Kontakt
Lisbeth Holm Olsen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3834
E-mail: llo@kl.dk
Tina Kristensen
Lokal Udvikling
Telefon: +45 3370 3634
E-mail: tikr@kl.dk
Hvordan kan kunst og kultur være del af løsningen for at løfte sundhed og trivsel blandt børn, unge og voksne? Center for Forebyggelse i praksis har afholdt temadag om hvordan kunst og kulturel deltagelse kan bidrage til at styrke mental sundhed, trivsel og selvvurderet helbred.
Forskning viser, at kunst og kultur kan gøre en forskel for sundhed og trivsel. Kulturel deltagelse kan bidrage til at styrke mental sundhed, trivsel og selvvurderet helbred, bedre håndtering af udfordringer og sygdom samt til social støtte og meningsfulde fællesskaber.
På temadagen blev forskning om kultur og sundhed og strategier i krydsfeltet mellem kultur og sundhed præsenteret og forskellige kommuner fortalte om initiativer til at styrke adgang til kunst og kultur for sundhed og trivsel lokalt.
Initiativerne var både forankret i musik- og kulturskoler, biblioteker og museer og kulturforeninger og i et tværfagligt samarbejde med fx kommunens børne- og unge-, sundheds-, social- eller ældreområde.
Temadagen skiftede mellem oplæg og drøftelser mellem deltagerne om hvad der skal til i egen kommune, så flere får nem adgang til kunst og kultur og igennem deltagelse i kunstneriske og kulturelle fællesskaber får styrket sundhed og trivsel.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at rekvirere materiale fra dagen. Se kontaktinformation nederst på siden.