Kontakt
Line Oxholm Thomsen
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3536
E-mail: lnt@kl.dk
Når opgaverne rykker fra kommune til regioner, bliver den kommunale sygeplejerske endnu mere vigtig, skriver KL og Dansk Sygeplejeråd i et fælles debatindlæg.
Af Dorte West, formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
1. januar bliver der møbleret gevaldigt om på sundhedsvæsenet. Opgaver rykker fra kommuner til regioner og skal i mange tilfælde løses på nye måder, tættere på borgerne.
Midt i forandringerne står de kommunale sygeplejersker, som kommer til at spille en rolle, der rækker langt ud over de enkeltstående opgaver og ind i ambitionen om at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Det er en stor opgave, men den kommunale sygeplejerske har allerede et stort ansvar.
Allerede i dag løser den kommunale sygepleje komplekse opgaver, som er helt afgørende for, at borgerne oplever et sundhedsvæsen, der hænger sammen. Det gælder, uanset hvordan opgaverne fordeles mellem sygehus, almenmedicinske tilbud og kommunerne i fremtiden.
Her kommer et udpluk:
Kommunale sygeplejersker står i frontlinjen i det forebyggende arbejde. De opdager sygdomsforværring og afværger unødvendige indlæggelser for mange ældre borgere med kroniske sygdomme.
Kommunale sygeplejersker står ofte alene med kliniske beslutninger og vurderer, om en borger er ved at blive så dårlig, at der skal handles med det samme.
Kommunale sygeplejersker samarbejder med lægerne og giver faglig sparring til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ofte er tættest på borgeren i det daglige.
Kommunale sygeplejersker sørger for samarbejde på tværs af faggrupper, samler observationer og sikrer et helhedsorienteret blik på borgeren.
Med andre ord rækker rollen langt ud over de opgaver, sygeplejerskerne selv står for. De tager klinisk lederskab og koordinerer borgerforløb, som langt fra er lineære og forudsigelige.
Det er en rolle, som kun bliver mere kompleks i takt med, at borgernes forløb bliver mere komplekse. Rigtig mange borgere har mere end én sygdom. De har måske også en udfordret hverdag med demens, ensomhed eller psykisk sårbarhed.
Det gør forløbene komplekse, og det gør det svært at holde overblikket, når mange forskellige dele af sundhedsvæsenet skal spille sammen om den samme borger.
Her er den kommunale sygeplejerske ofte den, der håndterer alt det uforudsete. Det kan handle om alt fra komplikationer ved ny medicin til praktiske og sociale problemstillinger, som ingen andre tager sig af, samtidig med at sygeplejersken samler trådene på tværs af sektorer. Det er sygeplejersken, der sørger for, at beskeden fra sygehuset bliver koordineret med egen læge.
Det er sygeplejersken, der opdager, hvis medicinen ikke passer med det, der reelt gives. Og det er sygeplejersken, der ringer rundt, når et forløb går i stå i en weekend. Det er ikke altid en opgave, der står i et indsatskatalog. Men det er ofte det, der afgør, om borgeren får den rigtige hjælp til tiden.
Der ligger et stort ansvar på de kommunale sygeplejerskers skuldre med de ambitioner, der er udstukket med både ældre- og sundhedsreformen.
Der skal opspores tidligt, så borgeren undgår forværring af sygdom og en potentiel indlæggelse, der både kan være belastende for borgeren og dyr for sundhedsvæsenet. Og der skal koordineres, så vi så vidt muligt undgår, at der skal ryddes op i forløb, der er gået i hårdknude eller bare bliver værre uge for uge.
Den opgave kan den kommunale sygepleje godt løfte.
Men det kræver også, at de får udstukket rammerne til at gøre det. Herunder de kommende kvalitetsstandarder, som skal være med til at vise vejen. Og de skal være klar, inden 2026 bliver til 2027, så der ligger en ambitiøs udviklingsbane for den kommunale sygepleje, og så sygeplejerskerne er sikret den kompetenceudvikling, de har brug for, når de skal matche de stigende krav i opgaverne.
Sundhedsvæsenet vil forandre sig i de kommende år. Det skal det også. Og de kommunale sygeplejersker kommer sammen med social- og sundhedsmedarbejdere, ergoterapeuter og fysioterapeuter med flere til at løfte en kæmpe opgave.
Kommunernes sundhedsfaglige kompetencer er en forudsætning for det gode ældreliv og en af nøglerne til at indfri ambitionerne med sundhedsreformen.
Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 16. november 2026