Kunst og kultur er også en del af løsningen på sundheds- og trivselsproblemer

Af Lone Loklindt, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Samfundssikkerhedsudvalg.

Mange ser på kunst og kultur og tænker, at det handler om underholdning. Men for mig er det også en del af løsningen på flere store velfærdsproblematikker.

Kunst og kultur er nemlig meget mere end oplevelser og æstetiske udtryk. En god koncert og provokerende kunst er også med til at styrke vores sundhed, trivsel og fællesskaber. Det er en del af fundamentet for fremtidens velfærdssamfund.

Derfor står vi politikere overfor et helt et centralt spørgsmål: Hvordan kan kunstens og kulturens potentialer og kvaliteter bedst muligt bringes i spil, når det kommer til trivsel og sundhed – uden at vi går på kompromis med hverken den kunstneriske frihed, kulturens særkender eller de sundhedsfaglige opmærksomhedspunkter?

Dette er et af de emner, jeg i den seneste tid, har drøftet med både politikere og aktører inden for kultur- og sundhedsområdet for at sætte fokus på kunstens og kulturens rolle i fremtidens samfund. En rolle, jeg mener, man kan se som kritisk infrastruktur.

Gode erfaringer med initiativer

KL har gennem flere år arbejdet for at sætte fokus på sammenhængen mellem kultur, sundhed og trivsel. Vi har fremsat en række kulturpolitiske synspunkter om, hvordan det at opleve, deltage og selv være skabende i kulturlivet bidrager til livskvalitet, fællesskab og sammenhængskraft.

For kulturen er en vigtig medspiller i arbejdet med at skabe gode liv for borgerne.

Kommunerne har allerede gjort sig værdifulde erfaringer gennem initiativer som Kultur på recept, kulturpas og forskellige trivselsindsatser, hvor kunst og kultur er en del af løsningen.

Erfaringerne herfra peger på, at kulturelle aktiviteter kan styrke både mental sundhed og livskvalitet blandt forskellige målgrupper også sårbare borgere.

Jeg har for nylig været med til at lancere KL’s debatoplæg om, hvordan musik- og kulturskolerne lokalt kan være et ressourcecenter til at udvikle nye tilbud og aktiviteter med fokus på sundhed og trivsel for ældre, specialklasser, psykisk sårbare, ensomme, unge uden netværk mv. Her tager vi også udgangspunkt i, at kunsten og kulturen kan understøtte gode liv, medborgerskab, demokrati og fællesskaber.

Og det er ikke bare en fiks idé – rigtig meget forskning viser, at det har positive effekter på vores mentale sundhed og trivsel, når vi deltager i kunst- og kulturaktiviteter.

Potentiale for store, samfundsøkonomiske gevinster

Forskning fra Storbritannien peger endda på, at der på længere sigt er store, samfundsøkonomiske gevinster ved at tænke kunst og kultur som en del af løsningen på vores velfærdsproblemer. For det betyder færre udgifter til blandt andet behandling af psykiske lidelser.

Så hvad venter vi på? Vi skal blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af sektorerne, men det øver vi os heldig vis på. Og med den kommende folkesundhedsreform er der også lagt op til et endnu tættere samarbejde mellem kultur-, social- og sundhedsområdet i kommunerne.

Det ser jeg meget frem til at se de mange forskellige lokale løsninger på.

For et væsentligt særkende ved kommunerne er, at der ikke findes én model, som passer til alle. Geografi, demografi og eksisterende kulturtilbud og typer af lokale aktører, betyder, at løsningerne bliver forskellige, fordi de må udvikles med udgangspunkt i kommunernes forskellige rammer og behov.

Men netop koblingen mellem kultur og folkesundheden er for mig endnu et skridt på vejen mod at styrke kunstens og kulturens rolle i velfærdssamfundet. Og jeg synes, det er enormt vigtigt at anerkende kunstens og kulturens værdi - både i sig selv og som en vigtig ressource i arbejdet for et sundere, mere inkluderende og sammenhængende samfund.

Klummen er bragt hos Kommunen.dk 11. november 2026