Gå til hovedindhold
Forebyggelse
Ældre
Sundhed

Gode seniorliv gennem flere fællesskaber – Hvad er kommunens roller i samarbejdet med civilsamfundet?

Center for Forebyggelse i praksis har afholdt temadag om, hvordan kommunen kan fremme flere fællesskaber for seniorer med fokus på det tværfaglige samarbejde i kommunen mellem ældre-, sundhed- og kultur- og fritidsområder for at styrke samarbejdet med civilsamfundet.

Indhold

    Gode seniorliv gennem flere fællesskaber

    Fællesskaber er ikke kun afgørende for menneskers trivsel og mentale sundhed, men også for sammenhængskraften i samfundet. Fra Regeringen er der stigende opmærksomhed på kommunens samarbejde med civilsamfundet for at fremme flere fællesskaber. I ældreloven er en af de bærende værdier et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Endelig har den kommende folkesundhedslov også et fokus på samarbejdet med civilsamfund.

    Fra forskningen er der en række argumenter, der peger på, at der i overgangen fra arbejdsliv til pension er et stort potentiale for at understøtte fællesskaber for seniorer, der forlader arbejdsmarkedet:

    • Mange seniorer nu har tid og lyst til at være en del af foreningslivet eller arbejde som frivillig i deres lokalsamfund.
    • Et aktivt liv og at være del af meningsfulde fællesskaber styrker den enkeltes sundhed og trivsel
    • Et større lokalt engagement styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet, hvor flere tager ansvar for hinanden gennem styrkede relationer og bidrager til aktiviteter til gavn for andre.

    Fællesskaber og lokal sammenhængskraft er ikke noget der nødvendigvis sker af sig selv. Kommunerne har i mange år samarbejdet tæt med civilsamfundet. Men de nye love giver anledning til at samles på tværs af ældre- sundhed- kultur- og fritidsområdet og drøfte potentialer og muligheder i kommunens samarbejde med civilsamfundet.

    Formålet med temadagen var, med afsæt i de nye lovgivninger på sundheds- og ældreområdet, at drøfte, inspirere og dele erfaringer med at flere seniorer bliver en del af fællesskaber i lokalsamfundet igennem et styrket samarbejde med civilsamfundet.

    Målgruppen var ledere og konsulenter fra ældre-, sundhed- og kultur- og fritidsområdet, der arbejder med styrke samarbejdet med civilsamfundet for seniorer.

    Temadagen tog afsæt i nogle af de mange måder som kommuner og civilsamfund samarbejder på. Der blev drøftet hvilke roller kommunen kan have ift. forskellige målgrupper af seniorer og hvordan vi igennem samarbejde på tværs af fagområder kan styrke kommunes samarbejde med civilsamfundet.

    Temadagen vekslede mellem korte faglige oplæg, eksempler fra praksis og fælles drøftelser blandt deltagerne:

    • Oplæg fra Center for Forebyggelse i praksis om hvordan ny lovgivning og KL’s udspil understøtter kommunens samarbejde med civilsamfund. ift. at understøtte flere fællesskaber for seniorer
    • Oplæg fra Frank Bøgelund konsulent hos DGI Storkøbenhavn om civilsamfundets stemme – hvordan ser vi på kommunen som samarbejdspartner, og hvad skal er til, for vi sammen lykkedes med flere fællesskaber for seniorer
    • Oplæg fra Marianne Hovmand Skov projektleder i Frederiksberg Kommune om ældreområdet som samarbejdspartner set indefra kommunen
    • Eksempler fra Betina Engelhart Rasmussen fra Hvidovre kommune og Mia Linda Møller fra Sorø kommune på flere aktive ældre gennem samarbejde mellem kommune og civilsamfund
    • Drøftelser blandt deltagerne af hvilke roller kan kommunen kan have i samarbejdet med civilsamfundet og hvordan det tværfaglige samarbejde i kommunen kan styrkes.
    Sidst opdateret: 16. september 2025

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Lene Dørfler

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3367

    E-mail: ldf@kl.dk

    Specialkonsulent

    Karen Karlsson Eriksen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3859

    E-mail: kae@kl.dk