Gå til hovedindhold
Børn og unge
Folkeskole

Om rapporten: Fælles viden om integreret praktik

Formålet med integreret praktik er at skabe en mere praksisnær læreruddannelse, hvor de studerende i højere grad veksler mellem undervisningen på professionshøjskolen og hverdagen på praktikskolen. Rapporten undersøger, hvordan integreret praktik udmøntes og opleves blandt centrale aktører omkring læreruddannelsen.

Indhold

    Rapporten peger på, at der er bred opbakning til intentionerne bag integreret praktik. Aktørerne oplever blandt andet, at praktikken kan styrke koblingen mellem teori og praksis, give de studerende et mere realistisk indblik i lærergerningen og tydeliggøre skolernes rolle som meduddannere. 

    Samtidig viser rapporten, at der fortsat er behov for lokal udvikling, tydelige rammer og god koordinering, hvis potentialet i integreret praktik skal realiseres fuldt ud. Særligt samarbejdet mellem professionshøjskoler, kommuner og praktikskoler, balancen mellem udstrakte praktikperioder og blokpraktik samt praktikvejledernes rammer og kompetencer fremhæves som centrale opmærksomhedspunkter.

    Rapporten bygger på interviews med aktører omkring praktikken, en survey blandt praktikkoordinatorer og kvalitative casestudier på udvalgte praktikskoler.

    Rapporten består af flere dele:

    • Del 1: Indledning, datagrundlag og læsevejledning
    • Del 2: Resumé af rapportens resultater 
    • Del 3: Foreløbige vurderinger af integreret praktik
    • Del 4: Roller og samarbejde i integreret praktik

    Vi håber, at rapporten kan bidrage med fælles viden og inspiration til kommuner, skoler, lærerkredse og professionshøjskoler i det fortsatte arbejde med at udvikle integreret praktik og styrke overgangen fra læreruddannelse til lærerprofession.

    Rapporten er udarbejdet af Epinion for KL og Danmarks Lærerforening.

    Fælles viden om integreret praktik (rapport)
    Sidst opdateret: 23. juni 2026

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Asger Hermansen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3151

    E-mail: ashe@kl.dk