Gå til hovedindhold
SundhedsReform
Sundhed

Revisionspåtegning

I KL’s daglige kontakt med kommunerne har vi mødt en række spørgsmål om sundhedsreformen, som vi mener er generelle og relevante for kommunerne.

Indhold

    FAQ

    Det fremgår af overgangslovens § 157, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale. Det er KL’s forventning, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med den kommende bekendtgørelse om overgangen til en ny sundhedsstruktur vil fastsætte regler, der pålægger kommunerne revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale.

    Det er med Forårsaftalen aftalt, at opgaveflytningen tager udgangspunkt i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning som bl.a. indebærer vederlagsfri overførelse af bygninger. Indenrigs- og sundhedsministeriet vurderer derfor ikke behov for, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, der overføres fra kommuner til regioner skal revisionspåtegnes, da værdiansættelsen alene skal give regionerne information til brug for optagelsen af aktiver og passiver i regnskabet. Værdiansættelsen skal således ikke bruges til at opgøre et økonomisk mellemværende mellem kommuner og regioner. Det er tilstrækkeligt, at værdiansættelsen af aktiver og passiver sker ud fra de foretagne registreringer i kommunens regnskab. 

    Derimod vurderer ministeriet, at der kan være behov for, at det sikres, at kommunerne får identificeret alle aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres til regionerne. Det vil ske ved, at kommunerne i aftaleudkastet skal redegøre for, hvilke principper der er lagt til grund ved identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, og at aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret. 

    Der forventes ikke krav om at efterreguleringen revisionspåtegnes.

    Sidst opdateret: 4. september 2025

    Kontakt

    Økonomisk rådgiver

    Ole Smedegaard Rundin Cordsen

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3382

    E-mail: oco@kl.dk

    Specialkonsulent

    Simon Lautrop Nielsen

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3416

    E-mail: siln@kl.dk