Ny analyse oversætter det nationale risikobillede til kommunernes hverdag
Det nationale risikobillede stiller høje krav til kommunernes beredskabsplanlægning. En ny analyse fra KL oversætter det nationale risikobillede til fem konkrete opmærksomhedspunkter til kommunerne. Der er fortsat behov for klare meldinger om risikoscenarier og tidshorisonter, lyder det fra KL.
I foråret leverede det nationale risikobillede et overordnet overblik over de skærpede trusler, vi som land skal være klar til at håndtere over de næste fem år med bl.a. fokus på de sikkerhedspolitiske trusler, klimaforandringer, energimangel og cyberangreb.
Et så alvorligt risikobillede stiller høje krav til kommunerne, som i høj grad står forrest, når det handler om at skabe tryghed og beskytte borgerne under længerevarende kriser. Derfor er der behov for at få oversat truslerne til den kommunale kontekst og borgernes hverdag.
Rasmus Dahlberg, ph.d., forsker i samfundssikkerhed og beredskab, og Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag., krigshistoriker og efterretningsanalytiker, har derfor med bidrag fra udvalgte kommuner og beredskaber oversat det nationale risikobillede til fem konkrete opmærksomhedspunkter og giver samtidig inspiration til, hvordan kommunerne kan styrke deres beredskabsplanlægning.
”Med analysen kommer vi et skridt tættere på, hvad det ændrede trusselsbil-lede betyder for den lokale virkelighed. Og vi håber, at den kan hjælpe kommunerne i det videre arbejde med at styrke beredskabet – til gavn for borgernes tryghed og for samfundets samlede robusthed,” siger KL’s formand Martin Damm.
KL-analysen ”Styrk kommunens beredskab” kommer med forslag til tiltag, som kommunerne med fordel kan dykke ned i inden for fem områder:
- Prioritér cybersikkerheden
- Planlæg for strømnedbrud
- Styrk forsyningssikkerheden
- Forøg krisestyringskapaciteten
- Skab kontakt til erhvervsliv og civilsamfund
Stadig uafklarede spørgsmål
Ifølge KL-formanden dækker analysen dog kun noget af behovet for afklaring i kommunerne.
”Analysen er så langt, vi kan komme ud fra den viden, vi har fået fra myndighederne. Men der er stadig nogle ting, vi har behov for svar på. Skal vi fx have et beredskab i tre dage, en uge eller længere til at passe på vores ældre og sårbare borgere, hvis fx elnettet eller vandforsyningen sættes ud af drift? Og skal vi forberede os på scenarier, der berører hele landet eller mere lokale nedbrud?” siger Martin Damm og fortsætter:
”Det er spørgsmål, som er vigtige for, at vi kan sikre det rigtige beredskab, der kan hjælpe borgerne, hvis krisen skulle ramme. Derfor håber vi også, at regeringen vil give os svarene inden længe, så vi i tæt samarbejde med myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv kan koordinere og sikre, at vores samfund er robust til at modstå trusler og angreb.”
