Webinar: Videokonsultationer mellem borger og egen læge med hjælp fra kommunalt personale
De mest sårbare og udsatte borgere på plejehjem, botilbud, i hjemme(syge)plejen mv. kan have stor gavn af at have konsultation med egen læge via en videoløsning. Den 21. maj 2025 kl. 14-15 afholdte KL webinar om potentialerne i videokonsultationer mellem kommune og almen praksis. Se eller gense webinaret nedenfor.
De mest sårbare og udsatte borgere på plejehjem, botilbud, i hjemme(syge)plejen mv. kan have stor gavn af at have konsultation med egen læge via en videoløsning frem for at skulle møde fysisk op i klinikken. Videokonsultationer er særligt gavnlige for borgere, som er udfordret ved fysisk at møde op til en konsultation med egen læge eller kognitivt har brug for støtte i samtalen med lægen, fx borgere med demens og nedsat funktionsevne.
Til at understøtte videokonsultationerne er appen ”Kontakt Læge” udviklet. Medarbejdere i kommunen kan logge på appen og dermed understøtte borgers kontakt med egen læge - også for borgere, som ikke har eller ikke kan anvende MitID.
Indhold
På webinaret kan du opleve:
- Lone Høiberg, konsulent i Medcom, giver en intro til, hvilke muligheder Kontakt Læge-appen giver, samt til mulighederne for hjælp og vejledning i brug af videokonsultationer.
- Rasmus Dahl-Larsen, praktiserende læge i Odense fortæller om sine erfaringer med videokonsultation med hjemmeplejen/hjemmesygeplejen via Kontakt Læge-appen.
- Tilsvarende fortæller Odense kommune om potentialerne ved videokonsultationer set fra et kommunalt perspektiv.
Kan du ikke se videoen?
Videoen er kun synlig, hvis du har accepteret alle cookies. Du kan ændre indstillingerne via det lille ikon nederst i venstre hjørne.