Kontakt
Christine Ravn Lund
Demokrati & Forvaltningspolitik
Telefon: +45 3370 3404
E-mail: chrl@kl.dk
Anne-Sofie Thomsen
Demokrati & Forvaltningspolitik
Telefon: +45 3370 3919
E-mail: asth@kl.dk
Hvordan kan kommuner og foreninger styrke samarbejdet om flere børn og unge i foreningslivet?
Foreningslivet er en vigtig vej ind i demokratiet. Her får børn og unge erfaring med at tage ansvar, have indflydelse og være en del af fællesskaber – og det er med til at styrke både den demokratiske selvtillid og tilliden demokratiet. Men ikke alle børn og unge finder vej ind i foreningslivet. Manglende kendskab, praktiske barrierer eller skift i hverdagen kan stå i vejen for, at man bliver en del af et fællesskab. Projektet sætter derfor fokus på, hvordan kommuner og foreningsliv i tæt samarbejde kan styrke adgangen til og deltagelsen i foreningslivet.
Projektet er udviklet i samarbejde med DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Projektets formål er at styrke foreningslivets rolle som vej til demokratisk deltagelse og dannelse, så flere børn og unge får praktisk erfaring med demokratiske fællesskaber.
Projektet inviterer kommuner og foreninger til sammen at arbejde med, hvordan man kan understøtte børn og unges demokratiske deltagelse gennem foreningslivet og skabe bedre rammer for, at flere børn og unge finder vej ind i foreningernes fællesskaber. Et vigtigt fokus er, hvordan kommuner og foreningsliv kan styrke samarbejdet og bygge videre på viden og erfaringer, som kan få endnu større virkningskraft i praksis.
Projektet tager afsæt i både kommuner og foreningers hverdag og behov.
Projektet indledes med et opstartsmøde primo 2027, hvor de deltagende kommuner mødes for at drøfte, hvilke temaer de strategiske ønsker at sætte fokus på i arbejdet. Denne drøftelse sætter en fælles retning for arbejdet.
På opstartsmødet vil følgende spørgsmål også blive belyst: Hvad betyder foreningslivet for demokratisk deltagelse? Hvilke temaer skal vi adressere for at skabe større forandring i kommunen? Hvad skal der til for at styrke samarbejdet med det lokale foreningsliv, så det fungerer hos både kommuner og foreninger? Der vil på startmødet også være en strategisk dialog om, hvordan man som kommune tilgår arbejdet med at bruge foreningslivet som vej til demokratisk deltagelse.
Opstartsmødet er orienteret mod kommunale chefer inden for kultur, børn og unge.
Efter opstartsmødet igangsættes flere aktiviteter, herunder en række temamøder og partnerskaber mellem udvalgte kommuner og foreninger.
Der vil for det første være en række temamøder, hvor kommunerne sætter fokus på udvalgte emner, der illustreres med eksempler, og hvor man mellem møderne også arbejder med temaerne i egen kommune. DUF og KL samarbejder med de deltagende kommuner om indholdet og tilrettelæggelsen af denne møderække, hvor der også vil være fokus på inspirerende praksis på tværs af kommuner
For det andet er det hensigten at afprøve partnerskaber mellem udvalgte kommuner og foreninger i de pågældende kommuner. DUF og KL samarbejder med kommunerne om at skabe et grundlag for disse partnerskaber. I kommuner, der ønsker at indgå partnerskaber, identificeres foreninger og relevante temaer indkredses, som partnerskabet i den enkelte kommune gerne vil arbejde med. Det kan for eksempel være:
Der vil på tværs af temaerne i projektet være fokus på at identificere barrierer for eksempel ift. praktiske rammer, infrastruktur eller elementer af mere kulturel karakter, og der vil blive testet modeller og metoder til at imødegå barriererne. Samtidig, kan der også udvikles nye løsninger og initiativer på tværs af flere kommuner og foreninger.
Projektet henvender sig til kommuner, der ønsker at styrke børn og unges deltagelse i foreningslivet. Deltagelsen forudsætter en strategisk forankring i kommunen, og startmødet er derfor målrettet kommunale chefer inden for kultur, børn og unge.
I projektets øvrige aktiviteter vil det være relevant at inddrage f.eks. fritids- og foreningskonsulenter, udviklingskonsulenter og civilsamfundskoordinatorer. Det gælder både i temamøderne og i arbejdet med partnerskaber mellem kommuner og foreninger.
Der vil også blive tilrettelagt aktiviteter for det politiske niveau med fokus på at inspirere til politiske initiativer og strategiske drøftelser af, hvordan kommunen kan understøtte børn og unges deltagelse i foreningslivet.
Faciliteret erfaringsudveksling og samarbejde med det lokale foreningsliv
Projektet løber til slutningen af 2028 og består af løbende temamøder, som afholdes både digitalt og fysisk forskellige steder i landet. Temamøderne suppleres løbende af lokalt arbejde i kommuner og foreninger, afhængigt af hvilket fokus man som kommune vælger i forløbet.