Formandskab og fælles front mod trusler, tilskudsforandringer og bureaukrati
I 2025 har arbejdet i Internationalt Udvalg i høj grad været præget af det danske EU-formandskab. Et formandskab, hvor mange af de samme dagsordener som i resten af Europa har fyldt: Den usikre geopolitiske situation, behovet for større modstandsdygtighed og en stærkere europæisk evne til at håndtere kriser. Og så har EU’s budget for 2028-2034 og evalueringen af udbudsdirektivet fyldt i KL’s løbende arbejde for at sikre, at kommunernes perspektiver bliver tænkt ind i EU’s politikudvikling og implementering.
Det danske EU-formandskab
Formandskabet satte sit tydelige præg på året. For KL var højdepunktet under det danske EU-formandskab afholdelsen af Det Europæiske Regionsudvalgs eksterne præsidiemøde i Danmark i september.
Her blev der sat fokus på nogle af Europas mest presserende udfordringer i forhold til demokrati, beredskab og cybersikkerhed.
I en tid, hvor misinformation spredes hurtigere end før, hvor den digitale infrastruktur er under pres, og hvor tilliden til demokratiets institutioner udfordres, var det vigtigt for KL som værter at fremhæve de lokale og regionale myndigheders rolle som helt centrale aktører i opbygningen af et robust og modstandsdygtigt samfund.
Som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede i sin tale om Unionens tilstand i september 2025, er demokratiet sat under pres, og der skal gøres en fælles indsats for at værne om demokratiet i EU. Med både kommunal- og regionalvalg i Danmark i 2025 var debatten om et stærkt og tillidsfuldt lokaldemokrati mere relevant end nogensinde.
Fælles beredskabsløsninger mod trusler
Både kommuner og regioners beredskab er helt afgørende såvel før som under en krise. Men det er klart, at vi ikke kan løfte opgaven alene, og derfor er det vigtigt, at der findes fælles løsninger og koordinering på tværs af EU’s medlemslande, hvor samarbejdet bliver stadig vigtigere, ikke mindst fordi kriser i dag bevæger sig på tværs af landegrænser.
Beredskab handler dog ikke kun om militære trusler. Klimarelaterede katastrofer som oversvømmelser og storme fylder mere i Europa – og rammer i høj grad kommunerne. Her er det vigtigt at lære af hinanden og udveksle erfaringer om, hvordan man bedst håndterer både krisekommunikation og borgernes behov i akutte situationer.
EU’s flerårige budget forandrer sig – KL holder øje
En af de vigtigste EU-prioriteter i 2025 har været forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget for 2028–2034. EU’s fonde og programmer yder tilskud til en lang række projekter lokalt og regionalt på tværs af Europa, herunder også i Danmark. Strukturfondene er i dag med til at skabe vækst i Danmark, og derfor er det også et område, der spiller en central rolle for KL.
Kommissionen har foreslået store ændringer i EU’s flerårige budget. Ét er at samle strukturfondsmidlerne i såkaldte nationale og regionale partnerskabsplaner. Derudover skal midler, som nu ligger i EU’s fonde, samles i en stor konkurrenceevnefond. Det er store ændringer, som kan gøre det vanskeligere at forudse, hvilke midler danske kommuner kan få fremover. Derfor følger KL udviklingen meget tæt.
EU’s udbudsdirektiv på vej mod fleksibilitet
Evalueringen af EU’s udbudsdirektiv har også fyldt meget i 2025. Direktivet har stor betydning for kommunernes opgaveløsning, og mange oplever i dag reglerne som alt for bureaukratiske.
Hele 72 pct. af de kommunale indkøbschefer vurderer, at reglerne er for tunge og ressourcekrævende. Derfor arbejder KL – sammen med europæiske samarbejdspartnere – for mere fleksible regler, der i højere grad tager højde for lokale forhold og ikke pålægger kommunerne flere omkostninger. Arbejdet fortsætter ind i det nye år, hvor EU-Kommissionen vil komme med nyt forslag til udbudsdirektiver.
Samtidig står vi over for et stadig mere komplekst geopolitisk landskab, hvor kommunernes rolle i EU-samarbejdet kun bliver vigtigere.
Formand for KL's Internationale Udvalg, Erik Flyvholm (V), Lemvig
