Gå til hovedindhold
Nyhed
Arbejdsgiver
Overenskomster

LPNyt 2025

Den 29. februar 2024 blev der indgået forlig med Sundhedskartellet om Overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere m.fl. (70.01) og Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. (71.01).

Indhold

    Sygeplejerskernes tillægsstruktur ændres. Med den nye tillægsstruktur er der indført nye pensionsgivende tillæg for alle sygeplejersker, herunder selvtilrettelæggende sygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker/sundhedsplejersker.

    Med det nye tillæg for selvtilrettelæggende sygeplejersker pr. 1. april 2025 sikres det fremadrettet, at der ikke sker en overenskomstmæssig lønnedgang for så vidt angår selvtilrettelæggende sygeplejersker, når de opnår mere end 4 års beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.

    Lønnen for psykomotoriske terapeuter ændres. Med den nye lønstruktur for psykomotoriske terapeuter indføres en lønforbedring efter hhv. 8 og 12 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.

    Overenskomsten beskriver fremadrettet også udenlandsk uddannede sygeplejersker med en dansk autorisation. I overenskomstens bilag A, nr. 1, er der lavet en tilføjelse, som indebærer, at ”personer, der med en udenlandsk uddannelse har opnået et uddannelsesniveau, der på baggrund af Styrelsens for Patientsikkerheds vurdering kan sidestilles med den danske sygeplejerskeuddannelse”, indplaceres som sygeplejersker. Det forudsætter fortsat en dansk autorisation at være omfattet af overenskomsten.

    Såfremt den udenlandsk uddannede sygeplejerske er omfattet af overenskomsten ud fra ovenstående, medregnes dokumenteret erfaring fra tidligere ansættelser på grundlag af uddannelsen som sygeplejerske, herunder erfaring opnået under evalueringsansættelse. Dette gælder også dokumenteret erfaring for ansættelser i udlandet.

    For allerede ansatte sygeplejersker med en udenlandsk uddannelse kan de lokale parter aftale, at de fremadrettet er omfattet af Sundhedskartellets overenskomst. KL og Sundhedskartellet er enige om, at der ikke er nogen, som i forbindelse med indplacering på Sundhedskartellets overenskomst skal opleve en lønnedgang. Lønsammensætningen i forbindelse med indplaceringen på Sundhedskartellets overenskomst aftales lokalt.

    Overenskomstens dækningsområde er endvidere udvidet, så den efter overenskomstens udsendelse også dækker sygeplejersker i evalueringsansættelse. Sygeplejersker i evalueringsansættelse betegnes som ”personer, der er ansat i en evalueringsansættelse i henhold til Bekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v.”, hvilket fremgår af bilag A, nr. 1a.

    Sygeplejersker i evalueringsansættelse indplaceres på løntrin 4 i hele evalueringsansættelsen og er omfattet af overenskomstens øvrige vilkår med undtagelse af § 5, stk. 2 og 3. Sygeplejersker i evalueringsansættelse ansættes tidsbegrænset i seks måneder med mulighed for forlængelse.

    For ledere, der er sygeplejerskeuddannet eller uddannet som psykomotorisk terapeut, er der som noget nyt aftalt et årligt pensionsgivende tillæg.

    Ledere, der er sygeplejerskeuddannet, modtager pr. 1. april 2024 et årligt pensionsgivende tillæg på 4.577 kr. (1/1 2006-niveau). Dette tillæg erstattes pr. 1. april 2025 af et årligt pensionsgivende tillæg på i alt 11.560 kr. (1/1 2006-niveau).

    Ledere, der er psykomotorisk terapeutuddannet, modtager pr. 1. april 2025 et årligt pensionsgivende tillæg på 8.350 kr. (1/1 2006-niveau).

    Der er i Overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere m.fl. (70.01), som en forsøgsordning, indført en mulighed for at indgå aftale om højere individuel arbejdstid, jf. § 13.

    Forsøgsordningen bortfalder med overenskomsten den 31. marts 2026, medmindre andet aftales i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

    Den 1. april 2024 er Kost og Ernæringsforbundet og Danske Psykomotoriske Terapeuter indtrådt i Den Kommunale Kompetencefond.

    Ansøgning om støtte til kompetenceudvikling fra fonden kan ske fra den 1. april 2025.

    Aftalen omfatter alle ansatte under Kost og Ernæringsforbundet og Danske Psykomotoriske Terapeuters forhandlingsområde.

    Links

    Dokumenter

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Henriette Mie Hansen

    Arbejdsgiverpolitisk Center

    Telefon: +45 3370 3409

    E-mail: hemh@kl.dk

    Konsulent

    Merve Kalkan

    Arbejdsgiverpolitisk Center

    Telefon: +45 3370 3163

    E-mail: merk@kl.dk