Høringssvar: Bekendtgørelse om kommunernes behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden for høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har være politisk behandlet.

Generelle bemærkninger

KL bakker op om, at bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til samkøring og behandling af personoplysninger i forbindelse med at understøtte sagsbehandlingen i den kommunale beskæftigelsesindsats. Dette behandlingsgrundlag er efterspurgt af kommunerne, som ønsker at bruge AI-løsninger til gavn for borgere og medarbejdere.

I kommunerne er der stor interesse for at udnytte muligheder med kunstig intelligens til bl.a. tale-til-tekst løsninger, som inkluderer lydoptagelser, AI løsninger til prædiktion af langtidsledighed, AI til beslutningsstøtte samt AI-understøttet tolkebistand. Det er vores forventning, at bekendtgørelsen skaber det nødvendige hjemmelsgrundlag for, at kommunerne kan tage disse løsninger i drift.

KL lægger til grund, at bekendtgørelsen giver mulighed for både at behandle almindelige personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger. KL foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen eller i en tilhørende vejledning, at bekendtgørelsen også giver behandlingsgrundlag for særlige kategorier af personoplysninger, som det også fremgår af bemærkninger til lovforslaget.

Kommunerne skal følge databeskyttelsesforordningen (GDPR), AI-forordningen (AI-Act) og øvrig europæisk og national lovgivning. Dette er med til at sikre ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.

Bekendtgørelsen oplister en række forpligtelser, som allerede følger af GDPR, og som udgør retskrav. KL ønsker præciseret, at bekendtgørelsen ikke indfører nye krav som pålægger kommunerne flere administrative byrder, men alene tydeliggør, at de eksisterende GDPR-forpligtelser også finder anvendelse ved brug af AI-løsninger, der behandler personoplysninger.

I det omfang dokumentationskravet i bekendtgørelsens § 2 går videre end eller fortolkes mere omfattende end disse allerede eksisterende krav i forvaltningsloven, GDPR mv., kan det imidlertid være meget ressourcekrævende at efterleve i praksis. Dette kan medføre øget administrativt arbejde i kommunerne og potentielle økonomiske konsekvenser, herunder særligt hvis dokumentationskravene forudsætter integration i AI-løsninger. Ydermere kan det bremse udbredelsen af AI-løsninger til gavn for borgere og medarbejdere.

Specifikke bemærkninger

GDPR, AI-forordningen og sammenhæng med bekendtgørelsen Bekendtgørelsen opridser en række forhold, som også er reguleret i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og AI-forordningen. Det drejer sig bl.a. om § 1, stk. 5 og stk. 6. Her gengives forhold fra GDPR om anvendelse af personoplysninger (§ 1, stk. 5) og om forbuddet mod automatiske afgørelser (§ 1, stk. 6). KL lægger til grund, at der grundet dette overlap, ikke er yderligere nye krav forbundet med bekendtgørelsen ift. § 1, stk. 5 og stk. 6.

Samtidig gør KL opmærksom på, at formuleringen af § 1, stk. 5, ikke tydeliggør den præcise sammenhæng med GDPR’s formålsprincip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b. Denne sammenhæng kan med fordel specificeres i en supplerende vejledning.

Sagsbehandlingen er også borgervendt

KL bemærker, at bekendtgørelsen regulerer forhold om at bruge kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen. I den forbindelse præciserer KL, at sagsbehandlingen i kommunerne både er internt rettet, fx møder mellem medarbejdere, og er eksternt rettet ifm. borgersamtaler og lignende. Derfor lægger KL til grund, at bekendtgørelsen giver mulighed for, at kunstig intelligens og lignende digitale løsninger kan bruges i borgerrettet øjemed, fx til at understøtte dokumentation i borgersamtaler. Dette bør præciseres i en supplerende vejledning.

Personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger Bekendtgørelsen angiver behandling og anvendelse af personoplysninger. I kommunernes beskæftigelsesindsats anvendes både personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger ifm. opgaveløsningen. Det bør præciseres, at bekendtgørelsen også dækker særlige kategorier af personoplysninger, ligesom det er præciseret i bemærkningerne til loven.

Symmetri på tværs af lovgivninger

Kommunernes opgaveløsning går på tværs af domænespecifikke områder. Fx kan en borger have et forløb, der både involverer regulering og data efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven. Der vil være mange tilfælde, hvor en reel udbredelse og brug af AI-løsninger forudsætter, at der er behandlingsgrundlag på tværs af lovgivninger. Der skal med andre ord være symmetri, ellers er det svært administrerbart for kommunerne og bremser udbredelsen af AI-løsninger. KL gør opmærksom på, at der er brug for denne koordination og symmetri på tværs. Det er i den sammenhæng meget problematisk, at der i skrivende stund ikke er planer om at etablere en AI-hjemmel i serviceloven. KL opfordrer til, at Beskæftigelsesministeriet går i dialog med Social- og Boligministeriet med henblik på at sikre symmetri i de to lovgivninger.

Dokumentationskrav

§ 2 fastslår, at kommunerne skal dokumentere anvendelsen af kunstig intelligens eller tilsvarende digitale løsninger i sagsbehandlingen. KL lægger til grund, at bestemmelsen ikke har til formål at pålægge kommunerne unødvendige administrative byrder. Men at det betyder, at kommunerne skal sikre sig, at de databeskyttelsesretlige principper som hjemmel, formål, dataminimering og sikring af den registreredes rettigheder overholdes, ligesom de forvaltningsretlige regler vil have betydning for implementeringen og anvendelsen af den konkrete løsning, som også er disse forpligtigelser, som lovforslagets bemærkninger fremhæver, at kommunerne skal overholde ved brugen af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger.

KL lægger endvidere til grund, at stk. 3 og stk. 4 svarer til eksisterende krav i GDPR vedrørende henholdsvis databehandleraftaler og oplysningspligt, og at bestemmelserne således ikke indebærer yderligere materielle krav.

KL foreslår på den baggrund, at det præciseres, at dokumentation for anvendelsen kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger forstås som de krav, som allerede gælder i GDPR-lovgivning og anden relevant lovgivning ved behandling af personoplysninger

Information til borgere om brug af kunstig intelligens

KL er enig i, at borgeren skal informeres om anvendelsen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. KL finder imidlertid, at formuleringen i bekendtgørelsen om, at det tydeligt skal fremgå for den enkelte, når personoplysninger behandles ved anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, er uklar.

Formuleringen kan give anledning til tiltag af forskelligt omfang. I en vidtgående fortolkning kan det indebære omfattende oplysning af borgerne, og det vil have væsentlige administrative byrder for sagsbehandlerne og være i modstrid med beskæftigelsesreformens formål om at reducere administrative- og processuelle barrierer.

En uklar afgrænsning kan endvidere have den konsekvens, at anvendelsen af kunstig intelligens på beskæftigelsesområdet begrænses unødigt.

KL anbefaler derfor, at oplysningsforpligtelsen præciseres, herunder hvornår og i hvilke situationer borgeren skal informeres om brugen af kunstig intelligens.

Samtidig vil det også være til gene for de berørte borgere, hvis de løbende skal have tilsendt oplysninger om brugen af et bestemte it-systemer. Afhængig af hvordan den enkelte kommune tilrettelægger sine sagsgange, vil den enkelte borger mange gange kunne modtage oplysninger om brugen af kunstig intelligens til behandling af personoplysninger. Foruden at overbebyrde borgere i beskæftigelsessystemet, vil det også kunne føre til, at borgere overser mere væsentlige oplysninger, som kommunen sender til den pågældende borger, fx mødeindkaldelser, deltagelse i tilbud mv. Det er her værd at bemærke, at de vil være en særlig ulempe for udsatte borgere, som i forvejen kan have svært ved at overskue forløbet, samt at læse og reagere på fremsendt skriftligt materiale.

Ovenstående bemærkninger skal også ses i lyset af, at den gældende oplysningspligt i databeskyttelsesreglerne og AI-forordningen allerede gælder og sætter retningslinjer for behandlingen af personoplysninger med kunstig intelligens. Databeskyttelsesreglerne gælder for de behandlinger af personoplysninger i de sagsunderstøttende it-systemer, som kommunerne i dag anvender på beskæftigelsesområdet.

Da disse regler for behandling af personoplysninger og brug af kunstig intelligens allerede gælder, vækker det yderligere forundring hos KL hvis, der er behov for yderligere skærpede betingelser for brugen af kunstig intelligens på beskæftigelsesområdet. Det skal også ses i lyset af, at der er tale om en understøttende brug af kunstig intelligens i forhold til sagsbehandlingen. Det vil altid være sagsbehandleren, der er ansvarlig for de afgørelser eller processkridt, som træffes i relation til beskæftigelsesindsatsen.

KL vil på den baggrund foreslå, at oplysningspligten overfor borgeren bliver mere klar og håndterbar. Det kan ske ved, at information til borgeren om brug af kunstig intelligens formuleres mere i retning af den pligt, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i deres bekendtgørelse om brug af kunstig intelligens. Her fremgår det, at styrelsen på sine digitale platforme offentliggør, i hvilke tilfælde kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger anvendes til at understøtte indsatsen. For kommunerne vil der på deres hjemmeside eller i forbindelse med den almindelige kommunikation til borgeren i beskæftigelsesindsatsen kunne oplyses om, i hvilke tilfælde kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte indsatsen. KL stiller sig gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af, hvordan bestemmelsen om informering af borgeren præcist formuleres.