Høringssvar: Lovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen

Lovforslaget er en del af udmøntningen af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, støtte frihed og færre regler” fra 9. april 2025, som indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.    

Afgørende med en effektiv beskæftigelsesindsats

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bidrage positivt til et øget arbejdsudbud – et indlysende succeskriterium for en reform af beskæftigelsesindsatsen. Samtidig skal indsatsen sikre, at vi får nogle af de grupper i samfundet, der er længst fra arbejdsmarkedet, med i arbejdsfællesskabet.

En effektiv beskæftigelsesindsats er helt afgørende for at sikre lav strukturel ledighed samt bidrage til, at færre borgere ender på varig offentlig forsørgelse. Nærværende lovforslag indebærer forenklinger og reduktioner i ordninger, der på denne ene side vil bidrage til en mere effektiv beskæftigelsesindsats. På den anden side indebærer den samlede aftalte besparelse, hvoraf en del ikke er ledsaget af et tilsvarende opgavebortfald, en stor risiko for, at den samlede reform vil svække indsatsen. Det skal ses i lyset af, at der er tale om en samlet besparelse på 2,7 mia. kr., hvilket udgør omkring en fjerdedel af det samlede udgiftsniveau. Det kommer oveni, at der for nyligt er realiseret en besparelse på 1,1 mia. kr. 

Som Det Økonomiske Råd har påpeget flere gange, kan en mindre effektiv beskæftigelsesindsats risikere at føre til højere strukturel ledighed. Det vil have menneskelige omkostninger for de ledige, og det vil samtidig være stærkt uhensigtsmæssigt i en tid, hvor mangel på arbejdskraft er en af de helt store udfordringer. Øgede udgifter til forsørgelse vil hurtigt kunne overstige besparelsen på beskæftigelsesindsatsen. Hvis den strukturelle ledighed stiger med blot 0,5 pct. vil udgifterne til forsørgelse stige med ca. 6 mia. kr.

Derfor har KL igennem hele forløbet advaret imod at realisere så væsentlig en besparelse på drift og indsats uden at have gennemført en grundig cost-benefit-analyse.

KL tager til efterretning, at der er indgået en bred politisk aftale om reformen inkl. en samlet besparelse på indsatsen. KL anbefaler samtidig, at udviklingen i den strukturelle ledighed skal indgå i den nationale opfølgning på beskæftigelsesreformen, samt tilgang til førtidspension og afledte udgifter på det sociale område.

Nødvendig, men også kompleks reform 

KL er tilfreds med, at der er indgået en meget ambitiøs aftale om en tiltrængt forenkling af rammene for beskæftigelsesindsatsen. KL vil samtidig gøre opmærksom på, at det er en omfattende reform for kommunerne med ændringer på både organisatorisk-, styrings- og konkret sagsbehandlingsniveau. Kompleksiteten øges af, at reformen skal gennemføres samtidig med realiseringen af store besparelser, og at gamle regler i en flerårig overgangsperiode fortsætter parallelt med de nye regler. Det spænder samtidig ben for implementeringen af en mere individuel indsats, at reformen udmøntes i to faser, så den samlede, nye og mere fleksible ramme for de udsatte, de unge og de syge først realiseres med 2. fase af reformprocessen. Samlet set er det en stor omstilling, som det vil tage tid af få på plads, og som vil påvirke kommunernes opgavevaretagelse.

KL ser samtidig frem til et tæt samarbejde med regeringen, Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om implementeringen af den omfattende reform, herunder om hvordan udmøntningen af besparelser uden opgavebortfald vil påvirke muligheden for at iværksætte en tilstrækkelig indsats.

Generelle bemærkninger

KL vil indledningsvis understrege stor tilfredshed med, at regeringen og aftalepartierne har indgået en meget ambitiøs aftale om at forenkle og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen har alt for længe været præget af omfattende og komplekse regler, mange målgrupper, overstyring og manglende mulighed for at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i borgerens behov. Det fremsendte lovforslag er første væsentlige skridt i retning af at sikre enklere rammer med mulighed for at tilrettelægge indsatsen ud fra de lediges behov.

Kommunerne har en klar interesse i - og et stort økonomisk incitament til - at borgeren får den nødvendige og tilstrækkelige hjælp, så der sikres fremdrift mod beskæftigelse eller uddannelse. Den aftalte besparelse, delvist uden opgavebortfald, udfordrer denne præmis.   

Mere fleksible rammer for indsatsen

Forenklet kontaktforløb

Forenkling af kontaktforløbet og mindre fokus på at ”tælle” samtaler er afgørende for at få en mere individuel og mindre regelstyret beskæftigelsesindsats. KL bakker op om, at der fastholdes en fysisk samtale for alle, og at kontaktforløbet for udsatte herfra skal tilrettelægges helt individuelt ud fra den enkeltes behov.

Det undrer til gengæld, at der fastholdes et minimumskrav om mindst fire samtaler inden for de første seks måneder for de stærkeste ledige, fordi det sammen med den aftalte store besparelse risikerer at medføre, at der ikke er ressourcer til reelt at tilbyde et individuelt forløb for de borgere, der har mest brug for det.

Når det er tilfældet, er det positivt, at kommunerne får mulighed for at undtage op til 25 pct. at de jobparate. Men det er helt afgørende, at det ikke udmøntes, så vi i praksis fastholder et tællesystem, der dominerer indsatsen.  

Færre ordninger

KL har meget længe talt for, at en forudsætning for en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen er en markant reduktion af målgrupper og ordninger. Derfor bakker KL op om de ordninger, der i dette lovforslag afskaffes. Vigtigst betyder en afskaffelse af ressourceforløb, at udsatte ledige får bedre mulighed for sammenhængende, og forhåbentligvis kortere, forløb.

Den fulde fordel kommer først, når den store reduktion fra de nuværende 13 målgrupper til fem kommer i 2. fase, og når de ordninger, der afskaffes, er fuldt udfaset.

Mere sammenhængende forløb for de udsatte

KL er positiv overfor de nye rammer for indsatsen for de udsatte ledige, hvor ressourceforløb afskaffes, og udsatte ledige skal have en tværfaglig indsats på deres eksisterende ydelse. Det vil betyde, at udsatte ledige ikke skal overgå til en ny målgruppe med et nyt regelsæt, ny ydelse og eventuelt skift af sagsbehandler. Kommunerne får dermed bedre mulighed for at tilrettelægge et mere sammenhængende forløb for de udsatte ledige.  

KL bemærker, at det må forventes, at nogle borgere vil komme tidligere på førtidspension, når de ikke skal i et ressourceforløb, og det derved vil øge bestanden, hvilket Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats i deres anbefalinger også pegede på. Ekspertgruppen vurderer, at borgere der tidligere overgik til førtidspension efter et ressourceforløb i gennemsnit vil overgå til førtidspension ca. 27 måneder tidligere, og at antallet af fuldtidspersoner på førtidspension dermed vil stige med ca. 6.400 personer. Når regeringen indleder drøftelserne med aftalepartierne om førtidspensionsområdet, er det centralt, at dette forhold inddrages.

Mere individuel indsats for de unge

KL bakker op om de forenklinger, der lægges op til angående reglerne for de unge. Når det ikke længere er formelle krav og særregler, der er styrende for indsatsen, fx om hvornår den unge skal aktiveres, eller om den unge skal læse-, skrive-, og regnetestes, vil det give langt større mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte unges ønsker og behov. Forenklingerne i reglerne for de unge er første skridt for at sikre en mere individuel indsats for de unge. Den helt store forandring i indsatsen overfor de unge indtræder i 2. fase, når der sker en reduktion i målgrupperne, og uddannelsespålægget afskaffes. 

Mere fleksible forløb for sygemeldte

KL finder det positivt, at kommunerne får større frihed til at foretage en faglig vurdering, som skal sætte rammen for den enkelte sygemeldtes behov for opfølgning og indsats - både i forhold til hyppighed og samtaleform. Det giver bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den sygemeldtes forløb. Ligeledes finder KL det positivt, at sygemeldte fra beskæftigelse i udgangspunktet fritages for samtaler og opfølgning, og kommunerne dermed får bedre mulighed for at prioritere indsatsen til sygemeldte, som har behov for en tættere opfølgning.

Når kommunerne får større frihed til at undlade indsats for sygemeldte i beskæftigelse, er det væsentligt, at den øgede frihed ikke fører til unødigt lange sygdomsforløb, eller at den sygemeldte og arbejdsgiveren ikke får hjælp til at fastholde den sygemeldte i jobbet. Det forudsætter en løbende dialog mellem kommunen, borgeren og virksomheden om et eventuelt behov for understøttelse fra kommunens side. Dette kræver dels en målrettet informationsindsats rettet mod virksomheder og borgere om deres muligheder for at få hjælp og dels brugbare kommunikationskanaler, hvor borgere og arbejdsgivere kan anmode om hjælp. KL er i den forbindelse i tæt dialog med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på - i samråd med STAR - at sikre, at arbejdsgiverne bliver orienteret om betydning af lovændringen, herunder deres muligheder for at få hjælp til at fastholde en sygemeldt medarbejder. Derudover samarbejder KL og STAR om at sikre, at kommunerne får de nødvendige oplysninger i Mit Sygefravær, så de har et grundlag til at vurdere behovet for indsats og opfølgning i forhold til den enkelte sygemeldte borger i beskæftigelse.

Overgangsbestemmelser

Lovforslaget indeholder en række overgangsbestemmelser, hvorefter borgere, som er i gang med forløb eller modtager ydelser som afskaffes, kan fortsætte efter de nye reglers ikrafttræden. Det gælder eksempelvis for ressourceforløb, ressourceforløbsydelse, revalidering og særlig støtte.

KL vil gøre opmærksom på, at det vil betyde en meget kompleks overgangsperiode, hvor kommunerne fortsat skal administrere de nuværende komplekse regler, og hvor borgere i ensartede situationer får forskellige forløb. Det skal også ses i lyset af, at der for nogle kan være tale om en meget lang overgangsperiode på op til 5 år.

KL anerkender, at der af hensyn til den enkelte borger kan være behov for at fortsætte med eksisterende forløb på de gældende regler i en periode. KL vil dog foreslå, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvornår der senest skal ske overgang til de nye regler. Det kan eksempelvis være efter tre år, som det er tilfældet med overgangsordningen for særlig støtte.

Samtidig foreslår KL, at STAR udarbejder materiale, der kan hjælpe kommunerne med at håndtere den meget komplekse overgangsperiode, hvor tiltag rettet mod samme persongrupper træder i kraft på forskellige tidspunkter, og hvor eksisterende indsatser og ydelser samtidig også fortsætter i en overgangsperiode.   

KL er tilfredse med, at der - i modsætning til afskaffelsen af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere - er en treårig overgangsperiode for afskaffelsen af særlig støtte for personer, som ikke er på kontanthjælp.

Større frihed i organiseringen

KL hilser det meget velkomment, at kravet om, at kommunerne skal organisere beskæftigelsesindsatsen i et samlet jobcenter, ophæves. Krav om en bestemt organisering adskiller sig fra alle andre kommunale velfærdsområder, og har betydet uhensigtsmæssige barriere bl.a. for en helhedsorienteret indsats. Frihed til at beslutte organisering vil give bedre mulighed for, at den enkelte kommune kan organisere beskæftigelsesindsatsen under hensyn til lokale forhold og nedbryde organisatoriske barrierer mellem beskæftigelsesindsatsen og de øvrige kommunale forvaltninger. Det er tilsvarende positivt, at reglerne om rehabiliteringsteams ophæves, og kommunerne får frihed til organisering af den tværfaglige indsats.

KL vil også gerne kvittere for, at der i den politiske aftale er lyttet til, at en beskæftigelsesreform skal udformes med fokus på virksomhedernes behov, og KL bakker derfor op om, at der fortsat skal være én indgang for virksomhederne. Det er nerven i den kommunale beskæftigelsesindsats at fastholde og udvikle det nuværende gode samspil med virksomhederne, hvor 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med deres samspil med jobcentrene. 

Anvendelse af klinisk funktion til sundhedsfaglig rådgivning

KL er enig i, at der fortsat er brug for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionen, og at den bl.a. udgør et element i afgørelsesgrundlaget for sager om fleksjob og førtidspension. Men i mange sager om fleksjob og førtidspension er de helbredsmæssige forhold afklaret, og her giver det ikke menig at klinisk funktion altid skal inddrages som et ekstra led og forsinke sagsbehandlingen unødigt. KL anbefaler derfor, at det bliver en konkret vurdering fra kommunen, om der er behov for sundhedsfaglig rådgivning fra regionen.

Der er i dag som udgangspunkt et godt samarbejde mellem kommuner og regionens kliniske funktion, men samarbejdet er også præget af lange sagsforløb, varierende kvalitet og begrænsede handlemuligheder ved utilfredshed med leverancer fra klinisk funktion. KL anbefaler derfor, at den sundhedsfaglige rådgivning kan leveres mere fleksibelt end i dag, og at der fx etablere mulighed for at inddrage sundhedsfaglig rådgivning fra andre end klinisk funktion

KL ser i forlængelse heraf frem til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om muligheden at fravige bestemmelsen om, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra kliniske funktion.

KL hilser velkommen, at der er lagt op til stor fleksibilitet og manøvrerum for kommunernes og regionernes aftaler om sundhedsfaglig rådgivning. Det er også positivt, at der etableres mulighed for brug af digitale møder, fysiske møder og skriftlige vurderinger, hvor der kan være forskellige behov i forskellige kommuner og i forhold til den enkelte borger. Det er dog vigtigt, at fleksibiliteten forvaltes sådan, at kommunerne har opgaven med at vurdere og beslutte, hvornår og hvordan klinisk funktion skal inddrages. Særligt henset til vigtigheden af, at kommunerne får mulighed for at realisere det store provenu på afskaffelse af rehabiliteringsteams, og at en ny sundhedsmodel ikke ender i en ny, dyr konstruktion.

I forlængelse heraf er det for KL også et hensyn, at der er gennemsigtighed i grundlaget for de aftaler, der skal laves om den sundhedsfaglige rådgivning, og at der i et vist omfang er lige vilkår på tværs af regionerne, fx ift. priser og ydelser. Løsningen er ikke at fastsætte præcise regler herfor, men KL ser behov for, at KL, Danske Regioner, Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet drøfter samarbejdet om sundhedsfaglig rådgivning og bliver enige om helt overordnede retningslinjer og vilkår for den sundhedsfaglig rådgivning, som giver gennemsigtighed i fundamentet for de lokale aftaler uden at gå ud over lokal fleksibilitet og manøvrerum.

Ny opfølgningsmodel

Beskæftigelsesreformen er ud over at være en stor forenkling af indsats-reglerne også et opgør med nidkær opfølgning på proceskrav. Hidtil er kommunerne først og fremmest blevet målt på, hvor mange tilbud og samtaler det enkelte jobcenter kan levere inden for en given periode. Resultater og kvaliteten af indsatsen har i forbindelse med tilsyn og opfølgning været sekundær. Derfor er KL også meget tilfreds med, at det nuværende skærpet tilsyn afskaffes, og at det fremtidige tilsyn og opfølgningen i langt højere grad skal bygge på måling af resultater samt virksomhedernes og borgernes tilfredshed. Det er helt i tråd med KL’s forslag til en ny opfølgningsmodel for beskæftigelsesindsatsen.

Det er dog helt afgørende, at Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med den konkrete udmøntning af modellen sikrer, at den opfølgning og dialog, som der skal være med kommuner med mindre gode resultater, har fokus på at understøtte læring i kommunernes. KL ser frem til at fortsætte dialogen om den konkrete udmøntning af den kommende model for resultatopfølgning.  

Nye digitale muligheder

KL ser med stor tilfredshed på, at lovforslaget indeholder en række forslag, som skal forbedre den digitale understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. 

Det giver god mening, at STAR får en hjemmel til at bruge kunstig intelligens med henblik på at forbedre match mellem ledige og virksomheder ved at medtage borgerens kvalifikationer, erfaringer, uddannelser, geografi mv. Det vil sammen med de øvrige frisættelsestiltag medvirke til en mere individuel tilgang til indsatsen for borgeren. 

Det samme gælder for forslaget om, at ledige også kan anvende lokale selvbetjeningsløsninger til at registrere jobsøgninger i jobloggen og opdatere CV-oplysninger. Det vil give en mere sammenhængende, digital borgerrejse med udgangspunkt i platforme, som borgeren i forvejen anvender, og det vil fjerne barrierer for, at ledige kan leve op krav i rådighedspligten. 

Lovforslaget indeholder også forslag om at etablere et datagrundlag til virksomheder og kommuner, som indeholder standardiserede data om virksomhedernes sociale ansvar i forhold til udsatte persongrupper. KL er enige i, at det er en god ide at etablere et sådant datagrundlag, så længe det tager udgangspunkt i eksisterende data og ikke medfører nye registreringer.  

KL vil samtidig foreslå, at der etableres dialog med virksomheder, kommuner, KL mv. om at udvikle løsningen, fx i en følgegruppe.

Nye muligheder for brug af kunstig intelligens

Med lovforslaget bliver der lagt op til, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats.

KL mener, at det er godt, at lovforslaget får skabt rammer for, at kommunerne kan tage løsninger i brug baseret på kunstig intelligens, som skaber grundlag for en styrket og effektiv beskæftigelsesindsats.

KL er dog samtidig bekymret for, at den kommende bemyndigelsesbestemmelse til at bruge kunstig intelligens ikke vil kunne rumme en række væsentlige anvendelsesmuligheder, som kommunerne særligt er interesseret i, og hvor vi ved, at potentialet for at understøtte indsatsen er væsentlig. Det kan for eksempel være kunstig intelligens til beslutningsstøtte, hvor en ledig borger matches med relevante indsatser, kunstig intelligens til prædiktion, der forudsiger en borgers behov på baggrund af data, kunstig intelligens til tolkning under borgersamtaler, eller brug af digitale assistenter, der fx hjælper borgerne med selvbetjeningsløsninger.  

Et af beskæftigelsesreformens helt centrale formål er netop at give kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en individuelt tilrettelagt indsats. Det bør anvendelsen af kunstig intelligens understøtte.

Bekymringen opstår bl.a. på baggrund af, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den kommende bestemmelse ikke kan bruges til profilering. En del af de nævnte anvendelsesmuligheder forudsætter, at understøttelsen har et individuelt udgangspunkt ud fra konkrete forhold på samme måde som STAR’s kommende hjemmel til at kunne bruge kunstig intelligens til at give bedre match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

KL opfordrer derfor til, at der ikke indskrives unødvendige begrænsninger om brugen af AI i lovbemærkningerne til lovforslaget. Det er eksempelvis tilfældet i forhold til begrænsningen af brugen af profilering, der både kan skabe usikkerhed om, hvad kommunerne må, og som samtidig begrænser mulighederne for at anvende relevante teknologier. Der er derimod behov for en bemyndigelsesbestemmelse, der gør det muligt relativt hurtigt og fleksibelt at tilpasse regler i takt med udviklingen af nye relevante teknologier.

Hvis de foreslåede begrænsninger fastholdes, vil det blive svært at realisere regeringens ambitioner inden for AI-området, herunder AI-taskforcens målbillede som både indeholder effektiviserings- og kvalitetsmål for kunstig intelligens. KL deltager gerne i drøftelser om den konkrete udformning af bemyndigelsen.  

Det har også høj prioritet for KL, at indførelsen af bemyndigelsesbestemmelsen sker i koordination med de øvrige relevante sektorområder, så der ikke opstår asymmetri på tværs af lovgivninger i relation til AI-hjemler. Endeligt bør indsatsen koordineres med arbejdet i regi af Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, hvor der bl.a. arbejdes på at skabe lovgrundlag for anvendelsen af AI på tværs af sektorlovgivninger.  

Afslutningsvis vil KL opfordre til, at kommunernes hjemmel til at måtte anvende AI-løsninger træder i kraft i starten af 2026.

Specifikke bemærkninger

KL har samtidig en række mere specifikke bemærkninger til de enkelte elementer af lovforslaget.

Ændring af ’ret og pligt’ til ’krav om og pligt’  

KL er forundret over, at lovforslaget foreslår at ændre på overskriften i kapitel 15 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats fra ’Ret og pligt til tilbud…’ til ’Krav om og pligt til tilbud…’. Den ændrede formulering indikerer, at indsatsen i højere grad skal tage udgangspunkt i krav og pligter fra kommunen og i mindre grad rettigheder og behov hos den ledige. Det undrer KL, da intentionen i reformen bl.a. er at møde de ledige med større tillid og værdig, så der med udgangspunkt i deres situation tilrettelægges en individuel indsats uden nidkære proceskrav. KL vil foreslå, at overskriften i kapitel 15 anvender den oprindelige ret og pligt-formulering.

Overgangsbestemmelser for særlig støtte  

Det fremgår af lovforslagets overgangsbestemmelser, at personer, der modtager særlig støtte den 30. juni 2026, vil kunne forsætte med at modtage ydelsen frem til den 30. juni 2029. Det fremgår samtidig, at dette ikke gælder, hvis de ophører i revalidering og ressourceforløb, eller hvis de stopper med at modtage ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge mv. I disse situationer vil borgerne ikke længere være berettiget til særlig støtte.  

KL bemærker, at overgangsbestemmelsen er uklar i forhold til, om der er mulighed for at genansøge om særlig støtte, hvis vedkommende på et tidspunkt efter den 1. juli 2025 er ophørt med at modtage særlig støtte, men fortsat modtager en af de nævnte ydelser. 

KL vil derfor foreslå, at lovforslaget præciserer overgangsordningen for stop for særlig støtte.

Forenkling af kontaktforløbet

Med lovforslaget gennemføres en række forenklinger af kontaktforløbet. Det er KL meget positiv overfor. Men når det gælder dagpengemodtagerne, ærgrer KL sig over, at man ikke har brugt anledningen til også at forenkle regler, der vedrører overgange mellem a-kassen og jobcenteret/kommunen.

I dag er det en regel, at a-kassen skal deltage i den første samtale i kommunen, hvis borgeren anmoder om det. Det er KL’s holdning, at borgeren, a-kassen og kommunen i de konkrete tilfælde, hvor det er relevant, blot vil kunne aftale, at a-kassen deltager til en samtale, og at det ikke er nødvendigt med en særregel. Det medfører unødige registreringer og bureaukrati. Fremadrettet vil langt de fleste dagpengemodtagere kun have haft to samtaler med a-kassen før overgang til kommunen, og i langt de fleste tilfælde vil den gode overdragelse kunne ske mere effektivt skriftligt via Min Plan.

I forbindelse med permanentgørelse af den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner og a-kasser besluttede man, at såfremt a-kassen sammen med den ledige vurderer, at den ledige vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første tre måneders ledighed, skal a-kassen sende en indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes skriftligt over for den ledige og a-kassen.

KL mener fortsat, at det er unødvendigt bureaukratisk og ressourcekrævende for både borger, a-kasse og kommune. For borgeren er det ikke nødvendigvis meningsgivende, at vedkommende er i et forløb i a-kassen, men skal have tilbud bevilget af kommunen. For a-kassen kræver det en del administration, og for kommunerne er det vanskeligt at sikre sig, at sagerne er tilstrækkeligt belyst uden en dialog med borgeren.

KL vil opfordre til, at man med reformen i stedet genindføre arbejdsgangen fra det tidligere a-kasseforsøg, hvor de relativt få ledige, som a-kassen vurderer indenfor de første tre måneder har behov for et tilbud, enten vejledning og opkvalificering eller et virksomhedsrettet tilbud, visiteres til kommunen.

Opkvalificering og uddannelse

Uddannelses- og opkvalificeringsordningerne i beskæftigelsesindsatsen er præget af mange knopskydninger, særregler og positivlister, som ud over at gøre uddannelses- og opkvalificeringsordningerne uoverskuelige for borgere, virksomheder og medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, også medfører unødvendigt bureaukrati og administration. 

KL mener derfor, at det er beklageligt, at man ikke har brugt anledningen til at følge ekspertgruppens anbefalinger om at samle korte kurser i én ordning med henblik på at tilbyde uddannelse til en bredere gruppe af ledige, herunder ledige længere fra arbejdsmarkedet, samtidig med at incitamentet til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for nyledige kunne styrkes.

KL støtter, at puljen til uddannelsesløft afskaffes, men at uddannelsesløft til 110 pct. af dagpenge bibeholdes, og at positivlisten udvides. Når dét er sagt, noterer KL sig, at man ved nedlæggelse af puljen til uddannelsesløft forringer kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at deltage i erhvervsfaglige grundforløb, og at der ikke er indarbejdet en løsning for dette via ordningen om uddannelsesløft til 110 pct. af dagpengenes højeste beløb. Angående uddannelsesløft mener KL endvidere, at man med fordel kunne forenkle tilgangen til udvælgelsen af uddannelser på positivlisten ved kun at forhandle listen hvert andet år.

Derudover er det i dag andelen af forgæves rekrutteringer, der afgør, om en stilling er i mangel, hvilket er udgangspunktet for forhandling af diverse positivlister. I praksis betyder det, at meget smalle brancher med relativt få forgæves rekrutteringer vil figurere som mangelbrancher og kan komme på positivlisterne, mens store brancher kan komme til at figurere som værende uden mangel, til trods for et højt antal forgæves rekrutteringer. Det bør fremadrettet sikres, at stillinger med det største antal forgæves rekrutteringer prioriteres i forhold til positivlisterne, da de ofte afspejler en strukturel arbejdskraftudfordring.  

Brug af syntetiske data

Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til brug af kunstig intelligens, som også forventes at skulle bruges til at fastsætte regler om etablering af kunstige og anonyme data på beskæftigelsesområdet i regi af STAR – såkaldte syntetiske data. KL finder det positivt, at der etableres syntetiske data med henblik på træning og udvikling af algoritmer til gavn for myndigheder og leverandører. Kommunernes erfaringer fra udviklingsprojekter med syntetiske data er imidlertid, at disse ikke er tilstrækkelige til at træne algoritmer på. Derfor opfordrer KL til, at myndighederne får mulighed for at træne algoritmer på rigtige data inden løsningerne sættes i drift.

Præcisering af § 38 a om jobindsats

§ 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen foreslås i lovforslaget affattet med følgende formulering ”Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser”. Der bør rettelig i sidst sætning stå ”kommuner og a-kassers resultater og indsatser”.

Forbehold for økonomiske konsekvenser

KL vil endelig tage forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Reformens meget store besparelser betyder, at kommunerne i den kommende tid skal træffe store beslutninger, som er nødvendige for, at de kan realisere besparelsen. Derfor er det afgørende, at kommunerne, inden loven er vedtaget, kender de præcise, økonomiske rammer. Derfor er KL meget tilfreds med, at Beskæftigelses- og Finansministeriet har givet tilsagn om at forhandle lovens kommunaløkonomiske konsekvenser allerede under lovprocessen.

Forbehold for politisk behandling af høringssvaret

Det har inden for den fastsatte høringsfrist ikke været muligt at behandle KL’s høringssvar politisk. KL tager derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.