Høringssvar: Ændring af sygedagpenge- og aktivloven (beskæftigelsesreformen)

En mere udførlig beskrivelse af KL’s synspunkter omkring forbedringer af rammerne for beskæftigelsesindsatsen og bekymringer om den aftalte besparelse kan læses i tidligere afgivne høringssvar til det første lovforslag til beskæftigelsesreformen og anbefalinger fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats:

Høringssvar: Lovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar: Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Med lovforslaget lægges der op til en række forenklinger, der har til formål at sikre et sammenhængende forløb for sygemeldte, der skal mødes med tillid fra første dag samt at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover skal mødes med tillid, og derfor skal de som udgangspunkt ikke sanktioneres.

KL bakker op om intentionerne om et sammenhængende sygedagpengeforløb samt lempede sanktionskrav for henholdsvis sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. KL har dog en række specifikke bemærkninger til det fremsendte lovudkast.

Indførelse af ny reduceret sygedagpengesats

Med beskæftigelsesreformen afskaffes jobafklaringsforløb fra 1. januar 2027 og sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.

KL har længe været fortaler for at afskaffe jobafklaringsforløb, der i mange år har medført en tung administrativ byrde ude i kommunerne, imens de sygemeldte borgere har oplevet frustration grundet sagsbehandler- og ydelsesskift. Derfor er KL tilfreds med, at sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats, så den enkelte sygemeldte vil opleve et mere sammenhængende forløb.

Satsregulering

Det fremgår af sygedagpengelovens § 64 a, at der fremover skal ske en årlig regulering af ydelsen for borgere, som ikke modtager den maksimale sygedagpengesats (jf. § 50, stk. 1 og 2). Reguleringen skal være 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår. KL foreslår, at den årlige reguleringsprocent også fremover vil fremgå af den årlige satsvejledning sammen med de øvrige satser på sygedagpengeområdet. Det vil sikre en mere smidig proces ift. de nødvendige opdateringer i det kommunale it-system.

Eksportabilitet til et andet EU/EØS-land

Til forskel fra ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, vil sygemeldte, der efter de nye regler modtager reduceret sats, have ret til sygedagpenge, selv om de har bopæl eller ophold i et andet EU/EØS-land. Kommunerne har allerede stigende udfordringer med at rekvirere lægefaglig vurdering for sygemeldte EU-borgere i udlandet. Det forventes, at andelen af sygemeldte, der vil tage sygedagpengeydelsen med til et andet EU/EØS-land vil stige i kraft af, at gruppen af borgere på sygedagpenge bliver større som følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. KL vil opfordre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at følge udviklingen tæt. 
 
I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne har adgang til de relevante lægefaglige oplysninger til brug for opfølgningen og vurdering af uarbejdsdygtigheden hos den sygemeldte, der opholder sig i udlandet. Fleste kommuner oplever, at den digitale løsning, som er etableret for at udveksling af socialsikringsoplysninger på tværs af EU/EØS-landene (EESSI), ikke fungerer optimalt, idet europæiske institutioner, der har pligt til at respondere på henvendelser fra kommunerne, i mange tilfælde ikke reagerer eller reagerer for langsomt. 

KL er i dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udfordringerne og behovet for at indskærpe nødvendigheden af samarbejdet overfor de relevante institutioner, der ikke reagerer på henvendelser fra danske kommuner.

Færre sanktioner til sygemeldte

Med beskæftigelsesreformen indføres der et lempeligt og forenklet sanktionssystem, der har til formål, at den enkelte borger oplever et meningsfuldt forløb, hvor borgeren mødes med tillid. 
 
For sygemeldte gælder det bl.a., at reglerne om bortfald af sygedagpenge lempes, så retten til sygedagpenge kun bortfalder, så længe den sygemeldte forhaler sin helbredelse. Når den sygemeldte ophører med at forhale helbredelsen, kan kommunen genoptage sygedagpengeudbetalingen, hvis den sygemeldte i øvrigt opfylder betingelserne, og den sygemeldte standser med at forhale sin helbredelse senest 4 uger efter, at vedkommende er blevet underrettet om bortfaldet af sygedagpenge.

KL er tilfreds med, at denne ret kun gælder én gang under et sygemeldingsforløb, så kommunerne kan standse udbetalingen i de tilfælde, hvor borgeren gentagne gange forhaler sin helbredelse. 
 
I tråd med den politiske aftale lægges der med lovforslaget desuden op til, at sygemeldte som udgangspunkt ikke vil kunne sanktioneres inden første samtale, hvor den sygemeldte skal modtage kommunens skriftlige orientering om konsekvenserne ved manglende medvirken.

KL bakker op om intentionen bag, at sygemeldte som udgangspunkt ikke skal sanktioneres inden første samtale, men bemærker, at det bør præciseres, hvordan reglen skal forstås – og hvilke handlemuligheder kommunen har – i tilfælde af, at de sygemeldte gentagne gange udebliver fra første samtale.

KL finder, det bør overvejes, om kommunen i forbindelse med anden eller tredje indkaldelse skal have mulighed for at udsende en skriftlig vejledning om konsekvenserne for manglende medvirken til sygemeldte, der udebliver.    

Sanktionsreglerne for aktivitetsparate bør forenkles

Beskæftigelsesreformen lægger op til, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover skal mødes med tillid, og derfor skal de som udgangspunkt ikke sanktioneres. KL bakker op om denne intention.

Samtidig har kommunerne også behov for at kunne komme i kontakt med udsatte borgere, og her er sanktioner i praksis et vigtigt redskab, som sikrer, at borgerne faktisk møder frem og dermed kan få den hjælp og støtte, som de har behov for. Derfor er KL også enig i, at det skal være muligt at sanktionere aktivitetsparate, når tilliden er brudt, hvilket i praksis betyder, at borgere ikke møder til de samtaler og tilbud, som de er indkaldt til.

Som det fremgår af den politiske aftale og lovforslagets bemærkninger, så er det hensigten, at reglerne for den målgruppe skal forenkles både for at det bliver mere overskueligt for borgerne, men også for at det bliver nemmere for sagsbehandler at administrere reglerne korrekt. KL er bekymret for, om den konkrete udmøntning af den politiske aftale på dette område skaber den forenkling af sanktionsreglerne, som KL mener er nødvendig.

Som det fremgår af lovforslag, skal kommunen partshøre en borger, inden det vurderes, om vedkommende fremover skal være omfattet af sanktionsreglerne og derfor skal vejledes. Det er meget uklart, hvorledes denne parthøring i praksis skal laves, og da der er tale om en udsat målgruppe, er det meget usandsynligt, at borgerne kan komme med nye bemærkninger til fravær, som er sket for flere måneder siden. Derudover er det generelt uklart, hvor lang en periode partshøringen omfatter. Det er under alle omstændigheder et urealistisk krav at stille til de berørte borger. Samtidig vurderes dette at være en meget tung administrativ proces med mange fortolkningsmuligheder. Derfor vil der være stor risiko for fejl, og dette alene for at vurdere, om en borger skal vejledes om sanktionsreglerne, jf. § 35, stk.1. 

KL foreslår derfor, at kravet om parthøring udgår, og det alene skal være en socialfaglig vurdering, om der skal vejledes. I den vurdering vil naturligvis skulle indgå de relevante sagsoplysninger som f.eks. den dialog, der har været med borgerne om årsagen til udeblivelser og/eller manglende medvirken. Forslaget skal ses i lyset af, at sagsbehandlerne allerede har pligt til løbende at dokumentere dialogen med borgerne. Derfor vil det både for borgere og sagsbehandler være mere meningsfuldt, at det alene er disse oplysninger, som lægges til grund for vurderingen af, om der skal vejledes. 

KL bakker op om muligheden for, at kommunen i en periode på om til 6 mdr. kan fritage aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for indsats og samtaler. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at borgerne har pligt til at medvirke til kommunens vurdering af, om der skal ske fritagelse i en ny periode (forlængelse), men det er uklart hvorledes kommunen skal agere, hvis borgeren ikke medvirker. Betyder det, at kommunen ikke kan forlænge en fritagelse? Det bør klart fremgå af lovens bemærkninger eller den efterfølgende vejledning.

KL bakker også op om intentionen om at forenkle reglerne for parthøring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er dog tvivlsomt, om den konkrete udmøntning i loven i praksis vil føre til en større forenkling, idet kommunerne i hver sag fortsat skal vurdere om – og hvordan – kommunen skal forsøge at opnå personlig kontakt med personen på dennes bopæl. Derfor vil der ikke være væsentligt færre sagsskidt sammenlignet med i dag. 

Hvis der ønskes en reel forenkling, bør § 35, stk. 7, omskrives, så det alene fremgår, at kommunerne skal forsøg at komme i kontant med borgeren, uden at der er særlige krav til kontaktformen. Det skal også ses i lyset af, at der som udgangspunkt ikke længere skal gives sanktioner til de aktivitetsparate samt intentionen om at sætte kommunerne fri ift. at vælge den rette indsats for borgerne. Det bør også gælde kontaktformen i forbindelse med sanktioner.

Sanktionsregler for jobparate kontanthjælpsmodtagere bør forenkles

Som det fremgår af den politiske aftale, så ønskes der mere tydelige og konsekvente rådighedskrav for jobparate kontanthjælpsmodtagere. I praksis betyder det, at borgere ved hver anden sanktion mister retten til hjælp i en hel måned uafhængigt af årsagen til sanktionen. 

Selv om sanktionen skærpet rådighed (§ 40 a) forenkles en smule, vil det betyde en væsentligt større administrativ byrde for kommunerne, fordi skærpede sanktioner medfører meget større administrative byrder sammenlignet med punkt- og periodesanktioner, da proceskravene er væsentlig flere. Det skyldes dels, at den skærpede rådighedssanktion også omfatter ægtefælle, dels at der efter sanktionsperiodens udløb skal foretages en opgørelse og afgørelse på, hvor mange fremmødedage, den aktuelle borger er mødt. Dertil skal borger i forbindelse med den første sanktion modtage en særskilt vejledning om den skærpede rådighedssanktion ved næstkommende hændelse uden en rimelig grund. Hvis borger er gift, skal ægtefællen således også både modtage særskilt vejledning, partshøring og afgørelse i forbindelse med en skærpet rådighedssanktion.

Disse proceskrav er der ikke lagt op til at forenkle, og når det bliver lovgivningsbestemt, at den skærpede rådighedssanktion skal anvendes ved hver anden sanktion inden for 12 kalendermåneder, må det forventes, at kommunernes anvendelse af den skærpede rådighedssanktion vil blive betydelig højere. 
Dertil bemærkes det, at samtidig med afgørelse om den skærpede rådighedssanktion, skal kommunerne fortsat også partshøre og træffes afgørelse om sanktion for den konkrete forseelse fx udeblivelse fra en jobsamtale.

Samlet set er KL således yderst bekymret for den administrative byrde, som bliver lagt på kommunerne som følge af, at den skærpede rådighedssanktion skal anvendes i forbindelse med anden sanktion. Det gælder særligt de mange borgere, som allerede er i tilbud og derved allerede står til rådighed ved dagligt fremmøde. De vil stadig skulle sanktioneres for f.eks. at melde sygdom for sent eller ikke får registreret et ansøgt job på Jobnet. Således vil kommunernes ressourceforbrug ikke stå mål med effekten. 

KL mener derfor, at de mange proceskrav, som er forbundet med at træffe afgørelser om skærpede sanktioner, bør forenkles markant. Det kan f.eks. ske ved at fjerne kravet om særskilt vejledning samt kravene som berører ægtefæller. 

En mere enkel model, som på tilsvarende vis vil skærpe sanktionen ved gentagelser, ville være at forhøje de eksisterende punkt- og periodesanktioner ved hver anden sanktion. Det ville være mere enkelt for både borger og de kommunale sagsbehandlere, og stadig sende et stærkt signal til ledige om overholdelse af rådighedsforpligtelsen.  

Herudover bør ordlyden i den skærpede rådighedssanktion præciseres, så hjælpen ophører helt, og borgerens sag lukkes, hvis personen i hele sanktionsperioden på en måned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen. Dvs. at ”i en hel kalendermåned” ændres til ”i hele sanktionsperioden”. Ændringen vil betyde, at virkningstidspunktet for en skærpet rådighedssanktion ikke har betydning for, om en sag kan lukkes eller ikke som følge af, at personen er udeblevet i hele måneden, hvor sanktionen gælder.

Kommunerne skal ved hver sanktion undersøge, om borgeren har fået en sanktion inden for 12 mdr. Det fremgår af loven, at de 12 mdr. skal opgøre siden sidste afgørelse. Da det varierer, hvor hurtigt en afgørelse træffes, mener KL, at det i stedet bør ændres til hændelsestidspunkt. Det vil i praksis betyde, at de 12 mdr. i stedet vil blive beregnet fra sidste tidspunkt, hvor borgeren er udeblevet fra tilbud eller samtale eller på anden måde ikke har opholdt rådighedsforpligtelsen. Det vil være lettere for borgerne at forholde sig til.

Forbehold for økonomiske konsekvenser

KL tager forbehold for lovforslagets økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har givet tilsagn om, at de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af de lovforslag, der udmønter beskæftigelsesreformen, forhandles allerede under lovprocessen. Da de første lovforslag forventes fremsat i november, forventer KL snarest at blive indkaldt til forhandlinger.