Gå til hovedindhold
SundhedsReform
Sundhed

Krav om deponering?

Kommunerne har rejst en række spørgsmål om, hvornår der gælder krav om deponering ved overdragelse af ejendomme til regionerne i forbindelse med sundhedsreformen. Spørgsmålene om deponering drejer sig især om, hvornår en kommune kan overdrage en ejendom uden krav om yderligere betaling, og hvordan reglerne gælder, hvis kommunen efterfølgende lejer sig ind. KL har samlet svarene og peger på de centrale principper.

Indhold

    FAQ

    Der vil i denne situation ikke skulle deponeres, idet der gælder et princip om at kommunen ”kun skal betale for en ejendom én gang”. Det centrale er her at kommunen tidligere har afholdt udgifter til ejendommen og overdrager den vederlagsfrit til regionen. Situationen ville være en anden, hvis der var tale om overdragelse til regionen mod kompensation eller tale om et helt nyt samarbejde.  

    Det følger af § 6, stk. 1, i den kommunale lånebekendtgørelse, at indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, ikke henregnes til kommunes låntagning, hvis kommunen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.

    Det gælder endvidere efter overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, som udgangspunkt skal overføres fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027. Bestemmelsen omfatter alene aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

    Deponeringsbestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at valget mellem at bygge selv eller indgå leje- eller leasingaftaler ikke sker af hensyn til, hvorledes kommunens økonomi belastes. Det kan således være forskelligt, om der i sin tid i forbindelse med de indgåede aftaler er valgt at anvende ledig låneramme eller at deponere et beløb svarende til værdien af leasingaftalen. Det kan således ikke lægges til grund, at deponeringen er foretaget med henblik på varetagelsen af en overført opgave. Deponeringen foretages alene i de situationer, hvor kommunen ikke har ledig låneramme, eller hvor den ikke ønsker at belaste kommunens låneramme.

    Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at et beløb, der er deponeret i forbindelse med indgåelsen af en leasingaftale, ikke skal overføres. 

    Sidst opdateret: 11. november 2025

    Kontakt

    Økonomisk rådgiver

    Ole Smedegaard Rundin Cordsen

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3382

    E-mail: oco@kl.dk

    Specialkonsulent

    Simon Lautrop Nielsen

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3416

    E-mail: siln@kl.dk