Center for Klima & Tværkommunalt Samarbejde er involveret i en række projekter, hvor vi sammen med andre samarbejdspartnere undersøger anvendelsen af geodata og grunddata i kommunale arbejdsopgaver. Du kan orientere dig i listen herunder. Listen opdateres løbende.
Teknologirådet påpegede i 2017, at der var planer for 140 % af Danmarks areal. Der er nu endnu flere interesser: CO2-binding, klimatilpasning, vedvarende energi, grundvandsbeskyttelse, vandmiljø, natur, friluftsliv, by- og erhvervsudvikling, grøn trepart mm. Som plan- og forvaltningsmyndighed spiller kommunerne en vigtig rolle ift. den store arealkabale - i dialog og sammenspil med en bred skare af interessenter fra myndigheder til lodsejere og borgere.
Dataunderstøttede og eksempeldannende arealanalyser kan vise arealsynergier (’synergikort’) og dermed være et vigtigt redskab til at håndtere flere hensyn på de samme arealer. Synergikort kan dermed danne baggrund for de politikker, dialoger og i sidste ende arealplaner, der skal sikre en multifunktionel og bæredygtig arealudvikling.
Projektet har fokus på:
Projektet er finansieret af 15. juni Fonden. Du kan læse mere om projektet her:
Gennem workshops og online dialogmøder med kommuner og andre interessenter er der udviklet følgende værktøjer, som kan hjælpe dig med at lave synergianalyser - til understøttelse af de tværgående dialoger og lokale beslutningsprocesser om den fremtidige arealanvendelse.
1. Arealkabalen/ spillekort til dialog (pdf)
2. Data-bruttoliste, vers 2.3 (xlsx)
3. Data-bruttolister, kommunale cases
5a. FME - script der danner grid for udvalgte kommuner
6a. QGIS projektet til ASK kogebogsdata
6b. QGIS stylingsfil (qml) til ASK kogebogsdata
7. ASK-datasamlinger på Danmarks Miljøportal
8. Synergikortet på Danmarks Miljøportal
For kommuner vil der være følgende muligheder for at deltage i projektet:
Hør hvordan Danmarks Miljøportal og ASK kan hjælpe dig:
Hvad er GeoFA og hvorfor er det smart at registrere sine friluftsdata i den fællesoffentlige database? Se denne korte video ovenfor.
Er du GIS- eller planmedarbejder i kommuner eller leverandør af friluftsapps og kort? Bliv klogere på mulighederne i GeoFA med denne korte video ovenfor.
Er du frilufts-, kultur-, erhvervs- eller turismemedarbejder i en kommune, så se denne korte video om, hvorfor du skal registrere i og hente data fra GeoFA ovenfor.
Kommunernes Digitaliseringsprogram, delprogram 5 ’Bedre styring og velfærd med data’ har bevilget midler til understøtte kommunernes arbejde med at skabe standardiserede data til brug for turismesektoren.
Projektet indebærer:
Læs mere om projektet her:
Datastandardiseringsprojekt - Dataunderstøttet bæredygtig turisme (pdf)
Se en kort video om, hvorfor du skal registrere i og hente data fra GeoFA nedenfor:
Dette projekt anvender den eksisterende database, GeoFA, til at stille en løsning til rådighed for kommunerne, så de kan registrere ladestandere ud fra fælles standarder.
Formålet med projektet har været hurtigt at etablere en fælles tværkommunal datamodel for, hvordan data om ladestandere registreres, samt give mulighed for registrering og udstilling af data i et nationalt datasæt over ladeinfrastruktur for elbiler.
Dataløsningen skal være en samlet indgang til ajourførte oplysninger om ladestandere, i første omgang statiske data (geografisk placering, effekt/stiktype, betalingsmuligheder), og sekundært dynamiske data (driftsstatus, belægningsgrad, tilgængelighed i realtid), med afsæt i kommunernes behov.
Projektet har taget fart omkring årsskiftet; efter udvikling i november, tests i december og tilretninger i januar er databasen og registreringsmuligheder nu kommet på plads. I KL er vi rigtig glade for resultatet, som vi håber vil danne basis for en bred fællesoffentlig anvendelse. I 2023 vil vi have fokus på at hjælpe med at implementere ladestanderdata i kommunerne. Vi vil udbyde webinarer og fysiske kurser, som både vil være tilgængelige for både brugere af GeoFA i kommuner og andre offentlige institutioner, men også deres samarbejdspartnere.
Infomercial om ladestanderdata til ladeoperatører (Vimeo.com)
Frivillig aftale om registrering i GeoFA mellem KL og Dansk e-Mobilitet (pdf)
Oversigt over ladefaciliteter til biler i GeoFA.
Hovedformålet med projektet at etablere en tværkommunal begrebs- og datamodel for, hvordan udvalgte sociodemografiske data registreres, analyseres og visualiseres for at kunne understøtte kommunal monitorering og planlægning af boligområder samt sociodemografiske indsatser.
Projektet har til formål at udvikle en datamodel for monitorering og analyse af sociodemografiske forhold på lokalt niveau ved hjælp af registerbaserede, geografiske data. Data vil blive anvendt af kommuner til at identificere og adressere socioøkonomiske udfordringer i deres lokalområder. Projektet vil tage udgangspunkt i en række cases, hvor der vil blive arbejdet med forskellige datakilder og analysemetoder. Resultaterne af projektet vil blive delt med andre kommuner og offentlige institutioner i form af en guide til sociodemografisk monitorering med geodata.
Læs mere om projektet i nedenstående projektbeskrivelse:
I projekt ’Gode cykeldata til alle’ (udført i 2022-2023) blev det demonstreret, hvordan fællesoffentlige data (GeoDanmark grunddata og Geografiske fagdata i GeoDanmark) samt fagdata i vejforvaltningssystemerne vejman.dk og RoSy tilsammen kan udgøre et dataøkosystem, som gør det muligt at sammenstille data og skabe gode kort til brug for cykelplanlægning. Med fokus på cykelstier tilrettede de forskellige registre deres indhold, så de hver især løfter en del af datainfrastrukturen i det digitale cykelkort.
’Gode cykeldata til alle’ (udført i 2022-2023)
Projektet klarlagde nogle supplerende behov, som dette projekt vil adressere, så vi kan komme i mål med at skabe en infrastruktur for gode cykeldata til alle:
Slots- og Kulturstyrelsen nedlægger det nationale register for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) medio 2026, og erstatter FBB med et nyt statsligt system, som kun vil understøtte fredede bygninger.
KL har derfor igangsat et projekt om oprettelse af en ny database, der kan rumme de data om bevaringsværdige bygninger, som pt ligger i FBB eller i andre databaser hos kommuner eller private leverandører.
Den nye database med bevaringsværdige bygninger bliver en del af GeoFA - geografiske fagdata i GeoDanmark og skal sikre fortsat adgang til og opdatering af data om bevaringsværdige bygninger på en måde, der understøtter kommunernes arbejde med planlægning, sagsbehandling og formidling.
Projektet har fokus på:
Du kan læse mere om projektet her:
Hovedformålet med projektet er at skabe en samlet oversigt over, samt adgang til, data om den fysiske cykelinfrastruktur (inkl. kvalitetsløft af eksisterende data og datasammenhænge). Det skal understøtte mobilitetsplanlæggere i arbejdet med at fremme cyklisme, specielt hverdagspendling, som led i den grønne omstilling.
KL og den kommunale del af GeoDanmark ønsker med dette projekt at skabe fremtidens planlægnings- og beslutningsgrundlag for cykelinfrastruktur i Danmark i samarbejde med Sekretariatet for Supercykelstisamarbejdet i Hovedstadsregionen, Supercykelstisamarbejdet Region Midtjylland og Danske Regioner. Projektet vil bidrage til bedre kvalitet og sammenhæng mellem eksisterende cykeldata og vil skabe en robust digital cykelinfrastruktur bl.a. ved at kvalitetsforbedre cykeldata i GeoDanmark grunddata. Yderligere vil projektet bidrage til, at mobilitetsplanlæggere i kommunerne får nemt ved at overskue og forstå, hvordan de kan få adgang til data. Samlet vil projektet Gode cykeldata til alle være et værdifuldt bidrag til arbejdet med at fremme den grønne omstilling.
Projektet er afsluttet, og du kan orientere dig mere om resultater her:
Kogebog med vejledning til gode cykeldata (pdf)
Afrapportering af projektet (pdf)
www.godecykeldata.dk - hvor du kan se på egne data/-kvalitet af den kortlagte cykelinfrastruktur i den kommune
Du kan også læse mere om projektet generelt her:
Projektbeskrivelse gode cykeldata til alle (pdf)
Artikel gode cykeldata, trafik og veje, jan 2023 (pdf)
Gode cykeldata til alle teknikogmiljoe04 20230404 (pdf)
Bemærk, at der er givet en ny bevilling til at fortsætte med arbejdet - du kan læse mere om dette i
Formålet med initiativet er at udarbejde en indledende analyse, der afdækker behov, gevinster, udfordringer og muligheder for at etablere et nationalt datasæt over ladeinfrastruktur for elbiler. Et nationalt datasæt forventes bl.a. at kunne understøtte kommunal og national planlægning af fremtidig infrastruktur, udbygning og dimensionering af elnettet, forskning og udvikling af nye databaserede grønne løsninger. Projektet gennemføres i samarbejde med SDFE.
Regeringen ønsker en grøn omstilling af transportsektoren, og der er derfor behov for at opbygge en national ladeinfrastruktur, der kan imødekomme ladebehovet fra et stigende antal elbiler.
Data om og fra ladestandere vurderes generelt at have en stor værdi og et bredt anvendelsespotentiale, på tværs af kommuner, staten, forsyningssektoren, forskning og private aktører i den fælles indsats, der pt. sker ift. opbygning af ladeinfrastrukturen. For kommunerne er data fx vigtige i forbindelse med forvaltning (ved ansøgning om tilladelser) og i planlægningssituationer, så placeringen af fremtidige elladestandere kan ske optimalt.
Data er dog i dag enten ikke tilgængelige eller også som data ikke tilgængelige i et fælles format, hvilket er en barriere for mange potentielle anvendelser. Behovet for kortlægning af og viden om ladestandernes placering og ydeevne er fx så presserende, at flere kommuner har været nødt til at foretage foreløbige kortlægninger i eget GIS.
SDFE og KL er gået sammen om at gennemføre dette initiativ, som har til formål at gennemføre en analyse som forberedelse til en mulig løsning for et nationalt datasæt over ladeinfrastrukturen.
Projektet er afsluttet i januar 2022, og resultaterne kan læses i nedenstående rapport:
Med parallelsamfundslovgivningen og øget politisk fokus på at forebygge udsatte boligområder er boligsocial monitorering højaktuelt. Derfor er der et ønske fra flere kommuner om selv at kunne monitorere deres egen boligområder.
Staten monitorerer ca. 200 af landets almene boligområder på helt særlige ghettokriterier og datatræk, som kommunerne ikke har umiddelbar adgang til. Én gang årligt får kommunerne oplyst hvilke boligområder, der omfattes af statens lister for forebyggelsesområder, udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder.
Med kommunal boligsocial monitorering kan boligområderne følges løbende og monitoreres på et bredere sæt af socioøkonomiske indikatorer end statens udvalgte ghettokriterier. Samtidig kan kommunerne monitorer på tværs af boligformer i by og land og ikke alene den almene boligsektor. Boligsocial monitorering er således et redskab, der kan løfte det strategiske arbejde med udsatte by- og boligområder i hele kommunen.
Boligsocial monitorering giver et databaseret og geografisk overblik over den socioøkonomiske balance i bosætningen i kommunernes byer og landområder, og kan således fungere som redskab for kommunernes arbejde med at tilrettelægge og planlægge de kommunale velfærdstilbud. Det kan fx være planlægning af sociale indsatser, der kan løfte borgere og lokalsamfund, aftaler om udlejning og boligsocial anvisning med boligorganisationer eller byudvikling og planlægning af hvilke boligformer, der skal etableres i både by og landområder.
KL udviklede i 2015 sammen med Helsingør, Svendborg og Randers kommune en guide til monitorering af udvikling og udsathed i kommunernes boligområder. Guiden giver også inspiration til, hvad man kan opnå med boligsocial monitorering og hvordan en kommune konkret kan arbejde med, at etablere en monitoreringsindsats. Læs mere her:
Boligsocial monitorering - Gode råd før du går i gang
Der er sket meget både på datasiden og ift. den politiske opmærksomhed på udsatte boligområder siden denne guide blev publiceret. Derfor er et nyt projekt sat i søen, som dels opdaterer materialet, dels kommer med eksempler på kommuners anvendelse af boligsocial monitorering findes nedenfor. Læs mere her:
For at understøtte kommunerne med arbejdet med har KL etableret KIG: Kommunal implementering af grunddata. KIG har i samarbejde med flere kommuner udviklet og afprøvet en række redskaber og metoder til formålet. Disse er samlet på nettet i en såkaldt implementeringsreol, som alle kommuner kan få adgang til ved at sende en mail til implementeringsreolen@kl.dk.
KIG-programmet understøtter kommunernes arbejde med at få nye grunddata i spil.
Kommunerne står over for en stor og omfattende opgave med implementering af grunddata. Opgaven varierer inden for de enkelte grunddataområder. Det vil være den enkelte kommunes ansvar at sikre, at denne implementering sker; men der er et stort behov for at dele viden og etablere fælleskommunale anbefalinger til implementeringen.
På den baggrund har KL igangsat programmet: Kommunal implementering af grunddata (KIG). Programmet har til formål at understøtte og bidrage til kommunernes arbejde med nye grunddata og realisering af tilhørende gevinster, som de nye og forbedrede grunddata giver grundlag for.
I samarbejde med pilotkommuner udvikler og afprøver KIG-programmet redskaber og metoder til brug kommunernes arbejde med at implementere grunddata og tilhørende gevinster. KIG har udarbejdet en såkaldt implementeringsreol med eksempler, anbefalinger og guidelines for håndtering af grunddataopgaverne.
Desuden indeholder implementeringsreolen beskrivelser af anbefalede metoder samt skabeloner og vejledninger i at anvende metoderne i grunddatasammenhæng.
Vejledning til implementeringsreolen (pdf)
Grunddataprogrammet er implementeret henover sommeren 2019. Derfor har KL udgivet en inspirationsfolder om kommunernes opgaver og mulige gevinster.
Med programmets implementering står alle landets kommuner over for en betydelig opgave. Opgaven kræver fokus og ressourcer – men giver også mulighed for at høste nogle af programmets gevinster.
Formålet med KL´s inspirationsfolder er i kort form at give et overblik. Dels over de opgaver kommunerne skal og kan prioritere. Dels over de potentielle gevinster ved god implementering. Folderen fokuserer på ejendoms- og adressedata, hvor reformen af grunddata er mest omfattende.
Det er i dag svært at få overblik over og adgang til data om cykelinfrastruktur – f.eks. type og stand. Dertil kommer, at eksisterende tilgængelige data kan mangle detaljer af stor relevans for planlæggere ifm. mobilitetsplanlægning. Derfor har Danske Regioner, Region Hovedstaden og Kommunerne Landsforening sat et projekt i søen med titlen ” National kortlægning af cykelinfrastruktur - for bedre rutevejledning og strategisk planlægning”.
Danske Regioner, Region Hovedstaden og Kommunerne Landsforening har sat et projekt i søen med titlen ”National kortlægning af cykelinfrastruktur - for bedre rutevejledning og strategisk planlægning”.
Det er ikke målet at udvikle og etablere en ny kortlægning, men formålet er at få eksisterende og evt. nye datakilder til at spille optimalt sammen – og med en god tilgængelighed til data for den regionale og kommunale mobilitetsplanlægning.
Gode tilgængelige data vil være med til at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren i Danmark kan samtidig være med til at understøtte sunde transportformer som cykling.
Initiativet skal:
Projektet er afsluttet i januar 2022 og resultaterne kan læses i nedenstående rapport
Kontakt projektets deltagere, hvis du gerne vil vide mere
National kortlægning af cykelinfrastruktur januar 2022 skærm version (pdf)
Sammen med SDFE undersøger KL de kommunale forretningspotentialer og mulige barrierer ved øget brug af digitale stedbestemmelser af lovgivningen. Der er tale om kommunal sagsbehandling i bred betydning, men med fokus på de myndighedsområder hvor stedbestemmelser i dag er identificeret til at spille en umiddelbar rolle, f.eks. natur og miljø, byggesager mv.
Digitalisering af den offentlige sektor er nået langt. Mange fællesoffentlige initiativer har ryddet op i dobbeltregistreringer, skabt sammenhæng mellem relevante data og i det hele taget øget kvaliteten og aktualiteten af data. I dag bygger store dele af den kommunale forvaltning på gode og digitalt tilgængelige data, men der knytter sig nogle særlige udfordringer til stedbestemmelse i lovgivningen.
Stedbestemmelse finder sted i en stor del af dansk lovgivning og har til formål konkret at fastslå, hvor hele eller dele af lovgivning er gældende. Stedbestemmelse kan f.eks. udtrykke ”hvor” må jeg bygge? Eller ”hvor” gælder en fredning?
Lovgivningens stedbestemmelser, her kaldet retlige geodata, har ikke undergået samme oprydning og kvalitetssikring som gælder for andre data, som forvaltningen baseres på. Når en lovgivning alene gælder bestemte steder, udtrykkes dette ofte usystematisk, og mindst lige så væsentligt udtrykkes ”sted” analogt.
Projektet er afsluttet i marts 2021 og resultaterne kan læses i nedenstående rapport:
