Tobak- og nikotinfri arbejdstid
Formålet med Tobak- og nikotinfri arbejdstid er at skabe et sundere arbejdsmiljø og en kultur, hvor tobaks- og nikotinholdige produkter ikke er en del af arbejdsdagen.

Ved at indføre tobak- og nikotinfri arbejdstid vil kommune og arbejdsplads være gode rollemodeller og sende et signal om, at tobak og nikotin ikke er normen hos jer.
Det kan styrke fællesskabet og støtte de medarbejdere, der ønsker et tobaks- og nikotinfrit liv – og i en større sammenhæng kan det medvirke til at forebygge, at flere begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter som e-cigaretter, tyggetobak eller snus.
- Ingen rygning, vape/damp eller brug af snus/tyggetobak/nikotinposer i den tid, man er på arbejde
- Ingen rygning og nikotinbrug - hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen
- Alle institutioner, afdelinger/forvaltninger har samme tobak- og nikotinpolitik
Tobak og nikotinfri arbejdstid, inkluderer alle produkter med tobak og nikotin.
Nikotinprodukter godkendt af Lægemiddelstyrelsen er undtaget.
- Et sundere arbejdsmiljø og beskyttelse af ansatte mod tobaksrøg og damp
- Forebygger at medarbejdere begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter på arbejdspladsen
- Støtter medarbejdere, som ønsker at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter
- Styrker medarbejdernes status som rollemodel
- Lige pausevilkår og et styrket fællesskab på arbejdspladsen
- Styrker arbejdspladsens image overfor borgere, brugere og samarbejdspartnere
Anbefaling
KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen indfører tobak- og nikotinfri arbejdspladser for kommunens medarbejdere