Kommunernes økonomiaftale for 2027 er på plads
Regeringen og KL er enige om en økonomiaftale for 2027, der giver god mulighed for at levere velfærd i landets kommuner. Samtidig indeholder aftalen flere midler og tiltag, der kan sikre en bedre balance i kommunernes muligheder for at levere velfærd i hele landet.
Torsdag har regeringen og KL indgået en aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2027.
Med aftalen bliver kommunernes serviceramme løftet med 3,3 mia. kr., hvoraf 3,0 mia. kr. kan prioriteres bredt på velfærdsområderne, mens 300 mio. kr. er målrettet forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart.
”Det her er en god aftale, der er i familie med de aftaler, vi har indgået de sidste to år. Den giver god mulighed for at levere velfærd lokalt og betyder samtidig, at vi kan følge med, når der kommer flere ældre. Men aftalen løser ikke alle problemer alle steder. Den kommer i en tid med historisk store udfordringer, bl.a. stigende pres på det specialiserede socialområde. Og derfor vil en række kommuner stadig skulle foretage prioriteringer i velfærden,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.
Aftalen indeholder en række tiltag, som skal være med til at skabe større sammenhængskraft og bedre muligheder i hele landet. Det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 mia. kr. videreføres, særtilskudspuljen forhøjes med 200 mio. kr., så den er på 1 mia. kr., og derudover kommer en række tiltag, der skal medvirke til at skærme kommunerne mod ekstraordinært store udsving og overraskelser i økonomien i 2027.
”Vi har i forhandlingerne peget på, at der er en række omstændigheder, som betyder noget for fordelingen mellem kommunerne og skaber stor økonomisk usikkerhed. Det har været afgørende for os, at kommunerne i hele landet har mulighed for at levere en fornuftig velfærd til deres borgere. Indtil der kommer en udligningsreform, er finansieringstilskuddet og særtilskudspuljen derfor uundværlige, og jeg er glad for, at det er lykkedes os at få dem hhv. videreført og løftet,” siger KL-formanden.
Med aftalen følger også, at udeståender i kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet eftergives i forbindelse med, at ordningen nedlægges.
Det understreges desuden i aftalen, at kommunerne fortsat er udfordret af stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Derfor vil regeringen følge op på de initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne. Det handler bl.a. om at gennemføre en takstreform på botilbudsområdet. Derudover vil regeringen også se på tiltag, der kan sætte en stopper for velfærdskriminalitet.
En anlægsramme med bedre muligheder for alle kommuner
Med aftalen følger også en anlægsramme på 22,3 mia. kr.
”De fysiske rammer om velfærden er enormt vigtige, hvis vi skal kunne give vores borgere skoler, dagtilbud og veje, som lever op til deres forventninger. Anlægsrammen til næste år giver os muligheder for at investere og renovere, og særligt godt er det, at kommunernes egenfinansiering fjernes. Det betyder især noget for de kommuner, hvor pengene er små, som nu i højere grad får mulighed for at kunne føre nødvendige anlægsprojekter ud i livet,” siger KL’s næstformand Martin Damm.
Fokus på hjælpen til ukrainere
Regeringen og KL har også aftalt, at kommunerne får 1 mia. kr. i 2026 til at håndtere de mange ukrainske flygtninge, der kommer til landet pga. krigen i Ukraine. Hvor det tidligere primært handlede om at skaffe dem tag over hovedet, kommer mange af dem nu til landet med langt større udfordringer både fysisk og psykisk.
”Det er en kæmpe opgave, vi står med i kommunerne og har håndteret på forbilledlig vis de seneste år. Derfor er det også godt, at regeringen i højere grad vil dække de udgifter, vi har. Samtidig har vi aftalt at drøfte nærmere, hvordan vi fortsat kan tage godt imod de mange fordrevne ukrainere, der kommer til landet med udgangspunkt i en række forslag, som vi har bragt til bordet,” siger Martin Damm.
Fokus på børneområdet
Børneområdet har en helt naturlig og fremtrædende plads både for kommunerne og regeringen, og har derfor også fyldt meget i årets økonomiforhandlinger. Regeringen har ønsket at videreføre minimumsnormeringerne frem til skolestart, hvis børn starter tidligere i SFO, og at lederne skal udgå af normeringerne.
”Det vigtigste for os i kommunerne er, at vores børn får de bedste muligheder for at blive klar til en god skolestart. Vores udgangspunkt er, at kommunerne skal kunne arbejde fleksibelt, så ressourcerne kan gå derhen, hvor børnene har de største behov. Så vi er glade for, at vi har aftalt med regeringen at være i dialog, inden lovforslaget bliver fremsat,” siger Peter Rahbæk Juel.
