Gribskov Kommune og Hvidovre Kommune arbejder med to spor i budgetlægningen for at sikre råderum til langsigtede investeringer

Fremtidens velfærdsudfordringer kræver en ny tilgang til økonomistyringen

I Gribskov og Hvidovre Kommune er man nået til en erkendelse af, at fremtidens velfærdsudfordringer kræver en ny tilgang til økonomistyringen. Med stigende udgifter, større krav til service og voksende mangel på arbejdskraft arbejder begge kommuner i højere grad med et flerårigt sigte i budgetlægningen.

Den langsigtede tilgang skal skabe en mere robust økonomi, hvor strategiske investeringer ikke kun skal forbedre serviceniveauet og sikre den kommunale velfærd, men også reducere omkostningerne forbundet med leveringen af dem på længere sigt.  

Hvidovre Kommune investerer i fremtiden for at skabe råderum på sigt

I Hvidovre Kommune har kommunalbestyrelsen de seneste år haft et langsigtet strategisk fokus på at investere i fremtidens velfærd. Kommunen har bl.a. valgt at anvende en del af kassebeholdningen til at finansiere investeringsforslag.

Søren Lenau, der er centerchef for Økonomi og Personale, udtaler i den forbindelse: "I Hvidovre Kommune har vi i flere år haft en solid likviditet, og i erkendelse af de langsigtede udfordringer, Hvidovre Kommune står over for, har byrådet de seneste år valgt at arbejde med en kontrolleret nedsparing af kassebeholdning for at give plads til langsigtede investeringer i velfærden. På den måde kan vi kombinere økonomisk robusthed i de enkelte år med langsigtede investeringer, der kommer borgerne til gode og samtidig har potentialet til at give et økonomisk råderum på sigt.”

Hvidovre Kommune arbejder på den måde med to spor i budgetlægningen, og dette er en tilgang, som flere kommuner i stigende grad ser ind i: Ét spor der i det enkelte budgetår tager hånd om nødvendige besparelser, effektiviseringer og kloge investeringer, og ét spor der parallelt med det et-årige budgetårshjul arbejder med langsigtede investeringer - illustreret i nedenstående figur.

Konkret har Hvidovre Kommune afsat 50 mio. kr. til investeringer i skoleområdet over de næste fire år, der skal sikre den rigtige hjælp og støtte til alle børn i Hvidovre Kommune. En af kommunens investeringer omhandler bl.a. lanceringen af projektet ’Deltagelsesmuligheder for alle’, som fokuserer på nye måder at støtte børn, der mistrives, så de kan forblive i folkeskolen fremfor at blive overført til specialtilbud.

To-årig budgetaftale i Gribskov Kommune har givet ro til at tænke langsigtet

Gribskov Kommune står ligeledes over for store udfordringer, der kræver et langsigtet perspektiv i budgetlægningen. Både ift. økonomi hvor man uden genopretningstiltag ville se ind i et markant efterslæb i 2030, særligt som følge af demografiske merudgifter og udgifter til det specialiserede socialområde. Den anden store udfordring er manglen på arbejdskraft, særligt på velfærdsområderne.

Her var kommunens diagnose, at den normale et-årige budgetproces ikke skabte optimale rammer for at håndtere udfordringerne. Ifølge Bjarne Roerup Rom, der er chef for Koncernstyring og IT, er en langsigtet budgetlægning afgørende for at kunne imødekomme kommunens udfordringer: "Det handler om at tage bæredygtige beslutninger nu, så vi kan sikre velfærden på lang sigt. Vi er nødt til at tænke i nye løsninger og reformer”, fortæller han.

Som led i at understøtte et længere perspektiv vedtog kommunen i budgettet for 2024 en to-årig budgetaftale, og derfor var budgettet for 2025 en videreførelse af den to-årige aftale. Det har givet ro og frigivet i organisationen, at år 2 ikke indeholdt et sparekatalog og dermed har kommune haft tid til at indarbejde tiltag med et længere perspektiv. Det fortæller Bjarne Roerup Rom: ”Allerede i januar skød vi et temamøde i byrådet i gang for at drøfte behovet for en ændret tilgang – og siden da har vi haft visionsmøder i fagudvalgene, dialog med lokalområderne, vedtaget hvilke virkemidler vi ville arbejde med, bl.a. med inspiration fra Varde Kommune. Det kulminerede i, at fagudvalgene hver især skulle komme med bud på, hvordan de kunne knække udfordringerne på hver sit område frem mod 2030. Det har givet et meget værdifuldt afsæt for det videre arbejde.”.

Et mere langsigtet perspektiv har kørt sideløbende med et kortsigtet spor, der understøtter økonomisk robusthed her og nu. Det gælder bl.a. på det specialiserede socialområde, hvor kommunen har opprioriteret at have en meget konkret og månedlig budgetopfølgning samtidig med, at man har givet fagudvalgene mulighed for at tænke i langsigtede løsninger på området.

Involvering af borgere, foreninger og erhvervsliv er nødvendigt for at løse komplekse udfordringer

For at lykkes med langsigtet budgetlægning er det nødvendigt at inddrage eksterne aktører som borgere, foreninger og erhvervsliv. Både Gribskov og Hvidovre Kommune betoner, at mange af de udfordringer, de står over for, ikke kan løses internt, men kræver input og samarbejde fra flere sider. Bjarne Roerup Rom udtaler: "Ved at involvere borgere og erhvervsliv får vi både ejerskab og nye løsninger, som kan styrke vores arbejde med at omstille velfærden". Konkret har Gribskov Kommune arbejdet i §17,4-udvalg for at få en borgerdialog om fremtidige samarbejdsmodeller og prøvehandlinger, som f.eks. hvordan skærmbesøg kan indtænkes i det daglige møde med borgerne.

I Hvidovre Kommune har involvering af eksterne aktører været en vigtig del af strategien, idet mange af de områder, man tænker langsigtet omstilling på, er præget af store og fælles udfordringer, såsom trivsel-, klima- og arbejdskraftkrise. Konkret har kommunen har arbejdet på at skabe et mindset, hvor samarbejde går på tværs af sektorer og interessenter er en del af løsningen. "Det handler om at få nye perspektiver på vores udfordringer og skabe ejerskab omkring de løsninger, vi implementerer", siger Søren Lenau.

Involveringsprocessen tager tid, og begge kommuner arbejder stadig på at modne organisationen til at tænke og handle mere langsigtet, men peger også på, at det er en vigtig del af løsningsperspektivet og hjælper med at skabe et øget ejerskab for udviklingen af den fælles velfærd. ”Det er en kontinuerlig proces, som er vigtig hele tiden at have fokus på”, fortsætter Søren Lenau.

Begge istemmer, at det er vigtigt at have modenhedsaspektet for øje, inden man begynder en større omstilling, da det har betydning for, hvor radikalt og innovativt man kan gå til værks, samt hvad man kan ændre på – f.eks. om kommunale opgaver kan overlades til frivillige og om investeringerne er symptombehandling, eller om der arbejdes tilstrækkeligt forebyggende og nytænkende med en mere radikal omstilling. ”Vi er stadig relativt "grønne", men håber, at det langsigtede budgetarbejde kan være med til at modne os som organisation og samarbejdspartner for alle aktører i kommunen”, lyder det Søren Lenau.

Et opgør med silotænkning understøtter tværfaglige løsninger

Både Gribskov og Hvidovre er langt i deres arbejde med flerårig budgetlægning, men understreger samtidig, at det er en vedvarende proces. De er enige om, at løsningerne ikke findes i kortsigtede tiltag, men kræver en vedholdende indsats over flere år. I processen har de nemlig erfaret, at der en række forudsætninger for, at en flerårig budgetlægning kan lykkes. Det kræver, at der afsættes tid til dybdegående analyser, strategisk planlægning og implementering af reformer. Bjarne Roerup Rom understreger: "Langsigtet budgetlægning er ikke et quick fix. Det kræver kontinuitet og opfølgning, men det er nødvendigt for at undgå de store opbremsninger, som kan skade den kommunale velfærd og mærkes hos borgerne".

En central udfordring ved denne helhedstænkning er at bryde med silotænkning i organisationen. Forvaltninger og fagområder opererer ofte med egne budgetter, mål og strategier, hvilket vanskeliggør tværgående løsninger. For begge kommuner har det vist sig, at en langsigtet budgetproces kræver et tættere samarbejde på tværs af forvaltningerne. Derfor fokuseres der i stigende grad på tværfaglige løsninger, hvor barriererne mellem sektorerne fjernes for at understøtte de overordnede mål.

Derudover er politisk mod og engagement afgørende. At træffe langsigtede beslutninger kræver vilje fra politikerne til at prioritere fremtidige løsninger frem for kortsigtede gevinster. Eksempelvis har politikerne i Hvidovre valgt at anvende en del af kassebeholdningen til investeringer, selvom det indebærer en midlertidig reduktion i kommunens likviditet. Søren Lenau udtaler hertil, at "vores tilgang kræver, at man har råd, men også er villig til at investere i løsninger, der gavner borgerne flere år ud i fremtiden. Vi er nødt til at finde pengene et sted – enten gennem besparelser eller ved at bruge af vores opsparing".