Gå til hovedindhold
Ældre
Sundhed
Forebyggelse

Trivsel og sund aldring – potentialer i forebyggelse og fællesskaber

Center for Forebyggelse i praksis har afholdt temadag om hvordan kommunen kan styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser blandt ældre gennem deltagelse i lokale fællesskaber og foreninger.

Indhold

    Der er sket meget på både ældre- og sundhedsområdet, hvilket har givet anledning til at se på den eksisterende praksis og tænke nyt. Derfor var det relevant at drøfte nye perspektiver på, hvordan kommunen kan arbejde med Ældrereformens spor om forebyggelse og sundhedsfremme. Temadagen gav desuden inspiration til, hvordan samarbejdet med civilsamfundet kan styrkes og lokale fællesskaber opbygges.

    Formålet med temadagen var, med afsæt i perspektiverne i den nye ældrelov, at inspirere kommuner til en styrket sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt ældre. På temadagen dykkede vi sammen med Sundhedsstyrelsen ned i de muligheder og potentialer der er i den nye ældrelovs kapitel 2 og 3 om hhv. Forebyggelse og Civilsamfund og lokale fællesskaber. Derudover gav dagen gennem kommunale eksempler give inspiration til, hvordan selvhjulpne ældre kan motiveres og engageres til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter, til gavn for både dem selv og andre. Vi delte erfaringer med hvordan flere seniorer både kan bidrage som frivillige og/eller få gavn af tilbuddene som deltagere i lokale fællesskaber og foreninger.

    Temadagen tog afsæt i Aftale om Ældreloven og Sundhedsstyrelsens rapport: Sundhedsfremme og sund aldring, inspiration til hvordan man kan motivere og engagere selvhjulpne og sårbare ældre til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter (2024). 

    Temadagene var målrettet ledere, medarbejdere, planlæggere der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på ældreområdet.

    Temadagen vekslede mellem faglige oplæg og fælles drøftelser blandt deltagerne: 

    • Med ældrereformen kommer der nye perspektiver og potentialer for sundhedsfremme og forebyggelse men hvordan gør vi fremover? Intro ved Center for Forebyggelse i praksis
    • Ny lovgivning, nye muligheder for forebyggelse blandt ældre – men hvad og hvordan? v/ Sundhedsstyrelsen
    • Hvordan arbejder Middelfart Kommune med at identificere og rekruttere de borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsepotentiale. Hvilke indsatser tilbyder de og hvordan har de valgt at organisere sig? V. Middelfart Kommune
    • Fælles drøftelse af potentialerne i Ældreloven
    • Hvordan kan vi samarbejde med og inddrage civilsamfundet? 
    • Kommunale eksempler på hvordan selvhjulpne ældre kan motiveres og engageres til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter, til gavn for både dem selv og andre.

    Materiale fra dagen kan rekvireres ved at kontakte vores student. Se kontaktinformation nederst på siden.

    Sidst opdateret: 18. september 2025

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Lene Dørfler

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3367

    E-mail: ldf@kl.dk

    Student

    Ester de Witte Vestergaard

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3198

    E-mail: edwv@kl.dk