En ny retning for beskæftigelsesindsatsen
I 2025 landede aftalen om beskæftigelsesreformen. Reformen indebærer færre regler og mindre bureaukrati, mere frihed og mere fokus på den enkelte borger, men desværre også en stor besparelse.
Det går godt på det danske arbejdsmarked – rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Men mangel på arbejdskraft udfordrer både virksomheder og velfærdssektoren, og en effektiv beskæftigelsesindsats er vigtigere end nogensinde.
2025 har i vidt omfang handlet om, hvordan vi skal fastholde en succesfuld beskæftigelsesindsats i nye rammer, når reformen skal omsættes til virkelighed.
En længe ventet beskæftigelsesreform
I april kom der endelig en aftale om en ny beskæftigelsesreform. I KL har vi hilst aftalen velkommen og udtrykt stor tilfredshed med, at regeringen og aftalepartierne har indgået en meget ambitiøs aftale om at forenkle og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen. Det har kommunerne efterspurgt i årevis.
Beskæftigelsesindsatsen drejes i vidt omfang væk fra detailstyring og proceskrav og hen mod faglighed og mere individuelle forløb – til gavn for både borgere og virksomheder. Den kommunale forankring fastholdes, og kommunerne får frihed til at organisere sig på den måde, der giver bedst mening lokalt.
Der er tale om den største omstilling af beskæftigelsesområdet nogensinde. Det er en reform, der får betydning for indsatsen over for dagpengemodtagerne, udsatte ledige, sygemeldte og de unge.
Samtidig indebærer reformen færre midler, idet hver fjerde krone falder bort. Der er tale om en markant besparelse, som skal findes på kort tid, og som vil gå ud over indsatsen til især de udsatte borgere og unge på kanten af arbejdsmarkedet.
Kommunerne har taget opgaven på sig, og alle er allerede i gang med at omsætte reformen til virkelighed lokalt og klæde medarbejderne på til de nye opgaver. Selvom reformen på mange fronter er positiv, betyder den store besparelse, at der skal siges farvel til dygtige og værdsatte medarbejdere. En svær proces, som selvfølgelig fylder meget i kommunerne.
Mangel på hænder i en tid med historisk lav ledighed
2025 var igen et godt år for det danske arbejdsmarked. Flere, der tidligere havde svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, er kommet i job. Langtidsledigheden er således lav, og beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er rekordhøj.
Men manglen på arbejdskraft er fortsat et problem. Og det har fyldt i udvalget. Mere end nogensinde har vi talt om international arbejdskraft som en del af løsningen. I den forbindelse er behovet for dansksproglige kompetencer på arbejdsmarkedet åbenlyst og en kommunal opgave i udvikling.
Endnu et år med mange andre opgaver
Som vanligt står beskæftigelses- og integrationsområdet ikke stille. Selvom beskæftigelsesreformen har fyldt, har der også været mange andre initiativer i fokus.
Kommunerne er godt i gang med indsatser for de udsatte unge og lancering af lokale partnerskaber i kommunerne i regi af Ungeløftet.
Vi har fået en aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, der trådte i starten af året.
Vi har også fået et nyt kontanthjælpssystem, og kommunerne har sikret god implementering af reformen. Men der er udfordringer med borgere, som på grund af reformen ikke har råd til at blive i deres bolig. Det skal vi finde løsninger på.
I 2025 trådte de nye regler om arbejdspligt i kraft. En svær opgave, som går imod det nye paradigme om mere frisættelse på beskæftigelsesområdet. Men kommunerne har taget opgaven på sig.
I 2025 kom yderligere 12.000 ukrainere til Danmark. I alt opholder der sig nu mere end 47.000 ukrainske flygtninge i landet. Kommunerne har sørget for boliger og hjulpet dem godt i gang på arbejdsmarkedet. Mere end 80 procent af de jobparate ukrainere er kommet i arbejde – en imponerende bedrift. Samtidig har det dog været og er fortsat en stor udfordring at skaffe nok boliger. Det er et af de forhold, der fylder meget i kommunerne, og som vi sammen med staten må finde holdbare løsninger på.
Førtidspension, særligt blandt unge, er blevet diskuteret meget. Selvom der ikke findes enkle løsninger, skal vi have høje ambitioner og sikre, at unge ikke ender uden for arbejdsfællesskabet.
Samtidig er aftalen om genåbning af 5.000 førtidspensionssager en ressourcekrævende opgave i en tid med store reformer.
Der sker med andre ord meget på beskæftigelses- og integrationsområdet. I 2026 skal beskæftigelsesreformen omsættes til virkelighed, og der skal tages godt hånd om de modtagne ukrainere. I Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalget ser vi frem til at understøtte det store arbejde.
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen (A), Albertslund

Der opholder sig omkring 47.000 ukrainere i de danske kommuner – over 80 % af de jobparate er i arbejde
