Kommunernes digitaliseringspolitik 2022

Digitale løsninger skal bruges til at løse arbejdskraftudfordringen

Skriften på væggen er klar: Der er behov for, at kommunerne investerer i digitale løsninger og teknologi, som automatiserer manuelle processer, gør borgerne mere selvhjulpne og giver medarbejderne bedre mulighed for at løfte deres opgaver, når antallet af børn og ældre borgere stiger.

Den gode nyhed er, at vi i samme ombæring får mulighed for at skabe moderne services og en stærk velfærd bygget med de digitale værktøjer, vi har til rådighed i dag.

Implementering af digitale løsninger skal i særdeleshed ske på områder, som kan frigive hænder til vigtige og nære opgaver. Mennesker skal bruge deres kræfter, hvor menneskelig kontakt og forstand skaber værdi. De skal til gengæld ikke bruge tid på opgaver, som en sensor, robot eller computer lige så godt kan klare.

Mange kommuner er allerede godt i gang med at automatisere simple administrationsopgaver. I fremtiden opstår der endnu flere muligheder for at levere bedre velfærd ved hjælp af digitale fremskridt.

Kunstig intelligens vil kunne bruges til tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom. Energiforbruget i en bygning kan automatisk minimeres via sensorer, data og algoritmer. Medarbejdere vil kunne bruge stemmen i stedet for mus og tastatur til at
dokumentere sagsgange – måske endda på deres førstesprog, som så bliver oversat til dansk.

Når vi udforsker brugen af nye teknologier, kræver det mod til at acceptere fejlslagne forsøg. Derfor er det vigtigt, at vi går etisk og ansvarligt til værks, og at vi først og fremmest tester nye teknologier, hvor fejl ikke får direkte menneskelige konsekvenser.

Denne udvikling kan med fordel ske i samarbejde med private leverandører, forskere og andre interessenter, som kan bidrage med deres ekspertise og erfaringer, så vi i fællesskab kan skabe mere innovative løsninger, der kan skaleres bredt, og som kan bygges ind i den eksisterende infrastruktur.

Gentænkningen af, hvordan vi arbejder og organiserer os, gælder hele vejen rundt – fra administration til mødet med borgeren. Vi skal kigge alle fagområder igennem – et område ad gangen.

FAKTA: Ni ud af ti borgere mener, at velfærdsteknologi er en god mulighed for at klare sig selv (Danmarks Statistik). Flertallet foretrækker allerede digitale løsninger, hvor mødet med det offentlige foregår uden ventetid og på et tidspunkt, der passer ind i hverdagen (IT i
praksis, Rambøll).

Cases

Plejehjem i eget hjem

• I Haderslev Kommune er man i færd med at gentænke ældreplejen. I stedet for at den ældre medborger bliver visiteret til plejehjem, kan sensorer og skærme i hjemmet give borgeren mulighed for at blive i eget hjem længere. Teknologien skal sikre borgerens tryghed, ved at plejepersonalet altid er digitalt forbundet. Fx kan sensorer i et smartur automatisk kalde efter hjælp, skulle borgeren falde i hjemmet.

Læs den fulde case her:

Teknologi gør ’plejehjem i eget hjem’ muligt i Haderslev Kommune (kl.dk)

I skole igen med hjælp fra robot

• Der er elever, som på grund af fx angst eller sygdom har perioder, hvor de ikke er i skole. Det har store faglige og sociale konsekvenser. Det påvirker elevers selvværd og evnen til at være en del af et fællesskab i skolen. Telepresence-robotter giver eleverne mulighed for virtuel tilstedeværelse, uden at eleven skal forlade de trygge rammer derhjemme.

Læs den fulde case her:

Er folkeskolen blevet mere digital efter corona-nedlukningen? (kl.dk)

På Frederiksberg bruger man sensorer til at undgå oversvømmelser

• Klimaforandringer fører til stadigt voldsommere regnskyl. Oversvømmelser er dyre for kommunen, og det kræver mange ressourcer at håndtere overbelastning af kloakker og vand i kældre. På Langelands Plads i Frederiksberg Kommune har kommunen opsat sensorer, der konstant monitorerer det opsamlede regnvand i pladsens vandreservoir og som hjælper med at regulere vandmængderne, så området ikke oversvømmes.

Læs den fulde case her:

På Frederiksberg er IoT tænkt ind i klimasikring og byfornyelse

Giv borgeren mulighed for et digitalt førstevalg

Når vi gentænker vores velfærd med flere digitale løsninger, er vi ikke kun med til at løse problemet med manglende hænder. Vi får også mulighed for at skabe moderne digitale services, der matcher borgernes stigende forventninger til en effektiv, fleksibel og bekvem service.

I fremtiden skal vi derfor i kommunerne udvikle langt flere digitale tilbud. Borgeren skal tilbydes en digital løsning først, hver gang det fagligt giver mening.

Videomøder er et godt eksempel på, hvordan man med en relativ simpel løsning kan frigive tid og hænder, minimere klimaaftrykket og samtidig levere en mere fleksibel service for borgeren. Den slags digitale løsninger skal vi have flere af.

Ambitionen med digitaliseringen skal altid være at levere en lige så god eller bedre service, end den vi kender i dag. Så når vi i kommunerne sigter efter at levere et digitalt tilbud til borgeren først, skal løsningerne være så attraktive og intuitive at bruge, at de helt naturligt bliver langt de fleste borgeres foretrukne valg.

Borgeren og kommunens mulighed for at kommunikere digitalt, er udviklet gennem en ambitiøs og massiv kommunal indsats gennem de seneste år.

For mange borgere har det længe været naturligt at bruge computeren til simple opgaver, som at skrive sit barn op til en institutionsplads uagtet kommunens åbningstider.

Tiden under Corona-pandemien viste, at Danmark og danskerne generelt er klædt godt på til at kunne klare endnu flere ærinder med kommunen digitalt.

Corona-krisen tryktestede også kommunernes innovationskraft. På ganske kort tid fik vi digitale samtaler i jobcenteret, online bostøtte, og familiebehandling, genoptræning og pårørendekontakt på plejehjem blev i stigende grad virtuelt.

Størstedelen af kommunerne oplevede det som en markant gevinst, at medarbejderne brugte deres tid og kompetencer mere direkte på kerneopgaven og mindre på fx transport. De erfaringer skal vi udnytte og bygge videre på.

Der skal selvsagt altid tages hensyn til de borgere, der har udfordringer med at begå sig digitalt og dem, der har et stærkt ønske om at bevare det fysiske tilbud. Vi skal også tænke i hybridløsninger, hvor dele af et forløb er digitalt, mens dele foregår som et fysisk møde med borgeren.

FAKTA: De kommunale ledere vurderer helt overvejende, at deres nyskabelser under Covid 19-krisen har et stort potentiale. 85 pct. af lederne vurderer det som relevant at sætte nyskabelserne i permanent drift (Kommunale nyskabelser under covid-19-krisen, VIVE 2021).

Cases

Det virtuelle jobunivers

• Det virtuelle jobunivers er en vision om at gøre lediges jobrejse nemmere og mere målrettet til den enkeltes behov og ønsker. Brugen af digitale værktøjer skal samtidig frigive jobkonsulentens tid til de borgere, der har størst behov for hjælp.

Læs den fulde case her:

Læs mere om det Virtuelle Jobunivers til ledige

Automatisk medicinhåndtering

• I Aalborg Kommune har man succes med at lade en robot dosere medicin i borgernes hjem. TIM, som robotten kaldes, har en præcision på hele 99,88 procent. Samtidig frigiver robotten tid i hjemmeplejen - og borgerne oplever en øget følelse af selvstændighed.

Læs den fulde case her: 

Medicinrobotten TIM giver mere tid og større selvstændighed i Aalborg (kl.dk)

Ingen borgere skal hægtes af i den digitale velfærd

Selvom danskerne generelt er gode til at begå sig digitalt, så vurderes det, at ca. hver femte voksen har digitale udfordringer.

Når kommunerne sætter yderligere skub på den digitale omstilling, er det essentielt, at der udvikles digitale løsninger, som flest muligt kan bruge uanset færdigheder og forudsætninger. Man skal kunne klare sig på egen hånd, og det skal ikke være et spørgsmål om, hvilket udstyr man ejer, eller hvor veluddannet man er.

Digital inklusion er ikke kun vigtig for borgerne og deres pårørende, for at de kan begå sig. Det kan også aflaste kommunens medarbejdere, som i dag bruger ressourcer på at hjælpe digitalt udfordrede borgere – fx i borgerservice, beskæftigelse og på social- og sundhedsområderne.

Vi skal derfor tænke diversitet og forskellige forudsætninger ind fra starten – allerede når de digitale løsninger er på tegnebrættet. Det dur ikke, at en digital service kræver en pc, eller at borgeren skal kunne uploade dokumenter.

Med inkluderende design og brugerinddragelse i udviklingsfasen kan mange digitalt udfordrede borgere hjælpes bedre på vej. Der vil stadig være borgere eller pårørende, som ikke kan bruge de digitale veje, fx grundet et handicap eller en sygdom, som gør det umuligt at bruge en skærm. De borgere skal stadig have god mulighed for at få løst deres ærinde.

Her kan teknologi også lette mødet med kommunen for borgeren. Det kan eksempelvis være ved, at borgeren kan udfylde en formular eller en ansøgning med stemmen over telefonen. Eller at kommunen – med borgerens accept – bruger data om personen til automatisk at indhente oplysninger, frem for at borgeren selv skal indgive dem.

Case

Digital forløbsguide til borgere

• Borgere med et forløb i Socialforvaltningen i Københavns Kommune kan i dag få hjælp via en app. Borgeren kan via appen få den rette viden på rette tidspunkt i forløbet og få påmindelser om aftaler. Samtidig har borger og medarbejder mulighed for at sende beskeder til hinanden, så spørgsmål let og hurtigt kan afklares. Appen åbner op for dialogen med de borgere, som ellers ikke kan overskue at komme ned på centret eller snakke i telefon.

Hold styr på data, etik og sikkerhed

Borgernes tillid til det offentlige er et fuldstændig centralt parameter for, at vi kan digitalisere flere dele af velfærden. Danskerne er et af de folkefærd i verden, der har den højeste tillid til myndighederne. Den tillid skal vi fastholde og understøtte – også når vi digitaliserer.

Det skal være tydeligt for borgeren, at man faktisk kan hjælpe sig selv ved at lade kommunen bruge ens data. Men det skal samtidig være gennemsigtigt og tydeligt, hvornår deling af data er frivillig, og hvornår kommunen er forpligtet til at indsamle, anvende og opbevare borgernes oplysninger.

Vi skal sikre, at borgerne er trygge ved fremtidens løsninger og fortsat har høj tillid til kommunens håndtering af data. Borgerne skal have sikkerhed for, at oplysninger om dem er beskyttet, og deres retssikkerhed er intakt.

Det gælder ikke mindst når kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt.

Når computere assisterer en medarbejder til at identificere den bedste indsats – fx til et genoptræningsforløb eller en jobindsats – skal det kunne forklares til den enkelte borger og medarbejder præcist, hvordan systemet hjælper til.

Kommunernes politikere og direktioner skal tage livtag med de etiske spørgsmål, som kan opstå, når vi digitaliserer servicen – eller vælger ikke at gøre det.

Det samme svære dilemma gælder ved brug af borgernes data. Her kan et fravalg være lige så etisk kompliceret som et tilvalg – fx når kommunen skal identificere det mest relevante tilbud eller en forebyggende indsats.

Et andet helt centralt fokuspunkt er opbevaring og beskyttelse af data.

Når vi digitaliserer i kommunerne, bliver det stadig vigtigere at investere i sikkerheden ikke mindst for at undgå cyberangreb og cyberkriminalitet. Truslen er der, og den vurderes at være stigende.

FAKTA: KL’s Teknologitænketank anbefaler blandt andet:

› Prioritér borgernes tillid til offentlige it-løsninger og indbyg privatliv og værdighed i løsningerne.

› It-løsninger skal sikre privatlivets fred og fremme individets grundlæggende rettigheder.

› Tænk i samarbejde og borgerinddragelse, når i udvikler digitale løsninger.

Implementér teknologi, der har vist sit værd

Der findes i dag mange glimrende digitale løsninger, som bidrager til at skabe effektive og fleksible services i kommunerne. Men vi skal blive bedre til at skalere og få værdi af de modne teknologier og eksisterende løsninger. Det gælder også det fælles it-fundament, kommunerne allerede har investeret i.

Der er derfor behov for systematisk at identificere og implementere teknologier, som har vist sit værd i andre kommuner, inden for andre fagområder i egen kommune eller andre sektorer – fx den private sektor.

Der kan ganske enkelt høstes mange gevinster ved at genanvende, dele og kopiere de løsninger, som skaber bedre service for borgerne, eller som frigiver medarbejdernes ressourcer.

Det kan være software, som automatisk klarer faktureringer. Det kan være skærmbesøg hos ældre, der minimerer kommunens tidsforbrug og CO2-udledning og som samtidig giver borgerne mere fokuserede besøg uden forsinkelser. Mange borgere oplever, at skærmbesøg giver større frihed og en højere grad af privatliv.

Der findes mange andre eksempler på teknologier, der virker.

På sundhedsområdet kan fysiske hjælpeværktøjer, som fx loftlifte, gøre, at én i stedet for to medarbejdere er i stand til at løfte en borger.

På ungeområdet kan børn med skolevægring få mulighed for at deltage i undervisningen hjemmefra ved hjælp af en robot, udstyret med et kamera og en skærm, der kan køre rundt i klassen. På den måde kan barnet bevare den sociale kontakt og sit skoletilbud frem for at blive isoleret og skulle modtage dyr hjemmeundervisning.

Implementering af digitale løsninger er bestemt ikke let. Derfor er det vigtigt, at nye teknologier bliver bredt forankret, og at medarbejderne har kompetencer til og mod på at bruge dem. Der skal ikke stå brugbar velfærdsteknologi og samle støv i et hjørne, fordi ildsjælen har fået nyt job. Og der skal ikke indkøbes computersystemer, der ikke er tænkt sammen med den kommunale it-infrastruktur.

Automatiseringen af administrative opgaver skal ikke blot ske i en lille del af en forvaltning, men i alle forvaltninger, hvor processerne kan effektiviseres.

Den effektive teknologi skal udbredes på tværs af kommunegrænser.

FAKTA: 41 pct. af de adspurgte i kommunerne svarer, at de har skærmbesøg i drift på sundheds- og ældreområdet. Samtidig svarer 99 pct., at skærmbesøg er en relevant teknologi til at løse deres opgaver (Survey til KL’s Teknologiradar).

Cases

Skærmbesøg frigiver hænder, sparer penge og løfter servicen i Vejle Kommune

• Virtuelle samtaler med borgere i hjemmeplejen i Vejle Kommune har reduceret arbejdsindsatsen med knap 2,5 årsværk, og kommunen forventer en nettogevinst i 2022 på cirka 1,3 mio. kr. Hele 94 procent af borgerne er glade for løsningen.

Læs den fulde case her:

Vejle frigiver hænder, sparer penge og løfter servicen med skærmbesøg i hjemmeplejen (kl.dk)

I Ringkøbing-Skjern har softwarerobotter frigivet 37.400 timer på tre år

• Ringkøbing-Skjern Kommune har udviklet 130 RPA-løsninger, der løser en række rutineprægede, manuelle arbejdsopgaver. Kommunen har på tre år haft en nettogevinst på 8,4 mio. kr. og fået frigivet mere end 37.000 arbejdstimer. Alt det er klaret af et team på 2,5 årsværk.

Læs den fulde case her:

Vink farvel til triviel administration: I Ringkøbing-Skjern har software-robotter frigivet 37.400 timer på tre år (kl.dk)

Giv borgeren en koordineret og skræddersyet indsats

Som borger i den digitale tidsalder kan man med rette forvente, at kommunen bruger den store viden, der ligger gemt i data, til at skabe en bedre service.

Bruger vi de rette data på det rette tidspunkt, kan vi tilbyde borgeren en mere personaliseret service. På sigt vil vi i højere grad kunne skræddersy forløb, der passer til den enkeltes behov.

Viden og indsigter fra data skal bruges til at give borgeren de rigtige indsatser første gang og undgå, at kommunen bruger unødige ressourcer på at give borgeren fejlslagne forløb.

Mønstre i data kan blandt andet på sundhedsområdet bruges til at iværksætte en tidligere indsats og dermed forebygge dyre og svære forløb. Vi skal være nysgerrige på, hvordan vi bruger denne type kunstig intelligens endnu bedre i fremtiden – og vi skal spørge os selv, om vi overhovedet kan tillade os ikke at bruge den.

Med en øget brug af data er det naturligvis afgørende, at borgeren har tillid til, at data behandles på en etisk forsvarlig måde, og at der er gennemsigtighed i, hvilke oplysninger, der samkøres. Borgernes opbakning til mere datadeling i det offentlige er dog ganske stor.

Bedre data- og videndeling på tværs af fagområder vil også kunne løfte serviceniveauet.

Indsatsen fra kommunen og andre offentlige myndigheder skal opleves som let og koordineret, og borgeren skal føle, at der er sammenhæng i forløbet – uagtet om den iværksættes på tværs af forvaltninger, systemer og sektorer. Det bør høre fortiden til, at man som borger bærer sin egen sag rundt mellem forskellige parter.

En mere strømlinet brug af viden om borgeren vil ikke blot være til fordel for den enkelte, men skal også sikre, at medarbejderne ikke bruger tid på at indhente oplysninger, som kommunen allerede har.

FAKTA: Borgerne er generelt parate til at lade det offentlige dele data i digitale løsninger, så arbejdsgangen for borgeren hænger bedre sammen på tværs af afdelinger og myndigheder. Hele 61 pct. enige i, at det er en god idé (IT i praksis, Rambøll).

70 pct. mener, at kommunen bør samkøre data om sundhedspleje, dagtilbud og folkeskole for at spotte personer, der er i risikogruppen for at opleve vanskeligheder (KL-analyse ”Velfærd i det lange lys”).

57 pct. er helt eller overvejende enige i, at kommunen må bruge sundhedsdata til planlægning og tilrettelæggelse af fx forebyggende indsatser i fremtiden. Kun 10 pct. af de adspurgte borgere er overvejende eller helt uenige (KL-analyse ”Velfærd i det lange lys”).

Cases

Koordineret indsats: Et samlet patientoverblik

• Borgere vil i fremtiden opleve, at aftaler ikke bookes samtidig men er koordineret på tværs af kommuner, hospitaler og egen læge. Det sker gennem et samlet patientoverblik, der både giver borgeren og sundhedspersonalet et bedre overblik over borgerens aftaler på tværs af sundhedsvæsenet. Det er til gavn for borgere og sundhedspersonalet, der undgår at bruge unødig tid på koordinering.

Skræddersyet træning sparer timer i hjemmeplejen

• Flere kommuner har succes med digitalt understøttet træning, målrettet ældre borgere. Via et screeningsværktøj, som er baseret på algoritmer og big data, tilrettelægges et individuelt træningsforløb, den ældre borger kan udføre i eget hjem. Data fra over 10.000 borgerforløb viser, at træningen har ledt til bedre fysisk form og mindre behov for hjemmehjælp. En ny analyse fra Aalborg Kommune viser, at for hver time, den ældre borger træner, kan kommunen skære ca. 10 timers hjemmepleje årligt.

Klogere brug af data: Kunstig intelligens til understøttelse af visitation af genoptræningsforløb

• Projektet vil med brug af kunstig intelligens understøtte en mere ensartet og hurtigere visitation af genoptræningsforløb i Aalborg og Rødovre. Løsningen vil både sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten i de kommunale genoptræningstilbud og sikre, at borgere hurtigst muligt kommer i gang med genoptræning efter indlæggelse.

Digitale muligheder skal gøre det mere attraktivt at arbejde i kommunerne

I sin grundessens er teknologi blot et middel til at hjælpe og assistere mennesker. Det gælder ikke kun for borgerne men i lige så høj grad for kommunens medarbejdere. Vi skal derfor bruge digitale løsninger og teknologi til at skabe mere attraktive arbejdspladser og fastholde og rekruttere personale.

Fastholdelsen kan styrkes i en fremtid, hvor digitalisering og automatisering betyder færre administrative opgaver for medarbejderen og dermed mere tid til den menneskelige kontakt og det relationelle arbejde.

Teknologi kan lige så oplagt bruges til at aflaste fysisk hårdt arbejde, så nedslidning bliver mindre. Det er ikke blot en fordel for den enkelte, men kan også fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet længere. Fx kan en sygeplejerske, som har dårlig ryg eller knæ, stå for virtuelle hjemmebesøg i stedet for fysiske.

Nye værktøjer kan også hjælpe til at inkludere medarbejdere, der er digitalt udfordrede. Anvendelse af tale-til-tekst teknologi kan eksempelvis hjælpe de medarbejdere, der har svært ved dokumentationsopgaver på grund af svage sprog-, læse- eller skrivefærdigheder. Det vil kunne højne kvaliteten af deres arbejde, fx ved at medarbejderen kan dokumentere en sag ved brug af tale eller få brugsanvisninger og vejledninger læst højt.

I fremtiden møder der også en ny generation af medarbejdere ind på arbejdsmarkedet, som har forventninger til, at deres arbejdsplads bruger digitale løsninger. Det er medarbejdere, som vi i den grad har behov for at tiltrække.

Ved at indtænke en digital drejning på uddannelser, kan det samtidig udvide ansøgerfeltet, fordi det tiltrækker andre profiler. Det bliver vigtigt, når vi skal øge udbuddet af arbejdskraft.

Det er desuden afgørende for den digitale og teknologiske omstilling, at alle medarbejdere klædes på til at anvende data og teknologier i den kommunale service – fx gennem videreuddannelse. Forståelsen for data og teknologi kan gøre de ansatte endnu bedre til at udføre deres arbejde og bidrager dermed til øget trivsel og arbejdsglæde.

Cases

DigiTech linje på SOSU-skole

• På SOSU-skolen i Aabenraa kan man uddanne sig på en særlig DigiTech linje. Målet med linjen er at gøre SOSU-assistenter endnu bedre til at bruge og implementere velfærdsteknologi. Uddannelsen er grundlæggende den samme som den almindelige SOSU-uddannelse, men alle fagene får en digital drejning med fokus på velfærdsteknologi. Det kan tiltrække andre typer unge mennesker end dem, som traditionelt har søgt ind på SOSU-uddannelsen.

Softwarerobot klarer administrationsopgave: Straffe- og børneattester

• Når kommunerne skal ansætte nye medarbejdere, skal der indhentes straffeattester og nogle gange også en børneattest. Det kan løbe op i mange attester om året, og processen kan være tung. I Aalborg Kommune indhentes omkring 12.000 13.000 attester om året, og derfor har Aalborg Kommune udviklet en RPA-softwarerobot, der automatiserer store dele af processen omkring indhentning af straffe- og børneattester til glæde for medarbejderne.