Gå til hovedindhold
Webinar
Sundhed
Ældre

Webinar: Data til kvalitetsarbejde – nye muligheder og perspektiver

KIK (Kvalitet i Kommunerne) i KL inviterede i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen til et webinar den 12. juni, hvor vi stillede skarpt på, hvordan kvalitet i de kommunale indsatser kan måles, og hvilke muligheder de nye datavisninger fra Sundhedsdatastyrelsen åbner for det lokale kvalitetsarbejde.

Indhold

    Hvordan kan data bruges endnu mere målrettet i arbejdet med at udvikle kvaliteten i kommunerne? Hvordan sikrer vi, at det vi måler, har en effekt på borgerniveau? Og hvilke datakilder har vi tilgængelige for det lokale kvalitetsarbejde i kommunerne? Det er nogle af de ting, vi berører på webinaret.

    Vi præsenterer et nyt inspirationskatalog til kvalitetsmåling, som sætter data og måling i kontekst til det borgernære mål, og som indeholder en række forslag til relevante kvalitetsmål og datakilder, som man kan lade sig inspirere af i det lokale kvalitetsarbejde.

    Indhold

    Formålet med webinaret er at inspirere til at komme i gang/videre med dataunderstøttet kvalitetsarbejde samt at give deltagerne indsigt i de nationale og lokale datamuligheder, der findes i dag – og dem, der er på vej.

    Webinaret henvender sig til kommunale ledere, konsulenter og medarbejdere, der arbejder med - eller interesserer sig for - kvalitet, data og samspillet mellem disse.

    På webinaret kommer vi bl.a. omkring: 

    • Inspirationskatalog til kvalitetsmåling - Hvordan sikrer vi, at det vi måler, afspejler dét, der virkelig gør en forskel for borgerne? Og hvilke datakilder har vi?
    • Sundhedsdata på tværs version 2 - Præsentation af opdateret platform med konkrete eksempler
    • Ny visning af kommunale FSIII data (KPOS) - Perspektiver og anvendelsesmuligheder
    • Andre datakilder og koblingen til praksis

    Ønsker du at få tilsendt slides fra webinaret? Kontakt da studenterne i Sundhed & Ældre (StudenterSAE@kl.dk). 

    Se eller gense webinaret nedenfor. 

    Webinar om Data til kvalitetsarbejde (vimeo)

    Kontakt

    Programleder

    Mette Thønnings Sandager

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3389

    E-mail: mesa@kl.dk

    Specialkonsulent

    Jónas Thor Björnsson

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3105

    E-mail: jotb@kl.dk