I KL’s daglige kontakt med kommunerne har vi mødt en række spørgsmål om sundhedsreformen, som vi mener er generelle og relevante for kommunerne.
Det fremgår af bemærkningerne til §141 i overgangsloven, at der ikke vil kunne fastsættes en bestemt procentsats for, hvornår et aktiv m.v. kan si-ges helt overvejende er knyttet til en overført opgave. Anvendelsesgraden vil dog i et ikke ubetydeligt omfang skulle overstige halvdelen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet peger endvidere i høringsnotatet på, at der gennem delingsaftalerne mellem kommuner og regioner skal sikres den rette balance mellem, at den afgivende myndighed (kommunen) fortsat har ressourcer tilgængelige til at løse de opgaver, der fortsat er i kommunen, og den modtagende myndighed (regionen) vil have de fornødne ressourcer til at løse den opgave, der overføres til regionen.
Der er ikke i overgangsloven fastsat ét konkret kriterium. Der lægges der-med op til en bredere vurdering efter almindelige principper om saglighed i forvaltningen.
Ifølge overgangslovens § 141, stk. 1, skal aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, overdrages til regionen. Det er i den forbindelse er uden betydning, hvordan den resterende del af f.eks. en bygning anvendes. Det kan være til en eller flere andre kommunale opgaver, der ikke overføres til regionen med sundhedsreformen, udlejning til regionen mhp. varetagelse af andre regionale opgaver f.eks. hospitalsfunktioner eller udlejning til private til fx almen praksis.
Det er kun i det tilfælde, hvor anvendelsen i overvejende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, at aktivet skal overdrages til regionen. Det vil kunne medføre, at en kommune ikke vil skulle overføre et aktiv, selv om det efter sundhedsreformen kun i begrænset omfang eller slet ikke bliver anvendt til kommunale opgaver.
En bygning anvendes i dag på følgende måde:
Den anførte bygning vil ikke skulle overdrages til regionen, selv om den efter sundhedsreformen i overvejende grad anvendes til regionale opgaver. Kommunen har imidlertid mulighed for at sælge bygningen til regionen, hvis der måtte være et ønske om at gøre det. Som det fremgår af eksemplet, skal en bygning således betragtes som et samlet aktiv.
Hvis der er tale om bygninger, der udelukkende eller helt overvejende anvendes til sundhedsopgaver, der overgår til regionerne, skal regionen over-tage (jf. §141), med mindre kommune og region aftaler noget andet (jf. §141 stk. 2).
Der er ikke en tæt sammenhæng mellem DUT-sagens forudsætninger (fx de 70 pct) og principperne for overdragelse af bygninger, idet bygninger er vanskelige at dele. En lang række kommuner, vil således ikke skulle overdrage bygninger, fordi de ikke har bygninger, der udelukkende eller helt overvejende er anvendt til opgave, der overdrages. Omvendt vil nogle kommuner skulle overdrage bygninger, uanset at disse også bruges til sundhedsopgaver, der forbliver i kommunen, hvis de kommunale opgaver har et mindre omfang.
Det fremgår af overgangsloven, at regionen kan indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave fx en del af en matrikel (§ 141, stk. 4, 2. pkt.). Denne bestemmelse er aftalebaseret. Det gælder således, at kommunen har ikke krav på at afgive og regionen ikke krav på modtage den nævnte del af et aktiv.
Jf. ovenfor.
Det er KL’s forventning, at Indenrigs- og sundhedsministeriet i forbindelse med den kommende bekendtgørelse om overgangen til en ny sundhedsstruktur vil præcisere, at bygninger betragtes som adskilte aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. §141 stk. 1. Den jord, bygningen ligger på, følger i denne situation med bygningen. En udmatrikulering af grunden kan derfor blive nødvendig.
Som det gælder generelt for deling efter §141 stk.1, gælder også i denne situation, at andet kan aftales.
