Kontakt
Charlotte Rotbøll Sjøgreen
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3075
E-mail: crsj@kl.dk
Den 1. marts 2018 fremlagde regeringen en målrettet strategi for bekæmpelsen af ghettoer i Danmark. Initiativerne, der skal sikre et Danmark uden parallelsamfund, går bredt på tværs af velfærdsområderne.
På børne- og ungeområdet er der lovgivet om
Alle elever i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve før de kan overgå til 1. klasse.
Sprogprøverne gennemføres ad tre omgange i børnehaveklassen kombineret med en målrettet sprogstimulerende indsats i både klassen og i hjemmet for de elever, som ikke bliver vurderet sprogparate ved et sprogprøveforsøg.
Sprogstimuleringsforløbet skal styrke eleverne i de sproglige områder, som prøveforsøget viste behov for og understøtte eleven frem mod næste prøveforsøg.
Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver, og eleven kan begynde påbegynde undervisningen i 1. klasse efter sommerferien.
Elever der ikke består tredje sprogprøve tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve, skal eleven mod betaling tilbydes deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. ’Sommerskolen’ koster 500 pr. påbegyndt uge.
Vurderes eleven ikke sprogparat ved det tredje obligatoriske eller fjerde frivillige sprogprøveforsøg, skal eleven som udgangspunkt igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår.
En elev kan dog kun gå børnehaveklassen om én gang som følge af ikke at være vurderet sprogparat ved sprogprøven. Skolelederen på den enkelte skole kan beslutte, at eleven på trods af resultatet i sprogprøverne kan påbegynde 1. klasse, hvis det vurderes, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt.
Med loven om styrket forældreansvar kan forældre miste børne- og ungeydelsen, hvis deres barn inden for et kvartal har ulovligt fravær på 15 procent eller derover. Reglerne gælder for alle elever i folkeskolen.
Børne- og Undervisningsministeriet har fået udarbejdet vejledningsmateriale til forældrene, som kan findes på Børn og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Læs mere om regler om fravær på børne- og undervisningsministeriets hjemmeside
Læse mere om aftalen om parallelsamfund på dagtilbudsområdet