KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar

OECD har tirsdag offentliggjort den nyeste PISA-undersøgelse, der viser et markant fald i danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik fra 2022-2025.

En alvorlig udvikling, understreger Anders Winnerskjold, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg:

”En af vores allervigtigste samfundsopgaver er at sørge for, at vores børn og unge lærer, trives og bliver klædt godt på til livet. Og det skal vi gøre i folkeskolen. Det er vores ansvar i kommunalbestyrelserne at sikre, at vores folkeskole lever op til de standarder, den skal. Det her er et billede, som slet ikke passer til de ambitioner, vi har for den danske folkeskole. Og det tager vi meget alvorligt.”

Tilbagegangen ses også i de andre OECD-lande. Sammenligner man Danmark med de øvrige nordiske lande, har Danmark haft det største fald i både læsning, matematik og naturfag. Finland og Sverige klarer sig bedre end Danmark i læsning og naturfag, mens Danmark fortsat har de bedste resultater i matematik blandt de nordiske lande.

”Noget tyder på, at vi har et stort internationalt problem med børn og unges helt basale færdigheder. Hvad dét skyldes, er vi simpelthen nødt til at blive klogere på. Men det ændrer ikke på, at vi har et alvorligt problem herhjemme, som vi er nødt til at handle på. Og det kan ikke vente,” siger Anders Winnerskjold.

Kommuner hasteindkaldes til møde

Derfor vil KL hasteindkalde borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører til et møde allerede mandag den 14. september, hvor PISA-resultaterne og mulige handlinger på resultaterne skal drøftes.

”Vi skal som det allerførste sikre os, at alle os i det kommunale landskab forstår alvoren. Alle skal kende resultaterne og det ansvar, der ligger hos os i kommunalbestyrelserne for at vende udviklingen,” siger Anders Winnerskjold.

Behov for tilbundsgående analyse

Samtidig er der behov for at blive klogere på, hvorfor resultaterne ser ud, som de gør, og hvad der skal til for at ændre dem. Derfor foreslår KL, at OECD står for en tilbundsgående analyse af de danske resultater.

En sådan undersøgelse skal give et klart billede af, om det fx handler om kvaliteten i undervisningen, om brugen af skærme, om elevernes voksende fravær, om fagenes indhold, om lærernes kompetencer eller noget helt andet.

”Vi skal vide, hvad årsagen til de her dårlige resultater er og have hjælp til at finde de rigtige løsninger. Over hele landet er vi i fuld gang med at rulle folkeskolens kvalitetsprogram ud bl.a. med juniormesterlære, mere praktisk undervisning og forberedelsen af nye fagplaner. Der er rigtig meget godt i gang. Men vi skal være helt sikre på, om vi gør det rigtige, eller om der skal andet og mere til,” siger Anders Winnerskjold.

Et kommunalpolitisk ansvar

Endelig vil KL også diskutere med kommunerne, hvad der er brug for, så resultaterne kan blive bedre.

”Vi er nødt til at interessere os mere for, hvad lærerne, skolerne og kommunerne har brug for. Vi skal have set på, hvordan vi allerbedst og effektivt kan understøtte de kommuner, hvor der er størst udfordringer med kvaliteten i undervisningen og elevernes faglige resultater,” siger KL-udvalgsformanden.

Anders Winnerskjold understreger, at der nu venter en stor opgave i kommunerne.

”Vi troede, at vi var på en bedre kurs med de mange ting, vi har sat i gang de seneste år for at styrke folkeskolen. Men resultaterne viser, at det, vi gør, ikke er godt nok. Og det er os i kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for at sætte retningen, så vi får vendt den bekymrende udvikling. Dét ansvar vil vi leve op til,” siger Anders Winnerskjold.