet er at give rådet en lukrativ pulje af viden at trække på, som kan bidrage med svar på de udfordringer, der dukker op, når vi skal realisere handlingsplanen for kommunernes fælles digitaliseringsstrategi og øvrige digitaliseringsprojekter.