Møder i Dialogforum

KL afholdt den 22. november 2024 det 16. møde i strategisk Dialogforum for kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Hovedtemaerne var det fremtidige strategiske arbejde på digitaliseringsområdet, herunder brugen af AI, og det nuværende og fremtidige arbejde med cybersikkerhed i kommunerne.

Velkomst

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen og indledte mødet med at give et rids af strategiarbejdet på digitaliseringsområdet. De nuværende strategier udløber i 2025 og KL er nu i fuld gang med overvejelserne om, hvordan vi fornyer det fællesoffentlige digitale samarbejde.

I fremtiden vil KL bl.a. arbejde på at styrke det digitale fokus i udviklingen af velfærdsområderne og i det hele taget have fokus på nødvendige digitaliseringsstrategiske indsatser, herunder AI. Christian nævnte den digitale task force for kunstig intelligens, som blev aftalt i sidste års økonomiaftale. Arbejdet er nu gået i gang. Der er meget stor interesse for, hvordan kommunerne arbejder med AI, navnlig på de store velfærdsområder, men der er samtidig stor opmærksomhed på at undgå at gøre noget, man ikke må. En af KL’s prioriteter i taskforcen er derfor at få skabt klarhed over de juridiske rammer for brug af kunstig intelligens.

Branchens perspektiv

Michael Wätjen er CCO, GovTech Lead i Trifork og Formand i Policy Board for Offentlig Digitalisering i It-Branchen. Han gav branchens perspektiv på udviklingen og anvendelsen af AI i den offentlige sektor og gav også markedets indspil til kommende digitaliseringsstrategier.

Befolkningen har høj tillid til den offentlige digitalisering – og det skulle AI helst ikke lave om på. Michael opfordrede derfor til at bygge nogle gode og sikre AI-løsninger, hvor man også er i stand til at forklare, hvordan løsningerne virker, hvis nogen spørger – og dermed bevare den høje tillid; AI er ikke sort magi, men teknologi.

Der er lige nu mange AI-projekter i drift i kommunerne. Men de er oftest begrænset til enkelte afdelinger eller medarbejdere. Der er et meget større potentiale.

Michael nævnte et par eksempler fra den kommunale hverdag:

En AI som ikke alene kan tage referat fra et møde med en borger eller patient, men også generere en handlingsliste på baggrund af mødet og foreslå kommende aftaler.

En AI som kan genkende invasive plantearter. Her kan en kommunal medarbejder sætte et kamera på sin bil og køre en tur rundt i kommunen. AI-løsningen kan derefter fortælle, hvor der er invasive plantearter, som der skal gøres noget ved.

Det er dog nødvendigt, at medarbejderne i kommunerne forstår rammerne for den nye teknologi. AI ikke er et gratis program, man bare henter på nettet og begynder at bruge med det samme. Det kræver ressourcer at udvikle og drifte.

Michael gav derpå markedets indspil til det kommende arbejde med strategier, bl.a. ved at vende tilbage til sin indledende pointe om borgernes tillid til offentlige it-løsninger: Tillid til digitaliseringen er vigtig. Vi skal som borgere føle, at vi får service – ikke at det er besværligt eller at vi bliver fremmedgjort, overvåget eller tilfældigt behandlet.

AI giver mange muligheder, hvilket til gengæld gør det svært at overskue og navigere i. Et af midlerne til at forbedre dette, er digitale brugerrejser, som mange kommuner allerede bruger, i dialog med markedet.

It-Branchen offentliggjorde sit indspil til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi få dage efter Dialogforum. Læs indspillet her: 

Her er It-Branchens indspil til Danmarks digitale udvikling - It-Branchen (itb.dk)

Dialog ved borde og i plenum

Christian Harsløfs og Michael Wätjens oplæg blev derefter drøftet ved bordene, hvorefter KL faciliterede en opsamling i plenum. Strategiarbejdet blev drøftet overordnet, hvor KL bl.a. blev opfordret til at italesætte relationen mellem den offentlige sektor og markedet i mulige kommende digitaliseringsstrategier: Den offentlige sektor og markedet er sammen om at løse nogle store samfundsmæssige udfordringer, og denne relation spiller en stor rolle ift. at få løst disse udfordringer.

AI var også et stort tema i dialogen. I forlængelse af Michael Wätjens budskab om at AI ikke er noget, man blot henter fra nettet, blev det pointeret, at AI heller ikke er noget, man blot lægger ovenpå eksisterende forretningsprocesser og arbejdsgange. Det betyder at man er nødt til at tænke det ind i hele den forretningsproces, som AI skal bruges til. Anvendelsen af AI lægger også op til at genbesøge kommunernes databehandleraftaler.

I forlængelse af dette, blev organisationskulturen i kommunerne nævnt flere gange: Når kommunerne indarbejder AI, ikke blot i deres it-løsninger, men også i deres arbejdsgange og opgaveløsning generelt, er det nødvendigt at kigge på den nulfejlskultur, der findes i flere kommunale forvaltninger.

Det er naturligvis forståeligt, at kommunerne meget gerne vil undgå sager med datalæk og lignende, men markedet opfordrede på mødet til at begynde en samtale om at gøre op med nulfejlskulturen og begynde at fokusere på risikovurderinger, hvor man både anerkender at der kan være risici men hvor man samtidig tager grundige forholdsregler for både at undgå dem og hurtigt at inddæmme og afbøde eventuelle nedbrud. Det vil også gøre det nemmere at udbrede brugen af AI i kommunerne, helt ud i udførerleddet.

Cybersikkerhed i kommunerne

Mødets anden halvdel havde fokus på cybersikkerhed som længe har været centralt og som kun bliver vigtigere i fremtiden. Jacob Herbst (Duplex/It-Branchen), Christian Christensen (KL) og Johanne Strabo Svendsen (KOMBIT) gav først hver deres vinkel på cybersikkerhed, hvilket blev efterfulgt af livlig dialog.

Trusselsbilledet

Jacob Herbst, CTO og Partner hos Dubex samt forperson i It-Branchens policy board for cybersikkerhed, gennemgik på vegne af It-Branchen og DI Digital, det aktuelle trusselsbillede for Danmark.

Indtil nu har Danmark haft relativt færre cyberangreb end mange andre lande. Det skyldes vores høje digitaliseringsgrad, hvor it-sikkerheden er fulgt naturligt med digitaliseringen, og hvor det derfor kræver flere ressourcer at angribe os. I mange andre lande er digitaliseringen – og dermed it-sikkerheden på et lavere niveau, og disse lande er derfor mere eftertragtede at angribe.

Problemet er, at sikkerhedsniveauet i Danmark ikke længere følger med digitaliseringsniveauet; digitaliseringsgraden stiger hurtigere end sikkerheden og vi har derfor en udfordring med såvel gammel teknisk gæld og ny teknisk gæld, fx i form af manglende opdateringer i gamle systemer og forceret udvikling af nye løsninger uden tilstrækkeligt fokus på sikkerheden.

Vi må derfor forvente flere cyberangreb i fremtiden. For truslen fra cyberaktivisme er steget og truslen om destruktive cyberangreb kan meget hurtigt stige. Flere lande har kapaciteten til at gøre skade og hvis de også får større intention om at gøre skade, er vi nødt til at være klar, for sådanne angreb kan komme med kort eller intet varsel.

En af de særlige udfordringer for kommunerne er tillid: Hvis borgerne begynder at føle, at de ikke kan stole på kommunernes it-løsninger, mister man ikke kun befolkningens tillid – man mister også muligheden for at udnytte det høje teknologiske niveau og muligheden for at tilbyde nye digitale løsninger.

Vi skal derfor satse på governance for hhv. beskyttelse og beredskab: Hvordan beskytter vi os mod angreb og hvordan minimerer vi generne efter et vellykket angreb.

Det politiske landskab

Christian Christensen er programleder for sikkerhedsprogrammet i KL. Han konstaterede, at kommunerne har hundredvis af it-systemer, og stort set alle kommuner har hele opgaven og hele ansvaret for it-sikkerheden for disse systemer. Det er en meget bred opgave og et stort ansvar – ikke mindst med tanke på, at sikkerheden i den enkelte kommune er med til at styrke sikkerheden nationalt pga. de mange koblinger til stat, regioner og andre kommuner via fælles løsninger og fælles leverandører.

KL ønsker derfor at få defineret det grundniveau, som kommunernes sikkerhed skal ligge på. Det kan måske lyde uambitiøst og KL ved godt, at endemålet er et andet; men vi er nødt til at starte et sted, hvor det giver mening og hvor det kan lade sig gøre ressourcemæssigt. Så kan vi udvide løbende, i takt med behovet.

Vi skal også dele viden med hinanden på tværs af sektorer. Vi har brug for at kunne opdage kommende angreb endnu tidligere. I den forbindelse kan man diskutere, om vi i fremtiden skal have 98 forskellige it-driftsorganisationer eller om der er andre måder at organisere it-sikkerheden i kommunerne på, som vil styrke sikkerheden.

Derudover er der stadig væsentlige forhold på sikkerhedsområdet, som er uafklarede: Vi har endnu ikke et klart billede af, hvad der kommer til at gælde for kommunerne i relation til NIS2, og vi afventer også at se, hvilken betydning ministeriet for Samfundssikkerhed og beredskab vil have for kommunernes it-sikkerhed.

KommuneCERT

Johanne Strabo Svendsen, direktør for Compliance, Kvalitet og Sikkerhed i KOMBIT, orienterede om den kommunefælles cybersikkerhedsenhed KommuneCERT (CERT = Computer Emergency Response Team).

Baggrunden for enheden er bl.a. det klare fokus, kommunerne har på cybersikkerhed, herunder behovet for at sikre tillid til at kommunerne kan håndtere cybersikkerheden omkring de systemer, som borgerne er afhængige af. Dette, kombineret med manglende krav til kommunerne om, hvordan de skal arbejde med cybersikkerhed, har resulteret i KommuneCERT.

Enheden driver pt. et videndelingsforum med kommunerne og er i gang med et pilotprojekt omkring monitorering af netværkstrafik. KommuneCERT skal dog over de kommende år udvikles til at være kommunernes SOC (security operations center) og sikre en sektorfælles tilgang til trussels- og sårbarhedsvurderinger, monitorering, beredskabs- og krisestøtte, rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling.

Kompetenceniveauet i kommunerne på sikkerhedsområdet stiger hele tiden og koblet med konsolidering af krav til løsningerne, betyder det, at leverandørerne kan forvente nye krav til cybersikkerhed.

Læs også

Om KommuneCERT (kombit.dk)

9 ud af 10 kommunale it-chefer: Cybertruslen er større, end vores ressourcer kan håndtere (Momentum)

KL afholdt den 19. januar 2024 det 15. møde i strategisk Dialogforum for kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Hovedtemaet denne gang var kommunernes it-indkøb, som bliver påvirket af såvel nye strategier som af nye indkøbssystemer, som vil ændre mange af spillereglerne, når kommunerne køber it. Derudover gav KL indblik i KL’s og kommunernes arbejde med generativ AI.

Velkomst

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen og indledte mødet med at give sin aktuelle analyse af den digitale situation set fra KL.

KOMBITs forventninger til markedet

Poul Ditlev Christiansen er direktør for Forretningsudvikling & BI / CMO i KOMBIT og han opridsede hovedtrækkene for KOMBIT’s nye strategi, som løber i perioden 2023-2027.

KOMBIT har nu etableret en infrastruktur, som er et resultat af stort arbejde med digitaliseringsstrategi.

Et system, som implementeres i 98 kommuner, vil implementeres vidt forskelligt og dermed også fungere forskelligt. Det er også noget, som KOMBIT beskæftiger sig med.

I den nye strategi er data også et spørgsmål om strategisk tænkning, som KOMBIT har meget fokus på. KOMBIT interesserer sig fx for, hvorfor nogle kommuner er tre gange hurtigere til at behandle kontanthjælpssager end andre kommuner. Dette gøres med baggrund i data.

KOMBIT vil også bruge mere tid på at sørge for vidensdeling på tværs af alle kommunerne. Det er noget, som kommunerne – specielt de mindre kommuner – sætter stor pris på.

KOMBIT har også et stort fokus på sikkerhedsområdet, hvor man arbejder tæt sammen med KL.

SKI's indkøbssystemer

Søren Bo Christiansen, kundechef IT i SKI, indledte med at fortælle om SKI i forhold til markedet: SKI leverer ikke teknologier, produkter o.lign. SKI leverer tilgængelighed til at løse de dagsordener, der er på markedet, og skal være med til at sikre, at det kan gøres på en god måde. Man vil gerne se sig selv som den markedsplads, der kan lade leverandører og kunder møde hinanden på en struktureret måde.

Når SKI lytter til kunder, hører man imidlertid mange, modsatrettede behov, ønsker, idéer mv. En del af dem flugter ikke med EU’s udbudsregler og det er bl.a. dén slags problemstillinger, SKI skal være med til at løse. Samtidig skal det sikres, at alle de teknologier, som er relevante, er tilgængelige. Gerne i en kombination, hvor man kan få hele pakken eller kun dybe komponenter efter behov. Så man kan være sikker på at få den løsning, som man har brug for.

Det handler om at lave generelle løsninger, men samtidig ramme et specifikt og relevant marked. Dette skal SKI forsøge at afveje. Her kan skelnes mellem to indkøbsformer:

Rammeaftaler

Egnet til et modent marked, med høj standardiserbarhed. Denne form vil oftest tiltrække større leverandører.

Dynamisk indkøbssystem (DIS)

Her er der høj udviklingshastighed med lavere standardiserbarhed. Der vil være løbende optag af leverandører, hvor nicheaktører og mindre virksomheder har bedre muligheder for at byde ind.

Branchens perspektiv

Henrik Fugmann er direktør for offentlig sektor i Capgemini Denmark A/S, formand i DI Digital, udvalget for IT-politik og offentlig digitalisering samt medlem af IT-Branchens policy board for offentlig digitalisering. På vegne af DI Digital og IT-Branchen gav han markedets syn på offentlige it-indkøb.

Udbudsloven sikrer gennemsigtighed og konkurrence. Den kan virke begrænsende, men mange kunder synes ikke at udnytte mulighederne til fulde, der ligger i udbudsloven. Det er synd – både for kunderne, men også for branchen.

Markedet kunne fx have klar gavn af at se baggrunden for udbud beskrevet mere: Hvorfor går kunden i udbud, og hvad vil man gerne opnå med den valgte udbudsform? Det vil lette udbudsprocessen væsentligt for begge parter, og kan blandt andet opnås med dialog før selve udbuddet.

Dette blev fulgt af en opfordring til kundesiden om ikke at offentliggøre udbud lige inden de almindelige ferier; leverandører har også brug for ferie og kan ikke nødvendigvis sikre den bedste løsning når udbudsperioden er forkortet pga. ferie.

Fugmann adresserede også DIS (Dynamisk Indkøbssystem): Det er let at blive optaget som leverandør, og der er muligheder for mindre leverandører. Men der er også et mudret konkurrentbillede; er der reel konkurrence?

Dialog ved borde og i plenum

De fire oplæg blev drøftet ved bordene, hvorefter KL faciliterede en opsamling i plenum. Et af de forhold, der blev drøftet, var sikkerhed – som Christian Harsløf havde indledt sin velkomsttale med. En deltager spurgte til balancen mellem pris, kvalitet og sikkerhed, og ville høre, hvordan fx SKI tager hensyn til sikkerhed i sine krav.

Søren Bo Christiansen fra SKI svarede, at man som leverandør i nogle tilfælde skal man opnå nogle kvalitetskrav for at kunne gå videre i udbudsprocessen. Omvendt må man som kunde forholde sig til, hvilke krav til sikkerhed, som det reelt er teknisk muligt at levere på.

KOMBITs nye strategi blev også diskuteret, bl.a. hvordan strategien kan forventes at påvirke markedet, samt forholdet mellem hvilken slags løsninger som vil blive udbudt hos hhv. KOMBIT og SKI. Disse svarede blandt andet, at der traditionelt har været mere standardiserede løsninger hos SKI og mere specifikke løsninger hos KOMBIT; men der er og vil fortsat være masser at vælge mellem hos de to. Hos SKI køber man en rammeaftale og er stadigvæk sammen med en leverandør.

Kommunerne og generativ AI

Frederik Nordentoft Andersen, kontorchef i KL, sluttede af med et oplæg om generativ AI og kommunerne. KL følger løbende med i kommunernes syn på og begyndende brug af AI, og kan se, at der er en enorm interesse og en stor nysgerrighed på potentialet.

Men kommunerne har vanskeligt ved at navigere i markedet for AI, dels fordi det er i konstant bevægelse, og dels fordi der stadig er et forbedringspotentiale i de aktuelle løsninger. Derudover er man meget opmærksom på de juridiske begrænsninger, der kan være, fx ift. brug af fortrolige oplysninger og personoplysninger. Kommunerne er nødt til at vide, hvad de må og ikke må og samtidig er det svært at få juraen og teknologien til at følges ad. Ofte kommer juraen senere og sætter en stopper for teknologien.

Derfor arbejder KL hele tiden på at øge vidensniveauet hos kommunerne. Vi har lavet en guide med gode råd og opmærksomhedspunkter, vi har lavet en webinar-række om generativ AI og vi lancerer sammen med Komponent en AI-skole for kommunerne. Vi indsamler også cases, som kan fortælle om mulighederne og reducere usikkerheden.

Teknologiradaren vil også blive opdateret ift. AI; i første omgang vil det ikke være på løsningsniveau, men i stedet give et billede af, hvor kommunerne er ift. teknologien.

Gevinsterne er således ikke er høstet endnu, men mange kommunale chefer forventer, at AI vil blive den teknologi, som kan skabe mest forandring i fremtiden.

KL afholdt den 4. maj 2023 endnu et møde i strategisk Dialogforum med kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Hovedtemaet denne gang var grøn omstilling på it-området, herunder grøn it, krav til grønne it-indkøb og grøn dataopbevaring. Det viste sig under mødet, at der også var stor interesse for at tale om cybersikkerhed, som blev taget op flere gange på mødet.

Velkomst

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen, og fortalte bl.a. om forventningerne til Regeringens initiativer med grøn omstilling på digitaliseringsområdet. Det er KL’s klare fornemmelse at der er nye initiativer på vej fra regeringen, ikke mindst som følge af de kommissioner og arbejdsgrupper, som er nedsat på området.

Kommunerne er i gang med klima-dagsordenen, ikke mindst gennem klimapartnerskabet DK2020, som KL har etableret sammen med regionerne og Realdania. Her kan alle landets kommuner hente rådgivning og sparring til at udvikle ambitiøse, lokale klimahandleplaner og bl.a. bruge klimateknologi til at begrænse effekterne af klimaforandringerne.

Det kan man læse mere om her: DK2020 (kl.dk)

KL er desuden på vej med et case-katalog med eksempler på brugen af klimateknologi med dokumenteret effekt i danske kommuner. Kommunerne og markedet kan bruge kataloget til at adoptere de bedste klimaløsninger, som andre kommuner har haft succes med. Christian Harsløf nævnte et par eksempler fra kataloget, hvor Aarhus Kommune har reduceret antallet af biler i hjemmeplejen med 30 % via intelligent flådestyring.

Harsløf kom også ind på spørgsmålet om cybersikkerhed, som er blevet tiltagende presserende i det seneste års tid. Hvis kommunerne pludselig skal bruge milliarder på cybersikkerhed, så bliver de nødt til at tage pengene fra velfærdsbudgetterne, hvor de selv ser, at deres primære opgave ligger. KL ønsker derfor en sammenhængende national strategi for, hvordan myndighederne i alle sektorer skal beskytte deres it. Kommunerne har brug for at skabe klarhed over, hvilke krav de skal stille til it-leverandørerne, hvilke standarder, der skal bruges mv. KL er klart indstillet på at samarbejde om denne opgave, også med dem, som leverer it til kommunerne.

Branchens perspektiv

Christian Riise er kommunikations- og marketingdirektør i Dell Technologies Danmark og medlem af IT-Branchens policy board Grøn Omstilling, og på vegne af DI Digital og IT-Branchen gav han markedets syn på it og bæredygtighed.

Danmark er langt fremme med digitaliseringen, også ift. modenhed på bæredygtighed. Men koblingen mellem dem er vi ikke så gode til – internationalt set ligger vi lavt, når det gælder om at bruge teknologien til at skabe den grønne omstilling.

Derfor bør branchen bl.a. fokusere på en større indsats for at øge bæredygtigt indkøb og anvendelse af it i den offentlige og private sektor. IT-Branchen (ITB) har til dette formål lavet et hjælperedskab i form af et katalog om grønne it-indkøbskrav. Her kan man fx se, hvilken dokumentation en virksomhed skal kunne fremvise ift. bæredygtighed, så en kunde kan stille bedre krav til dokumentationen af de grønne gevinster i løsningerne:

IT-Branchen: Stil flere grønne krav til os - IT-Branchen (itb.dk)

KL tager IT-Branchens hjælperedskab med ind i arbejdet med fremtidig revision af ”den gode it-anskaffelse” på KL og KOMBIT’s Videncenter for digitalisering og teknologi.

Christian Riise opfordrede afslutningsvis sine kolleger på markedet til at dokumentere de grønne gevinster i deres løsninger og dele de gode historier med hinanden.

SKI og grøn omstilling

I forlængelse af markedets perspektiv gav administrerende direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen, en kort status på SKI’s nyere it-aftaler og orienterede om SKI’s dynamiske indkøbssystem (DIS).

It-området fylder mere og mere i SKI’s produktaftaler, og ikke alene er der over 450 it-leverandører på SKI’s aftaler, over halvdelen af dem er virksomheder med under 50 medarbejdere. Der er altså mange mindre it-virksomheder, der står stærkt i konkurrencen om den offentlige sektor.

Derudover udvider SKI stadig sit aftalelandskab, hvor man fx er på vej med aftaler om endnu flere it-konsulentydelser samt om cybersikkerhed og IoT. Så det kan betale sig at holde sig orienteret. Det gælder også kommende udbud, hvor SKI er på vej med at sende første bud på nyt udbudsmateriale i teknisk dialog. Her har alle interesserede virksomheder, producenter og øvrige interessenter mulighed for at give deres input til det foreløbige materiale og kravspecifikationerne.

Signe fortalte derefter om dynamiske indkøbssystemer (DIS), som er mere åbne overfor nye løsninger end de traditionelle rammeaftaler. Der er løbende optag af nye leverandører på DIS, og SKI får jævnligt henvendelser fra interesserede leverandører. Man kan læse mere om DIS på denne side:

Dynamiske indkøbssystemer - SKI

Der blev givet ros til IT-Branchens katalog med grønne it-indkøbskrav, men Signe opfordrede til at man som leverandør er opmærksom på hele værdikæden og dokumentationskravene i flere led. Dokumentationen af, at man lever op til de grønne it-krav, skal også gælde andet og tredje led – og selv om disse virksomheder har dokumentation, vil de så udlevere den? Der kan jo være tale om væsentlig forretningsviden, som man måske ikke vil dele med sine konkurrenter.

I forlængelse af dette skal man også huske, at de grønne it-krav skal være sammenlignelige. Hvor meget CO2 sparer man fx ved køb af en brugt pc? Så længe forskellige leverandører har forskellige beregningsmodeller og benytter forskellige standarder, vil kunderne have en større opgave med at sammenligne tilbud. SKI opfordrede derfor til fælles objektive målbare modeller og standarder på dette område.

KOMBIT

Kristian Vengsgaard, CEO i KOMBIT, indledte med at fortælle, at den opgave, som KOMBIT oprindeligt blev sat i verden for at løse, nemlig monopolbruddet, er ved at være løst. Selv om der er sket meget i kommunernes systemlandskab siden dengang, er det stadig de helt store it-systemer, som KOMBIT arbejder med.

KOMBIT’s vigtigste opgave er at sikre, at systemerne virker ude i kommunerne – og de kommunale sagsbehandlere er dedikerede folk, som næsten kan blive indigneret, hvis systemerne ikke kan hjælpe dem med at løse deres opgaver effektivt. KOMBIT vil derfor gerne endnu tættere på den driftsmæssige virkelighed i kommunerne og sammen med leverandørerne se på, hvordan alle parter kan blive bedre til at hjælpe sagsbehandlerne med at løse deres opgaver.

Cybersikkerhed og grøn omstilling er blandt de temaer, der oftest tages op i KOMBITs dialog med leverandørerne, og situationen på markedet er stadig uafklaret ift. hvad der kan lade sig gøre og hvad man kan tilbyde. EU er stadig kun begyndt på at regulere området for grøn it.

Som tidligere it-chef i Forsvarsministeriet har Kristian Vengsgaard indgående viden om cybertruslen mod Danmark. Truslen er reel og den bliver ikke mindre i fremtiden. Som Christian Harsløf sagde i sin velkomsttale, er der brug for at tænke på tværs af sektorer på dette område.

Det kommunale perspektiv

Henrik Brix er it-chef i Favrskov Kommune og formand for KITA, Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige. Han fokuserede i dette Dialogforum på spørgsmålet om cybersikkerhed i kommunerne. Favrskov Kommune øger hele tiden sin indsats mod cybertrusler – problemet er, at cybertruslen vokser endnu hurtigere.

Som kommune har man begrænsede midler, og hvis man skal opprioritere cybersikkerhed, må man nedprioritere andre ting. Hvis man ikke kan få politisk tilslutning til at nedprioritere kommunens kerneopgaver, fx velfærd, så må man finde ressourcerne i it-porteføljen og i sidste ende være nødt til at opsige aftaler på nogle systemer, for at få råd til at sikre andre løsninger.

Kommunerne er nødt til at øge samarbejdet med leverandørerne om sikkerheden. For sikkerheden kan ikke hæves uden leverandørerne, ikke mindst når mange af en kommunes systemer er outsourcet – og har leverandørerne helt styr på sikkerheden? Kommunen har fx oplevet at enkelte leverandører ikke var opdateret på sikkerhedscertifikater.

Henrik Brix kom også ind på grøn it. Hans overordnede indtryk er, at kommunerne er nødt til at holde benhårdt fokus på økonomi og driftssikkerhed. Markedet er derfor nødt til at gøre den grønne omstilling synlig for de kommunale kunder. Kommunerne er nødt til at have sikkerhed for at der er en gevinst, før man laver en investering på grøn it. Så opfordringen lød til leverandørerne: Dokumentér de reelle gevinster, som løsningerne giver.

Grønne it-anskaffelser og grøn dataopbevaring

Digitaliseringsstyrelsen, KL og KOMBIT m.fl. har i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025 igangsat et fællesoffentligt samarbejde, der skal sikre, at Danmark går forrest i at begrænse digitaliseringens negative klima- og miljøpåvirkning. Samarbejdet skal identificere og udbrede veje til øget energieffektivitet og bæredygtighed på området med fokus på bl.a. indkøb, energieffektivisering, bedre udnyttelse af kapacitet og nye teknologier.

Frederik Nøhr Brünner fra Digitaliseringsstyrelsen fortalte, at der er politisk fokus på den offentlige digitaliserings negative klimaeffekter, særligt når det gælder datacenterrelaterede tjenester og produkter. Der er mange aktører, der begynder at stille krav om grøn it, også store private kunder og interesseorganisationer. For at kunne stille ensartede krav på tværs af den offentlige sektor, ser man mod EU, som er meget ambitiøse på dette område:

Green Public Procurement - Environment - European Commission (europa.eu)

Standarder for måling og afrapportering ift. grøn strøm vil fx hjælpe it-leverandørerne, når 98 kommuner spørger, hvor meget af energien der bliver genanvendt. Frederik orienterede om initiativet ’Grøn databehandling og -opbevaring’, hvor man bl.a. afprøver Green Public Procurement

kriterier for datacentre, serverrum og cloudtjenester, i en række større offentlige indkøb. Initiativet har allerede nu vejledninger og værktøjer på hjemmesiden

Den Ansvarlige Indkøber (denansvarligeindkober.dk)

Herefter fortalte Katrine Pape Huldahl, som er chef for CSR og Bæredygtighed i SKI, at der allerede i 2024 kommer en række grønne rapporteringskrav til de store driftsoperatører. Man har fokus på dette område, fordi øget digitalisering giver øget dataopbevaring, hvilket giver øget energiforbrug.

Markedet er umodent, og navnlig de mindre operatører er ikke helt klar på at leve op til kravene endnu. Men SKI vil gerne hjælpe og der er også hjælp på vej fra andre kanter, fx i form af en standard for grøn kodning, hvor man ved hjælp af kortere koder kan spare strøm.

Digitaliseringsmessen 2023 og standard for revisionslogs

Jan Struwe Pulsen, vicekontorchef i KL, sluttede programmet af med en orientering om Digitaliseringsmessen 2023, hvor der bliver stillet skarpt på Fremtidens Kommune: Hvordan kan digitale løsninger hjælpe kommunerne med fortsat at levere god service til borgerne, på trods af den demografiske udfordring?

Jan orienterede også om en kommende invitation fra KOMBIT og KL til et virtuelt dialogmøde om en standard for revisionslogs. KOMBIT er på opfordring fra en række kommuner i gang med en foranalyse til en standard for revisionslogs. Med foranalysen og standarden skaber KOMBIT fundamentet for en fælleskommunal revisionslog, som vil være med til at bidrage til sikring af GDPR-compliance i de enkelte kommuner.

Vi er i den forbindelse interesserede i at høre jeres input, erfaringer og holdninger til emnet. Dialogforum inviterer derfor i efteråret til et åbent virtuelt møde, hvor I kan give jeres input. Der kommer en invitation ud på mail, forventeligt i maj måned.

Den 14. november 2022 inviterede KL it-markedet til oplæg og drøftelser om bl.a. digital inklusion og databehandleraftaler.

Dialogforum havde besøg af sekretariatschefen for Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat, som er et samarbejde mellem mere end 60 kommuner, der har til formål dels at sikre ensartet praksis for indhold og tilsyn med databehandleraftaler og dels at styrke kommunernes kompetencer på området.

Vi havde også oplæg og drøftelser om hhv. digital inklusion og anbefalinger om minimumsstandarder for teknisk udstyr i kommunerne. Sidstnævnte er udarbejdet i et partnerskab bestående af KL og 43 kommuner. som kommuner kan anvende som ramme for deres it-infrastruktur. En minimumsstandard for teknik kan medvirke til at forhindre sikkerhedsbrud, og dermed aflaste kravene til de kommunale medarbejderes viden og brug af ressourcer ift. informationssikkerhed.

Hvis du har spørgsmål til mødet eller Dialogforum generelt, er du velkommen til at kontakte os på dialogforum@kl.dk

Læs mere om Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat (kommunedbs.dk)

Den 2. maj 2022 arrangerede KL for 12. gang strategisk dialogmøde med kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Det var med glæde at KL efter to år med virtuelle møder endelig kunne hilse Dialogforum velkommen i KL-huset.

Mødets tema

Temaet denne gang var de aktuelle arbejder med digitale strategier i den offentlige sektor. Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen, og fortalte om forventningerne til Regeringens kommende nationale digitaliseringsstrategi forlængelse af anbefalinger fra digitaliseringspartnerskabet. Christian kom også ind på forberedelserne til en kommende aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi samt KL’s digitaliseringspolitik med fokus på at gentænke velfærden ved brug af digitalisering og teknologi.

I den efterfølgende dialog om den demografiske udvikling og dens konsekvenser for velfærden, kom Christian Harsløf ind på den aktuelle samfundsdiskussion om, hvad god velfærd er. Nogle har den holdning, at god velfærd ligger i det fysiske møde mellem borger og kommune – men god velfærd kan også være digital. Mange borgere ønsker allerede mere digitalisering og bedre brug af data på en række velfærdsområder, og det er derfor en diskussion værd, om god velfærd lige så vel handler om at gøre den offentlige sektor mere tilgængelig, hvor borgerne kan tilgå services når det passer dem og hvor kvaliteten er lige så god eller bedre. Den demografiske udvikling gør, at vi næppe kan tilbyde mødet med mennesket i samme grad i fremtiden, og vi er derfor nødt til at tænke nyt.

Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at innovere sammen i den offentlige og private sektor. Begge sektorer lærte meget af den udvikling, der fandt sted under corona – den kan vi lade os inspirere af i mødet med den stigende demografiske udfordring. Et af KL’s budskaber til markedet er, at innovationen i kommunerne gerne må komme nedefra, fra de mennesker, der står med udfordringerne. Regeringen, KL og Danske Regioner kan sætte retningen med ambitioner og sende signaler om forandringen af den offentlige sektor, men drivkraften kommer fra borgmestrene og de kommunale ledere. Markedet skal derfor holde øje med potentielle samarbejdsmuligheder, der kan tale ind i den aktuelle situation i kommunerne, fx rekrutteringsudfordringen. Når en kommune fx ikke kan besætte ledige stillinger, må man bruge den udfordring til at tænke nyt, fx mere automatisering.

Branchens perspektiv

Som et fast indslag på møderne i Dialogforum indgår et oplæg fra branchen. På vegne af DI Digital og IT-Branchen gav Maria Hald, direktør i Microsoft Danmark, således markedets syn på arbejdet med digitaliseringen i den offentlige sektor. Maria efterlyste langt flere data, hvis markedet skal kunne tilbyde gode, datadrevne løsninger – og det gælder ikke kun de store it-leverandører, men også start-ups og SMV’er. Men hvis dette skal kunne lade sig gøre, er der brug for et mere enkelt hjemmelsgrundlag. Hun rejste derfor et spørgsmål om, hvor meget data man må bruge og hvordan må man bruge det.

Branchen havde også et konkret råd til både kommunerne og markedet. Inden man igangsætter en POC i en kommune, bør man tage stilling til efterfølgende skaleringsmuligheder. Man bør forholde sig til, hvordan man kan implementere en løsning, hvis en forudgående POC giver gode resultater. Hvis man ikke har det på plads inden, kan det være sværere at komme videre og omsætte resultaterne i den konkrete drift.

Kommunernes datastrategi

I forlængelse af branchens oplæg præsenterede Gitte Duelund Jensen fra KL kommunernes nye datastrategi. Kommunerne har vedtaget en fælles datastrategi, der er med til at sætte retningen for, hvordan kommunerne bliver endnu bedre til at anvende data til bl.a. at forbedre den lokale velfærd.

Formålet med en fælleskommunal datastrategi er at opstille fælles principper og målsætninger for, hvordan kommunerne bedst kommer videre med de vigtigste dele af dataudviklingen og dataanvendelsen. Målgruppen er beslutningstagerne i kommunerne, ikke mindst de kommunale politikere, som ved hjælp af strategien kan se, hvorfor data er vigtige og hvordan KL kan hjælpe dem.

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI)

Rikke Thorlund Haahr fra CO-PI fortalte om centeret, dets rolle og arbejdsmetoder. Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center skabt af regeringen, KL og Danske Regioner og overordnet set arbejder man på at koble innovation og indkøb.

CO-PI kan fx hjælpe i de situationer, hvor en myndighed efterspørger en løsning, som endnu ikke findes på markedet, men hvor der findes leverandører som kan tilbyde noget, som kan udvikles til at imødekomme det specifikke behov. Her kan CO-PI være med til at formulere behovet og afdække om der er andre myndigheder med samme eller lignende behov. Herefter kan man så gennemføre en markedsdialog, som sender et signal til markedet om at der eksisterer et behov, hvilket måske kan inspirere leverandørerne til at satse på udvikling af deres produkter.

Rikke gennemgik en aktuel case som eksempel på CO-PI’s rolle:

Nyt offentlig-privat samarbejde skal føre til emissionsfrie arbejdsmaskiner (co-pi.dk)

KOMBIT og SKI

KOMBIT gav et eksklusivt kig ind i arbejdet med den kommende udbudsstrategi, og fik vendt flere overvejelser med Dialogforum. KOMBIT forventer at være klar med en færdig version af strategien inden årets udgang. Herefter fortalte Allan Bager og Anja Hyltoft Lodberg fra SKI om den kommende 02.19 rammeaftale, som SKI ligeledes er i proces med at udarbejde. Allan Bager indledte med at sige, at man havde forberedt et andet oplæg til Dialogforum denne gang, men på grund af de diskussioner, der havde været i løbet af dagen, valgte man at ændre oplægget lidt, så det havde mere fokus på data og cloud.

SKI fortalte også om de kommende dynamiske indkøbssystemer som alternativ til traditionelle rammeaftaler på mere specialiserede vare- og ydelsesområder. Dem kan man læse mere om på SKI’s hjemmeside:

Dynamiske indkøbssystemer - SKI

Digitaliseringsmessen 2022 og værktøjer fra KL

Frederik Nordentoft Andersen, kontorchef i KL, sluttede programmet af med en orientering om Digitaliseringsmessen 2022, hvor fokus bl.a. vil være på offentlig-privat innovation.

Frederik orienterede også om den opdaterede Kommunernes Teknologiradar 2022, som viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne: Kommunernes Teknologiradar (kl.dk) samt om ’Digital transformation’, et digitalt modenhedsværktøj, hvor man kan give sin organisation et digitalt modenheds-tjek og teste organisationens evne til digital omstilling og implementering af ny teknologi: Organisationens digitale modenhed.

Præsentationerne fra dagen kan hentes herunder, dog med undtagelse af KOMBIT’s præsentation:

Den 12. maj 2021 mødtes KL for 11. gang til dialog med it-leverandører og konsulenthuse, og for anden gang blev mødet afholdt virtuelt. Mødet bød på oplæg, panelsamtale i KL’s studie og seks parallelle dialogsessioner med delprogrammerne under Kommunernes Digitaliseringsprogram. Hovedtemaerne på mødet var dels delprogrammerne under Kommunernes Digitaliseringsprogram 2021-2025, dels den gode markedsdialog.

Velkomst

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen og fortalte om regeringens digitaliseringspartnerskab, som blev nedsat i februar 2021. KL’s formand sidder med i partnerskabet sammen med en række beslutningstagere og eksperter fra bl.a. erhvervslivet, og de skal i fællesskab forsøge at tegne linjerne for fremtidens digitale samfund, herunder den offentlige sektor. For eksempel skal de se på, hvordan samspillet mellem den offentlige sektor og erhvervslivet kan være med til at skabe innovation i den offentlige sektor og hvordan man kan understøtte borgernes beslutninger ved hjælp af data og kunstig intelligens.

Til efteråret skal partnerskabet aflevere en rapport til regeringen, og vi forventer at man bl.a. vil tage afsæt i anbefalingerne i en ny form for fællesoffentlig digital aftale. KL følger arbejdet meget tæt og ser frem til resultatet.

Christian gav også status på signaturprojekterne, som KL, Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen for nylig har samlet op på. Der er stadig nogle barrierer for at udnytte kunstig intelligens hensigtsmæssigt. Fx skal der være tilstrækkelige mængder af strukturerede data til rådighed.

En af grundene til at KL bakker op om signaturprojekterne er, at det er vigtigt at få testet mulighederne for at skabe nytte Erfaringerne vil hjælpe os til at tage de svære diskussioner om, hvad vi egentlig vil på området.

Læs erfaringsopsamlingen (digst.dk)

Dialogsessioner med delprogrammerne

I den følgende halve time inviterede KL til parallelle dialogsessioner med programlederne fra delprogrammerne under Kommunernes Digitaliseringsprogram 2021-2025. Delprogrammerne er i et vist omfang stadig i opstartsfasen, men netop derfor ville KL gerne have markedets input til de konkrete indsatser. Deltagerne loggede sig på deres foretrukne sessioner, hvor de fik en præsentation af det enkelte delprogram og en dialog om muligheder og opmærksomhedspunkter set fra markedet.

Læs om digitaliseringsprogrammet og delprogrammerne

Der var gennemgående positiv feedback fra deltagerne til delprogrammerne, som også fik nogle gode forslag og anbefalinger med til arbejdet.

Digitaliseringsmesse og Digitaliseringstræf

Frederikke Weien Jensen og Jan Struwe Poulsen fra KL orienterede om årets to store digitaliseringsevents for kommunerne og markedet: Digitaliseringsmessen og Kommunernes Digitaliseringstræf.

Kommunernes Digitaliseringstræf foregår den 22. juni i København og er henvendt til kommunerne. Leverandører og konsulenthuse kan deltage med stande. Hvis du er interesseret i at få en af de få tilbageværende stande kan du booke den her: Udstiller på Kommunernes Digitaliseringstræf 2021 (kl.dk)

Digitaliseringsmessen afholdes torsdag den 30. september 2021 i Odense Congress Center. KL holder løbende øje med restriktioner og retningslinjer, og messen vil naturligvis blive afholdt i overensstemmelse med de gældende restriktionerne til september – blandt andet vil der være lidt større afstand mellem standene. Men ellers ser det ud som om messen i store træk kommer til at ligne det, vi er vant til.

Hvis man ønsker at deltage som udstiller, kan man læse mere på

digitaliseringsmessen.dk

Den gode markedsdialog

Denne halvdel af Dialogforum bød på fire oplæg og efterfølgende panelsamtale. Første oplæg var fra advokat Flemming Heilberg, som gav et rids af de væsentligste bestemmelser i udbudsloven samt gældende retspraksis for processen op til selve udbuddet.

Herefter præsenterede markeds- og innovationschef Inge Speiermann-Vognsen KOMBITs perspektiv på den gode markedsdialog. KOMBIT har tradition for at sende udbudsmateriale i høring, bl.a. for at indhente rådgivning fra markedet, som kan kvalitetssikre udbuddene; i den efterfølgende dialog kobles de forretningsmæssige krav fra KOMBIT med markedets viden om de nyeste teknologiske muligheder. KOMBIT bruger også markedsdialogen til at holde øje med bevægelserne i markedet og få idéer til fremtidige aktiviteter.

Omvendt bruger KOMBIT dialogen til at fortælle leverandørerne om mekanismer og tendenser i den kommunale sektor, fx rammearkitekturen. Der er mange leverandører og konsulenthuse, som deltager i disse dialoger, men Inge efterlyste at endnu flere bruger muligheden for dialog.

Markedets perspektiv blev repræsenteret af direktør i EG, Johnny Iversen, som samtidig repræsenterede IT-Branchen og DI Digital. Her var budskabet at ordregiver kan risikere at gå glip af megen dialog, fordi leverandørerne holder igen når de inviteres til dialog sammen med konkurrenterne. Man skal som udbyder ikke være bange for at tage dialoger én til én, blot man husker at dokumentere, hvad der er blevet sagt, så alle stilles lige – hvilket Flemming Heilberg også pointerede i sit indlæg.

Anbefalingen fra branchen til kommunerne var at have større fokus på effekten af produktet og ikke kun på funktionaliteten. En it-kontrakt handler nemlig lige så meget om et ofte flerårigt samarbejde, hvor ordregiver skal have realiseret sin business case. Så denne bør i udbudsdialogen være åben om hvilken business case, leverandøren skal hjælpe med at realisere.

I det sidste oplæg før panelsamtalen påpegede Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune og formand for KITA, at det kan hæmme den gode markedsdialog når leverandørens ønske om mersalg møder kommunens ønske om budgetsikkerhed.

Han gennemgik derefter nogle barrierer for dialogen, både på kommuneside og leverandørside. Leverandørerne er nødt til at forstå de rammer, som kommunerne er nødt til at manøvrere indenfor, ikke mindst lovgivning ift. brug og opbevaring af data. Kommunerne vil samtidig gerne have styr på alle detaljer før kontraktunderskrivelsen, også for at undgå eventuelle klagesager fra andre leverandører efterfølgende.

Det er korrekt at den bedste udbudsdialog kommer igennem bilaterale markedsdialoger, men dette er også ressourcekrævende for kommunerne. Det ville være en hjælp med standardiserede krav, som man fx arbejder med i OS2kravmotor løsningen. Dette vil samtidig komme markedet til gavn, da man skal forholde sig til de samme krav på tværs af kommuner. Henrik opfordrede i den forbindelse KL og KOMBIT til at fortsætte arbejdet med standarder via rammearkitekturen og infrastrukturen.

Efter oplæggene havde Inge, Johnny og Henrik en god panelsamtale om emnet, hvor også Allan Bager fra SKI deltog virtuelt. Samtalen blev modereret af Jan Struwe Poulsen fra KL, som inddrog de spørgsmål, som de virtuelle mødedeltagere stillede undervejs i chatten.

Samtalen kom bl.a. ind på spørgsmålet om kommunernes ønske om budgetsikkerhed. Markedet har bestemt forståelse for dette behov, men pointerede at en del it-projekter har karakter af udviklingsprojekter, som kan være vanskelige for leverandørerne at budgetsætte. Der var dog enighed i panelet om vigtigheden af dialog og at begge parter bør hjælpe hinanden med at afklare de reelle behov hos kommunen.

Der var også enighed om at nogle it-udbud består af store og komplekse kontraktsæt, som stiller ekstra krav til dialogen så begge parter får det bedste samarbejde efter kontrakten er indgået. Værdien af standarder blev i den forbindelse gentaget - for kommunerne har ikke unikke it-behov og skal ikke have fuldstændig skræddersyede it-løsninger, som markedet skal udvikle specielt til dem. Leverandørernes løsninger kan sagtens sælges til andre kunder og sektorer – og udlandet.

Teknologiradaren 2021

Frederik Nordentoft Andersen fra KL præsenterede den opdaterede version af radaren, som blev lanceret i første version i 2020. Teknologiradaren giver overblik over forskellige teknologiers modenhed her og nu i kommunerne. Teknologiernes placering i radaren afspejler deres tekniske modenhed og deres udbredelse i kommunerne.

Over 1000 kommunalt ansatte fra alle 98 kommuner har vurderet teknologiernes udbredelse og relevans. Radaren giver således et godt billede af teknologiernes udbredelse i kommunerne, men der er ikke tale om en fuldstændig kortlægning. Teknologiradaren lægger op til dialog om, hvordan teknologi kan bidrage til at løse de kommunale opgaver og udvikle kernevelfærden.

Tak for i dag

Ghita Thiesen, kontorchef i KL, takkede alle for deltagelsen, både de virtuelle deltagere og de oplægsholdere, der var mødt frem i KL Studiet. Dagen gav mange både konstruktive idéer og anbefalinger og spændende perspektiver, ikke mindst i panelsamtalen.

KL har endnu ikke besluttet, hvilken form næste møde i Dialogforum skal have, men man kan holde sig orienteret på www.kl.dk/dialogforum og komme på Dialogforums mailingliste ved at skrive til dialogforum@kl.dk 

Den 28. oktober mødtes KL for tiende gang til dialog med it-leverandører og konsulenthuse. For første gang blev mødet afviklet virtuelt, og både lyd- og billedkvalitet stod knivskarpt. Det gjorde mødeprogrammet også, med oplæg fra i alt fire direktører samt drøftelser i grupper og i plenum.

Hovedtemaerne på mødet var dels det strategiske sigte for digitaliseringen i kommunerne og resten af den offentlige sektor efter 2020, dels videreudviklingen af den fælleskommunale infrastruktur.

Christian Harsløf og Morten Mandøe, hhv. direktør og cheføkonom i KL, bød velkommen, og gav en status på de igangværende initiativer i den fælleskommunale handlingsplan. Herefter gav Christian Harsløf et rids af fremtiden i form af kommunernes digitaliseringsprogram 2021-2015. Han brugte begrebet ’velfærdsforandring’ til at beskrive den opgave, som kommunerne, KL, KOMBIT, leverandørerne og konsulenthusene har sammen i de kommende år.

Søren Kromann, forvaltningsdirektør i KOMBIT gennemgik fokusområderne i fremtidens fælleskommunale infrastruktur, også kaldet ’Fælleskommunal infrastruktur 2.0’. Han fortalte om, hvordan markedet kan få endnu større nytte ved at bruge den allerede opbyggede fælleskommunale infrastruktur og understregede, at den fremtidige videreudvikling også har blik for at kunne udnytte de nyeste teknologiske trends i markedet.

Branchen blev repræsenteret af Claus Rydkjær, direktør i Capgemini og udvalgsmedlem i både IT-Branchen og DI. Han fortalte om de trends, der påvirker it-branchen i de kommende år og videregav branchens ønsker til kommunernes fortsatte digitale rejse. Blandt det efterspurgte var: En klar retning, målbilleder, operationelle planer, flerårige forpligtende målsætninger og at man måler på effekten.

Endvidere var der nyt fra Caroline Hegelund, leder af KL’s Innovations- og Teknologienhed. Caroline adresserede bl.a. hvordan myndigheder og markedet konkret kan samarbejde om innovation og bedre anvendelse af nye teknologier, gennem partnerskaber og fonde. Hun kom også ind på, hvordan data fx kommer i spil ifm. kunstig intelligens, med henvisning til signaturprojekterne, som hun også opfordrede leverandørerne til at fremkomme med ideer til. Man kan læse mere om dette på KL og KOMBITs Videncenter for Digitalisering og Teknologi: https://videncenter.kl.dk/

På de efterfølgende gruppedrøftelser fremkom mange gode input og ønsker til KL og KOMBIT, bl.a. om videreudviklingen af infrastrukturen, den strategiske inddragelse af borgerperspektivet i signaturprojekterne og mulighederne for innovation i kommunerne. KL og KOMBIT takker for de mange gode kommentarer, som vi tager med i det videre arbejde.

KL har efter mødet fået en meget positiv deltager-respons på den virtuelle mødeform for Dialogforum. På baggrund af dette, ser vi frem til Dialogforum i 2021 - uanset om det bliver virtuelt eller fysisk.

Præsentationerne fra dagen kan hentes herunder.

Hvordan skal kommunerne arbejde strategisk med digitalisering når de gældende digitaliseringsstrategier udløber i 2020? Og hvordan arbejder KL og KOMBIT's nye videncenter for digitalisering og teknologi? Det var nogle af spørgsmålene på det 9. møde i KL’s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse den 4. november 2019 i KL-Huset i København.

Det strategiske sigte for digitaliseringen i kommunerne efter 2020 var i fokus, da KL den 4. november mødtes til dialog med it-leverandører og konsulenthuse.

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen, og gav en status på kommunernes arbejde med de nuværende fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, der begge udløber ved udgangen af 2020. Man begynder nu at se resultaterne af monopolbruddet, som danner grundlag for de næste skridt i arbejdet med digitalisering og teknologi.

Simon Svarrer, CEO i Schultz og formand for Udvalget for offentlig digitalisering i IT-Branchen, gav nogle klare anbefalinger til de strategiske linjer for digitaliseringen efter 2020, hvorefter de fremmødte drøftede temaet, først ved bordene og efterfølgende i plenum. Her fremkom mange konstruktive input til det videre strategiske arbejde, hvilket KL takker for.

Temamødet bød også på en præsentation af KL og KOMBITs nye videncenter og dets arbejde med at udvikle en kommunal teknologiradar, en orientering om aktuelle og kommende tiltag i KOMBIT og ikke mindst et forskningsbaseret perspektiv på myndighedernes rolle i en digital tidsalder ved Ulrik Røhl.

Præsentationerne fra dagen kan hentes herunder.

Samspillet mellem marked og kommune var i fokus på sensommerens temamøde i KL’s strategiske Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse den 12. september. Mødet gav rum til en god og konstruktiv debat om fordelingen af roller og ansvar i it-projekter mellem kommunerne og markedet – også i forhold til adgang, anvendelse og deling af data.

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød velkommen, hvorefter Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, gav en status på kommunernes teknologispringsprojekt, som man kan læse mere om på denne side: Kommunernes teknologispring

Derefter fulgte en række oplæg, som både handlede om aktuelle KL-projekter men også om IT-Branchens nye kodeks for indrapportering af sikkerhedsbrister, et kommune-perspektiv på samme og en konkret case fra Københavns Kommune om it-udvikling og datadeling på sundhedsområdet.

Programmet og præsentationerne fra dagen er tilgængelige herunder:

Hvordan kan ny teknologi og nye tilgange til opgaveløsning hjælpe kommunerne med at levere service til borgere og virksomheder på bedre og mere effektive måder? Det var et af hovedspørgsmålene på det 7. møde i KL’s Dialogforum den 17. november 2017 i KL-Huset i København.

Velkomst

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød de fremmødte deltagere og oplægsholdere varmt velkommen. Hun var glad for at se mange gengangere fra tidligere møder, men bød også særlig velkommen til de deltagere, der var helt nye i Dialogforum. Hun ridsede derfor nogle af de særlige kendetegn ved Dialogforum op, blandt andet at det er et forum, hvor KL via direkte dialog kan høre markedets perspektiv på digitaliseringen i kommunerne, samtidig med at markedet kan få viden om KL’s strategiske mål og konkrete initiativer. Samtidig giver drøftelserne på Dialogforum afsæt for en fortsat dialog mellem parterne i forskellige sammenhænge.

Teknologispring og radikal innovation (disruption)

Hovedtemaet på mødet var nye teknologiers betydning for kommunerne og perspektiver for kommunernes opgaveløsning. KL’s udviklingsdirektør, Arne Eggert, åbnede temaet med at fortælle om KL’s strategiprojekt om teknologispring og radikal innovation.

Kommunerne mærker en stigende forventning fra borgerne til den måde og med den hastighed, som kommunerne leverer ydelser på.

Mange kommuner er allerede godt i gang med at bruge ny teknologi, ikke mindst på velfærdsområdet. KL’s nye teknologi-projekt skal dels skabe større klarhed om, hvad ny teknologi betyder for kommunerne og velfærdsudviklingen generelt og dels skabe overblik over, hvad der er i gang i kommunerne når det gælder anvendelse af nyere teknologier. Øget videndeling og samling af kræfterne på tværs af kommunerne kan bidrage til at eskalere arbejdet og udbrede de gode erfaringer. Formålet er også at give KL viden, som kan omsættes til politikforslag, for derved at give kommunerne nye muligheder, som de ikke har i dag, eller til at forstå, hvilke barrierer i regelsæt, som med fordel kan ændres eller fjernes, så opgaverne kan løses på en smartere måde.

Arne Eggert præsenterede et dynamisk dialogværktøj, som KL har fået udarbejdet i første fase af strategiprojektet. Værktøjet gør det muligt at kortlægge initiativer med de vigtigste nyere teknologier på fagområderne og derigennem beskrive perspektiver og muligheder - fx potentialet i kunstig intelligens på børne- og skoleområdet. Redskabet giver kommunerne et overblik over, hvilke kommuner, som har gang i hvad og hvad modenheden er på den enkelte teknologi, hvilket igen giver mulighed for at tage bedre beslutninger ift. teknologianvendelse i kommunerne.

Dialogværktøjet er tænkt som et vidensfundament om udviklingspotentialer til at understøtte og inspirere de kommende drøftelser om, hvor kommunerne ser den største værdi og potentiale ved afprøve og udvikle nye løsninger. Det skal efterfølgende føre til udvælgelse af et begrænset antal teknologier, som forsøgsvis skal afprøves i nogle kommuner. Der vil i den forbindelse også blive set på politiske udfordringer, som teknologierne skal hjælpe med at løse, fx inkluderende undervisningsstøtte i folkeskolen – det er således ikke teknologierne i sig selv, der er hovedfokus.

Der var en livlig og engageret debat i salen, både under og efter Arne Eggerts præsentation, og der blev svaret på mange relevante spørgsmål. Arne rundede af med at fortælle, at projektet stadig er under udvikling og at debatten var en indledning på den fortsatte dialog med alle interesserede aktører, ikke mindst markedet.

Deltagerne i Dialogforum efterspurgte markedets involvering i det videre forløb i det nye år, når KL er nået længere i afklaringen af, hvilke emner man vil fokusere på, og når der fx. tegner sig nogle juridiske barrierer, der kan være relevante at få markedets input til. Laila Kildesgaard tilføjede, at det derudover er vigtigt at forholde sig til overordnede, tværgående spørgsmål som dataetik, informationssikkerhed og hacking – spørgsmål, som er uafhængige af specifikke teknologier.

Laila sluttede af med at fortælle, at nogle af de store kommuner allerede er involveret i forsøg med ny teknologi, og at det derfor er vigtigt at få lavet set-ups, som også inviterer de små kommuner ind i de samarbejder. KL stiller sig naturligvis til rådighed, hvor der er kæmpepotentiale for alle kommuner, dvs. på de store tunge lovområder, fx beskæftigelsesområdet, hvor KL har de politiske aftaler med regeringen. Men på de mindre områder er KL nødt til at respektere, at de store kommuner er førende på den digitale dagsorden, idet de selv kan indgå i dialog med markedet. Hun opfordrede efterfølgende markedet til selv at starte en dialog op med de mindre kommuner.

Branchens perspektiv

Medlem af IT-Branchens udvalg for it-sikkerhed, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, Ole Kjeldsen, præsenterede branchens perspektiv på spørgsmålet om ny teknologi i kommunerne.

Han lagde vægt på, at disruption er et vilkår og at det ikke handler om evolution af hidtidig praksis, men om at tænke fuldstændig nye tanker. Vi er kun begyndt at udvikle den digitale teknologi, og har kun taget de allerførste skridt til det, der kan blive muligt med ny teknologi.

Det er derfor godt, at KL har startet disruption-projektet, da man rundt omkring i kommunerne er i gang med teknologi-projekter som ikke er ren fremtid, men som altså allerede kører. Og det er ikke kun i de store kommuner. De mindre kan også bidrage og følge med.

Han uddybede Laila Kildesgaards budskab om også at medtage de overordnede teknologi-uafhængige spørgsmål, ved at pointere at de unge i dag måske nok er digitalt indfødte, men at de ikke er digitalt kompetente, og at der også ligger en opgave for kommunerne dér.

Han foreslog afslutningsvis, at man ikke bruger de kommende pilotprojekter til at afprøve helt nye og uprøvede teknologier, men at man i stedet vælger de bedste af de eksisterende teknologier ud, som allerede er afprøvet med held i enkelte kommuner, og så udbreder dem til de øvrige kommuner.

Borddrøftelser

De efterfølgende borddrøftelser tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan KL og KOMBIT bedst understøtter kommunerne og markedet med at drage nytte af de muligheder, som ny teknologi skaber for udviklingen af kommunernes serviceydelser.

I den efterfølgende plenum-opsamling blev spørgsmålet om økonomi bragt op. Enkelte leverandører var af den opfattelse, at mange kommuner ganske vist har masser af spændende data, men få midler til at udnytte dem på nye måder.

Laila Kildesgaard svarede, at når det kommer til samfundsudvikling og innovation, er økonomi er et fælles ansvar i den offentlige sektor. Når KL ved hjælp af bl.a. teknologispringsprojektet kan se specifikke potentialer, kan man spille specifikke ønsker ind i økonomiforhandlingerne. Nogle pilotprojekter kan have meget høje indgangsomkostninger, så der er en økonomisk grænse for, hvor mange pilotprojekter, der kan sættes i gang. Det vil derfor være en fordel, hvis den samlede mængde af offentlige midler, der sættes af til digitalisering, bliver større.

KL og KOMBIT’s skabelon for databehandleraftaler

Nina Uhland, jurist i KOMBIT, orienterede om baggrunden for og processen bag første version af den skabelon for databehandleraftaler, som KL og KOMBIT har udarbejdet. Den er blevet til ud fra et ønske om at minimere tvivlsspørgsmål i kommunerne om indholdet i deres databehandleraftaler. Det blev dog tilføjet, at der godt kan være forskel på dele af indholdet og vægtningen i den enkelte kommunes databehandleraftale, da der kan være forskellige risici i forskellige it-løsninger.

Det blev samtidig understreget, at der er tale om en skabelon for at lave databehandleraftaler – den kræver, at aftaleparterne forholder sig til elementerne i en konkret aftale.

Processen bag har været grundig og alle parter har været inddraget, både kommuner og leverandører, hvilket på den ene side har givet udfordringer men på den anden side også har forbedret resultatet. Kontorchef i KL, Pia Færch, fortalte i den forbindelse, at KL og KOMBIT har haft en god og tæt dialog med bl.a. DI Digital, der også anbefaler at man tager udgangspunkt i skabelonen.

Der blev stillet en række opklarende spørgsmål fra deltagerne, blandt andet om brug af den fulde skabelon i databehandleraftaler. Nina Uhland understregede, at skabelonen ikke er obligatorisk for kommunerne at bruge og at den skal tilpasses i de konkrete tilfælde. Det er derfor ikke et krav at hele skabelonen skal tages i brug ved udarbejdelse af de enkelte databehandleraftaler.

Næste version af skabelonen forventes offentliggjort i 1. kvartal 2018, og vil blandt andet inddrage krav, der stilles i forbindelse med cloud-leverancer.

Pilotafprøvning af datadeling i et sammenhængende borgerforløb

KL har sammen med Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen sat et projekt i gang med fokus på at afprøve sammenhængende borgerforløb i regi af initiativ 3.1 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Målet med initiativ 3.1 er at udarbejde forslag til, hvordan borgerforløb kan gøres mere sammenhængende for borgerne.

Michal Ingvald Engstrand og Peter Falkenberg fra KL fortalte om et af forsøgsprojekterne under initiativet. Forsøget foregår i samarbejde med bl.a. Aalborg Kommune og Region Nordjylland og tager udgangspunkt i borgeres og brugeres behov for sammenhæng og overblik i forløb, der går på tværs af såvel sektorer som organisatoriske enheder. Forsøget omfatter en række forskellige aktører med forskellige professionelle tilgange til borgerne, herunder lærere, pædagoger, sagsbehandlere og praktiserende læger.

Målet er at øge koordination og samarbejde på tværs af myndigheder, så borgerne både møder en samarbejdende offentlig sektor, samt får bedre mulighed for at mestre eget liv. Et af midlerne er en metode til smidig datadeling på tværs af velfærdsområderne.

Projektet har bl.a. analyseret borgernes og brugernes informationsbehov og ønsker til overblik over tværgående processer og aktiviteter, og har samtidig analyseret den nuværende situation. Med afsæt i den kommunale rammearkitektur har projektet så efterfølgende frembragt en samlet fælles logisk datamodel, der dækker de tværgående informationsbehov. Rammearkitekturens byggeblokke – Tilstand, Indsats og Aktivitet – er identificeret i en række analyser, og byggeblokkene er undervejs blevet præciseret og samspillet mellem dem er uddybet.

På baggrund af den mock-up simulering, som blev præsenteret på mødet, skal projektet nu og frem til april 2018 udvikle en prototype og afprøve den med borgere og brugere i et afgrænset testmiljø, hvor prototypen testes med konkrete dataeksempler.

Der var stor interesse i projektet fra mødedeltagerne, som spurgte til mulighederne for at deltage i projektet fremover. Michal og Peter fortalte, at det endnu ikke er besluttet, hvilke leverandører man skal samarbejde med.

Rammearkitekturen – leverandørinddragelse og forretningsmodeller

KL udbyder en pulje, hvorfra kommuner kan søge midler til at udbrede den fælleskommunale rammearkitektur, fx ved implementering af rammearkitekturens komponenter i it-systemerne. Puljen uddeler portioner på mellem 50.000 og 200.000 kroner, som udgør halvdelene af projektsummen – kommunerne bidrager selv med resten af finansieringen.

KL ønsker med puljen at fremme udviklingen af rammearkitekturen til lokal værdiskabelse. Derudover er projekterne med til både at udvikle de enkelte kommuners it-systemer og selve rammearkitekturen, til fordel for landets øvrige kommuner.

Specialkonsulent i KL, Dan Bjørneboe, fortalte om hovedpointerne i fire interviews, som KL har foretaget med de kommuner, som indtil videre har fået tildelt projektmidler. De væsentligste budskaber, at en god leverandørkontakt er afgørende for at nå i mål, at projekterne skal have en overskuelig størrelse og at der skal være konkrete resultater for både kommune og leverandør.

Det kan synes selvfølgeligt, at der skal være en god leverandørkontakt. Det betyder konkret i de fire støttede projekter, at forløbet har givet kommune og it-leverandør et fælles sprog, som både fremmer projekterne og giver øget tillid parterne imellem.

Derudover peger erfaringerne på succesfaktorer som udvikling indenfor en overskuelig projekthorisont, fokus på konkrete resultater og respekt for, at leverandørerne skal kunne se en forretning efter projektets afslutning.

På gensyn

Kontorchef Ghita Thiesen, KL, rundede mødet af med en stor tak til oplægsholderne og til deltagerne for deres mange og relevante bidrag til debat og dialog. KL vil via Dialogforum næste år indkalde alle i Dialogforum-netværket til et møde om det fortsatte arbejde med pilotprojekterne i regi af det strategiske teknologispringsprojekt, som Arne Eggert orienterede om.

KL vil arbejde videre med at udvikle mødernes form og indhold og er i fortsat dialog med bl.a. IT-Branchen og DI Digital. Alle it-leverandører og konsulenthuse blev opfordret til at byde ind med idéer til fremtidige møder, også om form og mødefrekvens og mere konkrete aktiviteter mellem de store dialogforummøder på strategisk niveau.

Eksempelvis planlægger KL i øjeblikket en temadag til foråret, målrettet leverandører med ønske om øget kendskab til den fælleskommunale rammearkitektur, fx start-ups og it-leverandører med interesse for at levere til kommunerne. Temadagen skal blandt andet besvare spørgsmål om rammearkitekturens formål og indhold og hvilke forhold, man skal være opmærksom på, når man samarbejder med kommunerne om rammearkitekturen. Dato og program for temadagen bliver annonceret på www.kl.dk og via mail til alle på Dialogforums mailingliste.

Datoen og temaerne for næste møde vil tilsvarende blive annonceret på www.kl.dk/dialogforum og via mail. It-leverandører eller konsulenthuse, der ikke modtog en invitation til mødet den 17. november 2017 – eller som har forslag eller spørgsmål til forummet – er mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk. Det gælder også, hvis man har input til fremtidige møder.

Programmet og præsentationer fra dagen er tilgængelige herunder sammen med en liste over de deltagende virksomheder og organisationer. Præsentationen vedrørende pilotafprøvning af datadeling i et sammenhængende borgerforløb kan dog ikke offentliggøres endnu, da formidlingen vedrørende projektet ikke er endeligt fastlagt med de involverede parter.

Hvordan skal det kommunale it-marked udvikle sig fremover, så det både kan favne små start-ups og store it-leverandører og konsulenthuse, og så det løbende kan følge med den tekniske udvikling, nye prioriteringer og krav? Det blev det tilbagevendende spørgsmål på det 6. møde i Dialogforum den 2. maj 2017 i KL-huset i København.

Velkomst

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød de fremmødte deltagere og oplægsholdere varmt velkommen og gik straks videre med at give et rids af digitaliseringsarbejdet i den offentlige sektor. Digitaliseringen drives fremad af et stærkt samarbejde mellem de fælleskommunale, regionale og statslige sektorer og i dialog med et levende leverandørmarked.

4 aspekter

Laila fremhævede fire aspekter, hvor digitaliseringen gør en forskel. Forretningsudviklingen af kommunerne skrider frem, det samme gør effektiviseringen. Der udvikles nye former for borgerinvolvering og samskabelse, og kommunerne tilpasser løbende deres styring og prioritering, både ledelsesmæssigt og organisatorisk. Digitaliseringen er en faktor, som spiller ind i alt dette.

Tillid og dialog

Dernæst fremhævede Laila to ting: For det første bygger kommunernes digitalisering på borgernes og virksomhedernes tillid og tryghed. Det værner kommunerne om, ikke mindst også i arbejdet med at udmønte EU’s datasikkerhedsforordning. For det andet kræver digitalisering samarbejde og dialog. Dialogforum er her bare ét godt eksempel blandt mange, og Laila understregede, at videreudviklingen af et konkurrencepræget og åbent leverandørmarked ligger kommunerne på sinde.

Den fællesoffentlige hvidbog

Dermed var der en naturlig overgang til første oplæg. It-arkitekt Peter Falkenberg fra KL præsenterede det fællesoffentlige arbejde med en hvidbog for, hvordan det offentlige vil arbejde videre med digitaliseringen.

33 initiativer er i gang, og Peter understregede, at hvidbogen ikke skal lægge nyt til allerede igangværende initiativer, men skabe endnu stærkere sammenhænge mellem de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier.

Hvidbogen er båret af visionen: ”En digitalt samarbejdende offentlig sektor.” Netop samarbejde og sammenhæng er bærende for arbejdet med hvidbogen: Sammenhæng mellem strategierne, mellem data, arbejdsgange og effektivisering samt mellem den offentlige og private sektor.

Hvidbogen har lige været i høring, og arbejdsgruppen bag hvidbogen har fået mange gode kommentarer. Særligt har man hæftet sig ved ønsket fra it-leverandørerne om en mere transparent digital offentlig sektor. For leverandørerne har hvidbogen betydning, fordi den sætter retning, og den understreger, at it-arkitektur er vigtig. Desuden er hvidbogen udtryk for, at myndigheder vil møde leverandører og konsulenter med krav, der relaterer sig til it-arkitektur, og leverandører, konsulenter og det offentlige må tilsvarende følge med og sørge for at holde sig ajour med nye og stærkere kompetencer. Det forpligter.

Standarder – et kig fremad

Standarder er et tema, der tages særligt stilling til i denne tid. Konsulent Dan Bjørneboe, KL, gav en indføring i udvalgte standarder bag den fællesoffentlige it-arkitektur. Den fællesoffentlige hvidbog og en sideløbende analyse af grundlæggende arkitekturstandarder har rejst en fornyet overvejelse om, hvordan OIO- standarden for Sag, Dokument, med særlig fokus på Klassifikation og Organisation skal forvaltes fremover. KL har arbejdet for, at OIO-standarden skal opdateres i år og leve i en rum tid fremover, i hvert fald til 2020, og at der samtidig nedsættes en forvaltningsorganisation, der får ansvar for at udvikle en dansk profilering af de internationale standarder inklusiv oversættelse til dansk af standard og vejledninger.

Dan understregede, at arbejdet med standarder ikke kan være et skrivebordsarbejde, men må tage afsæt i konkrete erfaringer fra kørende løsninger og nye løsninger, der er under udvikling. Det vil give reel mulighed for, at både små og store leverandører kan bidrage til udvikling af standarderne.

Branchens perspektiv

Dermed var bolden givet op til it-branchens talsmand, Martin Holmgaard, Vice President i EG Citizen Solutions Business Development. Ved branchen forstås her konsulenthuse (projektsalg), it-leverandører (software as a service) og start-ups. Martin gav en levende gennemgang af branchens holdninger til det igangværende fælleskommunale arbejde med it.

For det første hilser branchen det med tilfredshed, at markedet for it-ydelser med monopolbruddet er åbnet mere op, og at der er skabt bedre adgang til data. For det andet så branchen dog også en tendens til, at markedet risikerer at lukke sig mere om sig selv igen, hvor kun få store spillere kan deltage. Branchen var også bekymret over de tværkommunale brugerklubber, som gør det sværere at være leverandør.

It-branchens budskaber var: Skab gennemskuelige vilkår for alle typer it-virksomheder, eliminér stopklodser for konkurrence og brug leverandører tidligt i forhold til brugerdesign og empowerment.

Drøftelser ved bordene

Inden en velfortjent kaffepause, hvor udsigten fra KL-husets mødecenter ind over Christianshavns solbeskinnede volde og hustage kunne nydes stående og gående med en forfriskning i hånden, afrundede ordstyrer Jan Struwe Poulsen, vicekontorchef i KL, første runde af oplæg med først drøftelser ved bordene og derefter fælles opsamling. Her blev blandt andet behovet for bedre vilkår for innovative start-ups og små virksomheder endnu en gang drøftet, og der blev talt om kommunernes it-udbud. De er ofte for komplekse, for store og for utilgængelige.

Kommunernes it-anskaffelse – en foranalyse

Chefkonsulent Henriette Günther Sørensen fra KL tog tråden op fra før pausen og gennemgik den foranalyse, som KL og KOMBIT netop har udarbejdet om den modne it-anskaffelse og behovet for en kravbank. 10 kommuner er blevet grundigt interviewet om en række centrale aspekter ved alle faser af deres indkøbsprocesser. På baggrund af disse interviews har KL kunnet opstille en række anbefalinger til kommunernes indkøb. Anbefalingerne er blandt andet: Skab et tydeligere scope, find de rette leverandører, læg den rette anskaffelsesstrategi med åbenhed og agilitet, læg mere fokus på de forretningsmæssige krav, og følg op på gevinstrealiseringen gennem contact management. Alt sammen skridt videre fremad mod endnu bedre it-indkøb i kommunerne. Rapporten publiceres snarest på kl.dk.

Sikkerhed på programmet

Sikkerhed er højt på dagsordenen i disse år, ikke mindst på grund af EU’s persondataforordning, der om et år gælder i Danmark. KL har iværksat et sikkerhedsprogram med Beth Tranberg som programleder, og hun fortalte om programmets ophæng i de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Med den eksisterende danske lovgivning på området er de danske kommuner allerede godt på vej, og programmet har som det første skabt overblik over udgangspunktet (”baseline”) for det kommende implementeringsarbejde. It-sikkerhed skal løftes op og blive til informationssikkerhed, og det involverer alle dimensioner såsom ledelse, organisation og meget mere – ikke kun teknik. Beth opfordrede alle leverandører og konsulenthuse til at gå ind på KOMBITs website og læse en standardiseret databehandleraftale, som opfylder de krav, der på nuværende tidspunkt er kendt.

Telemedicin og faglige begreber

Inden afsluttende debatrunde og frokost gav konsulent Poul-Erik Kristensen, KL, og programleder Gitte Duelund Jensen fra KLs Center for Social og Sundhed indblik i deres to projekter om henholdsvis telemedicin og fællesfaglige begreber på socialområdet. Der var tale om to cases, hvor de fremmødte leverandører fik indblik i, hvordan digital understøttelse af borgerforløb kan konkretiseres. I tilfældet med telemedicin kommer der snart et fælleskommunalt udbud, og man kan følge projektet på projektets website. Brugerperspektivet er også det centrale i projektet om fællesfaglige begreber. Her kan en mere ensartet klassificering, strukturering og standardisering af begreber skabe orden og sammenhæng for brugerne mellem kommunen på den ene side og de forskellige velfærdstilbud, som kommunen tilkøber sig hos forskellige aktører, på den anden side. Gitte anbefalede, at man fulgte med i dette arbejde på:

www.kl.dk/ffb 

socialebegreber.dk

Afrunding

Kontorchef Ghita Thiesen, KL, rundede mødet af med en stor tak til oplægsholderne og til deltagerne for deres mange og relevante bidrag til debat og dialog. Hun takkede også de medlemmer af Dialogforum, som siden sidste møde har bidraget til vision, målbillede og fremtidsfortællinger om den fælleskommunale rammearkitektur. Resultatet heraf vil indgå i en samlet kommunikationspakke, der udgives i begyndelsen af juni.

Ghita opfordrede også deltagerne til snarest at indsende evalueringer af dialogmødet om form og balance af indlæg og drøftelser, om mødernes hyppighed med videre. Med den opfordring sluttede den faglige del på det 6. dialogmøde med udstrakt hånd og åbent sind over det samarbejde og den dialog, som vil fortsætte i den kommende tid. Som sædvanligt vil arrangørgruppen med deltagelse af brancheforeninger og leverandører på baggrund af evalueringen tilrettelægge et aktuelt og vedkommende program for næste dialogmøde.

Datoen og temaerne for næste møde vil blive annonceret påwww.kl.dk/dialogforumog via mail. It-leverandører eller konsulenthuse, der ikke modtog en invitation til mødet den 2. maj 2017 – eller som har forslag eller spørgsmål til forummet – er mere end velkommen til at skrive tildialogforum@kl.dk. Det gælder også, hvis man ønsker at deltage aktivt i tilrettelæggelsen af fremtidige møder.

Programmet og præsentationerne fra dagen er tilgængelige herunder sammen med en liste over de deltagende virksomheder og organisationer.

Den 7. november 2016 afholdt KL dialogmøde i det strategiske Dialogforum for kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Temaerne var de offentlige digitaliseringsstrategier og kommunernes indkøb af digitale ydelser.

Offentlige strategier og kommunernes indkøb

Denne gang gjaldt det de to temaer: sammenhænge i de offentlige digitaliseringsstrategier og kommunernes indkøb af digitale ydelser. To runder af drøftelser undervejs rundt om ved bordene bragte leverandørernes ønsker frem i lyset og blotlagde den fælles opgave at have fokus på et åbent og mangfoldigt marked i arbejdet med at udmønte strategierne.

Velkomst

Ralf Klitgaard, afdelingschef i KL, åbnede Dialogforum for de godt 60 fremmødte deltagere med velkomst til alle, herunder også det fremmødte folketingsmedlem og it-ordfører for Liberal Alliance, Danny Malkowski.

Som noget særligt var alle folketingspartiers it-ordførere indbudt til mødet. Ikke for at gøre Dialogforum til et politisk forum, men for også her at give de politiske repræsentanter indblik i, hvordan kommunerne og markedet kan tale sammen om digitalisering på et strategisk niveau.

Strategisk samspil

Ralf gav ordet videre til næste oplægsholder, specialkonsulent Anne Kathrine Fjord fra KL, med den pointe, at digitalisering i dag har nået et stade og omfang, hvor digitaliseringen ikke kan rummes i bare én strategi, men må styres af flere strategier. Når man i den kommunale sektor har en særlig Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi, er det netop udtryk for, at man har en kommunal virkelighed, som en tilsvarende særlig kommunal digitaliseringsstrategi skal adressere.

Dermed var bolden givet op til Anne Kathrine Fjord. For hvilke sammenhænge er der mellem den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi? Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi håndterer afhængigheder på tværs af stat, regioner og kommuner, med den tilhørende kompleksitet, der nødvendiggør, at vi foretager fælles investeringer, fx i NemID og Digital Post.

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi favner også dér, hvor vi har faglige problemstillinger, som kræver et fællesoffentligt samarbejde. Det kunne være i tværgående velfærdsforløb, altså dér, hvor en lang række offentlige parter sammen skal bidrage til gode borgerforløb. Her ser vi digitalisering som et middel til at skabe samspil, mening og ejerskab i forretningen.

Status på initiativ 8.1

It-arkitekt fra KL Peter Falkenberg fortsatte med at give en status for de tværgående arkitekturkrav under initiativ 8.1 under fokusområde 3 i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Initiativet handler om at skabe gode data og effektiv datadeling, og lige nu er projektet i gang med at skrive en opdateret hvidbog, som skal ligge klar til sommeren 2017.

Relateret til initiativet er man ved at etablere en koordinationsgruppe, som kan sørge for at bringe leverandørperspektivet ind i arbejdet.

Bordene rundt

De første tre oplæg blev afsættet til første rundbordssamtaler blandt deltagerne på Dialogforum. For hvad forventer leverandører og konsulenthuse i markedet, når strategierne for rammearkitektur føres ud i livet? Dette spørgsmål fik salen til at summe ude ved bordene blandt deltagerne.

Flere leverandører var positive over for, at internationale standarder bliver udgangspunktet, vel at mærke med en dansk ”oversættelse” af de internationale standarder. Drøftelserne gik også på, hvordan fælles standarder, også for funktionaliteter og komponenter, kunne gå hånd i hånd med et åbent og levende marked med plads til både små og store leverandører.

Sammenhængende Digital Borgerservice

Efter en kort opsamling af debattens hovedpointer ved vicekontorchef i KL Jan Struwe Poulsen gik depechen videre til Flemming Engstrøm, programleder i KL. Han gav status for det fælleskommunale program ”Sammenhængende Digital Borgerservice” og opfordrede til, at leverandører og konsulenthuse bidrog til kommunernes arbejde med at udbrede principperne for servicedesign som metode for selvbetjeningsløsninger. Her har leverandørerne megen vigtig viden, og dialogen mellem leverandørerne og kommunerne vil få endnu større opmærksomhed i tiden fremover. Leverandørernes viden er meget efterspurgt, og når leverandørerne selv sørger for at gøre sig synlige, vil de også blive inddraget.

Kommunernes digitaliseringsindkøb

Efter en kort kaffepause skiftede mødet tema fra strategi til indkøb. Formand for Kommunernes It-Arkitekturråd og KIT@ Hans Brix indledte med at tegne den overordnede bevægelse i leverandør- og kunderelationen op: fra leverandørstyret over kundetilpasset til kundestyret. En udvikling, der stiller nye krav til både leverandører og bestillere.

It-strategisk er der fokus på sammenhæng, genbrug og forretningsunderstøttelse ude i kommunerne. Det betyder mere genbrug af komponenter og data, bedre muligheder for at skifte komponenter og mere konkurrence og innovation. Sådan ser virkeligheden ud for både leverandører og kommuner, og en udløber heraf er de flere og flere it-samarbejder, der etableres blandt kommunerne.

Modenhed som leverandør og indkøber

Dermed var bolden leveret videre til Per Hartlev, partner og CEO i konsulenthuset Whitebox. Han viste, hvordan man systematisk kunne håndtere spørgsmålet om modenhed i indkøbsprocessen i mødet mellem leverandør og kunde. Med afsæt i en international model for udbud samt et omfattende datamateriale kunne Per Hartlev præsentere en metode og proces for afklaring af digital modenhed, som kunne bidrage til en god dialog mellem parterne. Risikostyring og klare specifikationer blev fremhævet som særligt vigtige parametre for, at leverancen i sidste ende blev den bedst mulige for kunden. Per Hartlev understregede, at det netop offentliggjorte ”Kodeks for det gode kunde-leverandørsamarbejde” fra Statens It-projektråd er en stærk og brugbar samling af råd og principper, som alle bør tage til sig.

SKI’s perspektiv

SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) er en afgørende aktør i offentlige it-indkøb, og markedsdirektør i SKI Rasmus Lund Kongsgaard fortalte, hvilke trin SKI selv tager i sine relationer til kunder og leverandører: Lige fra behov, input og konkret tilbud til samarbejde og opfølgning. Alt sammen en metodik med det formål at skabe de bedste indkøb, til gavn for både kunder og leverandører. Sund fornuft og godt købmandskab var de gennemgående nøgleord for Rasmus Lund Kongsgaard.

Indkøb set fra et kommunalt indkøbsfællesskab

SKI er en stor aktør, men flere og flere kommuner supplerer deres brug af SKI med at finde sammen i indkøbsfællesskaber. Per Aalbæk, bestyrelsesformand i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) og økonomidirektør i Høje-Taastrup Kommune, rundede temaet af med at fortælle, hvordan det forholdsvis nyetablerede kommunale indkøbsfællesskab DSD havde taget fat på at foretage it-indkøb sammen. ”Tænk stort, begynd småt” – var afsættet for DSD. Fordelene var til at tage at føle på, sagde Per Aalbæk, for med fællesskabet fik de deltagende kommuner mulighed for at skabe mere værdi for færre penge og at deles om flere kompetencer. Det sikrede et bedre med- og modspil mellem leverandører og DSD. Samtidig erkendte Per Aalbæk, at samarbejdet også lægger mærkbart beslag på hans tid, og at det derfor er en fordel, at formandsposten skal gå på skift.

Afsluttende debatrunde

Hvad var leverandørernes holdning til indkøb? Som sidste punkt inden frokost og netværk blev sagen diskuteret omkring bordene i salen, og Danny Malkowski fra Liberal Alliance rejste ligesom flere af leverandørerne spørgsmålet om, på hvilke vilkår de mindre leverandører kunne levere til kommunerne. Spørgsmålet blev returneret i modspørgsmålet: Burde de små leverandører søge større viden om de strenge krav i kommunernes udbudsregler? Endvidere: Var lav pris eneste succeskriterium, eller havde kommunerne ikke også en interesse i at tænke innovation og fremme af små iværksættere ind i deres indkøb af it?

Spørgsmål og svar var mange, og dermed rundede kontorchef i KL Ghita Thiesen af for femte Dialogforum, og håbede på et gensyn med mange af deltagerne på næste møde, som finder sted den 2. maj 2017.

Den 20. april 2016 afholdt KL dialogmøde i det strategiske Dialogforum for kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Temaet var de indsatser, som skal omsætte indsatsområderne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi til konkrete resultater i kommunerne.

Planlagte indsatser

Dagens tema på mødet, der er det fjerde, der er afholdt i regi af Dialogforum, var det katalog af planlagte indsatser, som omsætter indsatsområderne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi til konkrete resultater.

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

Direktør Jane Wiis (KL) bød velkommen og satte rammerne for dagens tema. Jane Wiis gav status på arbejdet og kom bl.a. ind på emner som deling af data på tværs i den offentlige sektor, datasikkerhed og gevinstrealisering samt spørgsmålet om kommunernes arbejde med kompetenceudvikling på it-området, hvilket blandt andet finder sted i kommunale it-fællesskaber. Jane pegede også på den tætte sammenhæng der vil være til den kommende fælles offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-20.

Oplæg fra IT-Branchen, Københavns Kommune og KL

Den efterfølgende del af programmet bød på oplæg fra IT-Branchen, Københavns Kommune og forskellige fagkontorer i KL. Direktør i DIS/PLAY og formand for Udvalg for den gode brugeroplevelse (UX) i IT-Branchen, Steffen Blauenfeldt Otkjær, havde fokus på den brugerrejse, som borgerne skal igennem i deres digitale kontakt med myndighederne.

Han leverede bl.a. en underholdende og rammende gennemgang af de tre brugertyper, som den offentlige sektor ifølge ham er nødt til at forholde sig til, når man udformer både selvbetjeningsløsninger og de arbejdsgange, der knytter sig til den digitale borgerbetjening.

Anna Schou Johansen, Centerchef for It udvikling i Københavns Kommune og medlem af Kommunernes It-Arkitekturråd, holdt et oplæg om professionaliseringen af indkøbsprocessen på it-området i Københavns Kommune. Et væsentligt element heri er samlingen af ansvaret for kontrakt- og licensstyring på it-området og den medfølgende centralisering og udvikling af kommunens kompetencer på området.

Et andet væsentligt element er etableringen af en kravbank med generiske krav, som kommunen kan genanvende i kravspecifikationer og andet kontraktmateriale til it-løsninger. En sådan kravbank rummer flere fordele, også for leverandørerne. For eksempel reducerer genbrug af krav tidsforbrug ved formulering af kravspecifikationer og skaber genkendelighed for leverandørerne på tværs af forskellige udbud, hvilket gør det billigere og nemmere at afgive tilbud på it-løsningerne.

Efterfølgende præsenterede Ken Rindsig, Vibeke Normann og Michael Hald fra KL tre planlagte tværgående programmer om hhv. selvbetjening, rammearkitekturen og datasikkerhed. Programmerne har blandt andet som mål at understøtte kommunerne i at levere den digitale service så tidssvarende som muligt, at sikre sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen og at optimere kommunernes arbejde med it- og datasikkerhed samt med implementering af den nye EU-forordning om persondatabeskyttelse. Alle tre oplæg affødte interesserede spørgsmål fra deltagerne og gav en god diskussion i salen.

Engagerede rundbordssamtaler

Temamødets anden halvdel havde form af parallelle rundbordssamtaler, hvor projektansvarlige fra KL orienterede om og drøftede initiativer på tre fagområder: Social- og sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet og børne- og kulturområdet. De ca. 70 deltagere fordelte sig i de tre spor efter interesseområde, og der var stor interesse og engagerede samtaler om initiativerne mellem KL og de deltagende leverandører og konsulenter. KL fik både gode spørgsmål og konstruktive input til det videre arbejde med initiativerne.

Den annoncerede drøftelse af teknik- og miljøområdet måtte desværre aflyses på dagen på grund af sygdom. KL inviterer derfor i nær fremtid til et separat arbejdsmøde med interesserede leverandører og konsulenter. Mødet vil blive annonceret på kl.dk og deltagerne fra temamødet vil desuden få en direkte invitation via mail.

Kontorchef Ghita Thiesen (KL) rundede af og takkede for det gode fremmøde og det store engagement i forbindelse med mødet. KL ser frem til at invitere til endnu et temamøde i efteråret 2016. Programmet for næste temamøde bliver aftalt med den arbejdsgruppe, der tilrettelægger temamøderne.

Information om arbejdsgrupper, temamøder og andre relevante begivenheder i KL, som er relevante for it-leverandører og konsulenthuse meddeles via www.kl.dk/dialogforum og i nogle tilfælde også via mail.

Den 21. oktober 2015 afholdt KL dialogmøde i det strategiske Dialogforum for kommunale it-leverandører og -konsulenter. Temaerne var datasikkerhed i kommunerne samt lokal anvendelse af rammearkitekturens services.

Temamødet er det tredje, der er afholdt i regi af Dialogforum. De to foregående temamøder har bl.a. haft fokus på den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020, digitaliseringen af folkeskolen samt arkitekturstyring og monopolbrud. På mødet i oktober var temaerne datasikkerhed i kommunerne samt eksempler på lokal anvendelse af rammearkitekturens services.

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

Direktør Jane Wiis (KL) bød velkommen og satte rammerne for dagens temaer og gav en status på det igangværende arbejde med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Michael Hald (KL) og Rasmus Halkjær Iversen (KOMBIT) præsenterede KL’s og KOMBITs arbejde med datasikkerhed i kommunerne, herunder KOMBITs model for sikkerhed på tværs af støttesystemerne. Leverandørerne blev repræsenteret af Global Lead i Oracle og formand for IT-Sikkerhedsudvalget, IT-Branchen, Christian Wernberg-Tougaard, som fortalte om markedets syn på kommunernes håndtering af datasikkerhed.

Oplæggene blev fulgt op af engagerede drøftelser om kommunal datasikkerhed blandt de ca. 70 deltagere, først ved bordene og efterfølgende i plenum. KL tog en række gode forslag med sig tilbage, som der vil blive arbejdet videre med.

Temamødets anden halvdel havde fokus på lokale implementeringer af rammearkitekturen, som flere kommuner og kommunale fællesskaber arbejder med. Leverandørerne blev præsenteret for oplæg fra Formand for Kommunernes IT-Arkitekturråd og KIT@, Henrik Brix, Chefkonsulent Nikolaj Skovmann Malkov (KL) og konsulent Henrik Pedersen fra In2digit.

Kontorchef Ghita Thiesen (KL) rundede af og takkede for det gode fremmøde og det store engagement i forbindelse med mødet. Afslutningsvis blev der orienteret om en temadag den 9. december 2015, hvor KL sætter fokus på kommunernes strategiske og forretningsmæssige behov for at arbejde med datadeling, tværgående processer og sager på tværs.

KL ser frem til at invitere til endnu et temamøde i foråret 2016. Det overordnede tema for dette møde er endnu ikke fastlagt, men kan meget vel have fokus på datadeling på et af de store velfærdsområder. Vi orienterer om det via www.kl.dk/dialogforum og via mail.

Hvis man som it-leverandør eller konsulent ikke modtog en invitation til mødet den 21. oktober 2015 – eller hvis man har forslag eller spørgsmål til forummet – er man mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk.

Den 22. april 2015 afholdt KL dialogmøde i det strategiske Dialogforum for kommunale it-leverandører og -konsulenter. Temaerne var den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 2016-2020 og folkeskolens digitale udvikling.

Temaerne på mødet var den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 2016-2020 og folkeskolens digitale udvikling, med vægt på kommunernes anskaffelse af de it-løsninger, der skal realisere det nye brugerportalsinitiativ.

Temamødets anden halvdel havde fokus på digitaliseringen af folkeskolen og her var der oplæg fra Udviklings- og forhandlingschef Ralf Klitgaard Jensen (KL), Chefkonsulent Nikolaj Skovmann Malkov (KL) og Formand for Kommunernes It-Arkitekturråd og KIT@, Henrik Brix.

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

KL vil gerne takke for det gode fremmøde og den positive interesse i forbindelse med mødet og ser frem til at invitere til endnu et temamøde i efteråret 2015. Hvis man som it-leverandør eller konsulent ikke modtog en invitation til mødet den 22. april 2015 – eller hvis man har forslag eller spørgsmål til forummet – er man mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk

Den 10. oktober 2014 afholdt KL det første møde i det strategiske Dialogforum for kommunale it-leverandører og konsulenthuse. Dialogforummet er etableret for at forstærke og understøtte dialogen med it-leverandører og konsulenter på det kommunale marked.

Planen er at afholde to årlige møder for at drøfte de visioner og udfordringer, der knytter sig til digitaliseringen af den kommunale sektor.

Læs om dialogforum

Temaet for det første møde var arkitekturstyring og gennemførelse af monopolbrud samt kommende udfordringer og muligheder. Der var oplæg fra KL, Kommunernes It-Arkitekturråd og KOMBIT efterfulgt af en paneldebat, hvor Direktør Jane Wiis (KL), Direktør Peter Egelund (KOMBIT), Digitaliseringschef Henrik Brix (Favrskov Kommune, formand for Kommunernes It-Arkitekturråd og KITA) samt Chefkonsulent og it-arkitekt Peter Thrane (KL) drøftede visioner, muligheder og udfordringer ved digitaliseringen sammen med de fremmødte godt 50 deltagere fra 35 forskellige leverandører og konsulenthuse.

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

På mødet var der en god stemning, og fra leverandørerne kom der gode bud på, hvilke udfordringer markedet ser i forhold til kommunernes videre digitalisering og hvilke ønsker, der er til dialogforummets kommende møder.

Oplæg fra KL, Kommunernes It-arkitekturråd og KOMBIT

Henrik Brix er både formand for Kommunernes It-Arkitekturråd og KITA, foreningen af kommunale it-chefer. Han gav i sit oplæg et rids af, hvordan kommunerne i fremtiden vil tilvejebringe deres it-løsninger. Monopolbruddet stiller stigende krav til kommunernes it, forretningsviden og til kommunernes it-arkitekturstyring. Den udfordring løser man dels ved hjælp af rammearkitekturen og dels ved at opbygge it-kompetencerne – både i de enkelte kommuner, men også ved i stigende grad at pulje kræfterne og kompetencerne i kommunale fællesskaber. Det giver samtidig leverandørerne en fordel, da de derved bliver mødt med mere ensartede krav fra kommunerne.

Kaare Pedersen fra KL fortalte om de tiltag, der er nødvendige for at kommunerne fuldt ud kan realisere gevinsterne af den fælleskommunale digitale handlingsplan. Gevinstrealisering stiller blandt andet krav til den enkelte kommunes prioritering af egen projektportefølje og udarbejdelse af strategier og business cases samt opfølgning. Gevinstrealisering forudsætter også og ikke mindst nye roller for de gevinstansvarlige ledere i kommunerne.

Oplægget konstaterede afslutningsvis, at gevinstrealisering i sagens natur er kommunernes ansvar – og den konstatering blev samtidig fulgt op af et åbent spørgsmål om, hvilken rolle leverandørerne og konsulenterne kan spille i arbejdet.

Flemming Engstrøm fra KOMBIT fortalte om det arbejde, KL og KOMBIT har gennemført i regi af EDS (Effektiv Digital Selvbetjening) for at sikre, at kommunerne har brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger på de obligatoriske områder. Man har gennemført et stort arbejde med vejledning og dialog med leverandører om udvikling og tilretning af løsninger og med kommuner om anskaffelse og implementering af løsninger. Konklusionen har været, at dialog er afgørende for at få den gensidige forståelse, der er nødvendig for at skabe de bedst mulige it-løsninger til kommuner, virksomheder og borgere. Samarbejdsmodellen for EDS har samtidig været med til at give kvalificeret input til den fremtidige kravstillelse i kommunerne.

Peter Egelund fra KOMBIT punkterede i sit oplæg en myte om KOMBIT: KOMBIT er ikke sat i verden for at ”jagte leverandørerne med en stegegaffel”, som det blev formuleret. KOMBIT har en aktiv og omfattende dialog med leverandørerne, blandt andet ved hjælp af dialogmøder, som man alene i 2013 afholdt 150 af.

KOMBIT har også bidraget til at aktivere markedet – både på leverandørsiden, men også på kommunesiden, hvor man har løftet niveauet for det at være professionel kunde. Dermed skaber KOMBIT forudsætningerne for at leverandørerne kan lave fornuftige forretninger på det kommunale marked.

Peter Egelund understregede desuden nødvendigheden af de kommunale fællesskabskonstruktioner, som er med til at løfte produkterne.

Peter Thrane fra KL præsenterede visionerne i rammearkitekturen og forklarede dens overordnede tekniske linjer. Rammearkitekturen er den fælleskommunale vej til sammenhængende, fleksibel og effektiv it-understøttelse, udviklet på et flerleverandørmarked. Den skal være med til at sikre, at kommunernes it-landskab bygges med en åbenhed, der gør, at kommunerne er i stand til at vælge den bedste og billigste leverandør. Det gør rammearkitekturen ved at skabe et tværgående overblik over de kommunale opgaver og dermed give et godt grundlag for en sammenhængende og effektiv digitalisering.

Rammearkitekturen blev i oplægget illustreret ved en sammenligning med fodboldbaner: Uanset om en fodboldspiller træder ind på en fodboldbane i Danmark eller Brasilien, ved han at banen er bygget op på samme måde og at spillet foregår efter fastlagte regler – men der er stadig rig mulighed for at stjernespillere kan udmærke sig.

KL tilbød i regi af dialogforummet at nedsætte arbejdsgrupper, der kan gå i dybden med udvalgte byggeblokke i rammearkitekturen, hvis der er tilslutning til det blandt leverandørerne.

Engageret paneldebat

Jane Wiis åbnede med at sige, at de sidste fem år har været revolutionerende. Fremadrettet vil digitaliseringen i kommunerne flytte sig fra den administrative og lettere bane til systemer, som griber ind i borgernes hverdag, fx velfærdsteknologi, hvilket åbner op for nye muligheder for både nuværende og kommende leverandører på det kommunale marked. Også den igangværende udvikling i retning af at udstille kommunernes data åbner for nye muligheder for både leverandører og konsulenter.

Et af de store temaer i debatten var agilitet i udviklingen af løsninger. Der blev spurgt til mulighederne for at bygge endnu mere agilitet ind i udbudsfasen hos KOMBIT. Ved de store systemer bliver der stillet mange krav, hvilket kan hæmme innovationen. Peter Egelund svarede, at man ved de store, komplekse systemer, f.eks. til kontanthjælp, er nødt til at stille en hel del krav, men at man i KOMBIT arbejder meget sammen med leverandørerne om udbudsmaterialet og at man er kommet langt med at bygge korte forløb ind i processen. Han opfordrede samtidig alle leverandører og konsulenter til at byde ind med idéer til at forbedre udbudsprocesserne.

Jane Wiis og Henrik Brix tilføjede, at man også i kommunerne ønsker flere agile processer, og at man arbejder på at stille færre krav. Man vil netop gerne udnytte innovationskraften hos leverandørerne. Dette hjælpes dog også på vej af rammearkitekturen, som i højere grad muliggør mindre projekter om enkeltkomponenter, som bedre tillader agilitet og innovation. Rammearkitekturen vil samtidig gøre det nemmere at være leverandør, da 80 % af en ny it-løsning vil være udtænkt i forvejen. På de sidste 20 % kan leverandørerne differentiere sig.

Rammearkitekturen vil imidlertid først være fuldt udfoldet i 2020 og indtil da arbejdes der bl.a. på at skabe sammenhæng på tværs af de forskellige domæner, således at de eksisterende løsninger ikke skal bygges helt om, men alligevel kan tale sammen ved hjælp af en hændelsesbaseret arkitektur.

Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer, at de fælles standarder i rammearkitekturen bliver overholdt og fortolket ensartet i kommunerne. Peter Thrane svarede, at efterhånden som man kommer i gang med at stille krav om brug af standarder, vil man få en bedre opfattelse af, hvordan de så skal bruges. Men han erkendte fordelen ved et konkret forum til at diskutere brugen og udviklingen af standarderne. Dialogforum kan være et udgangspunkt for en sådan diskussion.

Fra salen blev der peget på, at man i formidlingen af rammearkitekturen bør lægge mere vægt på effekter og de resultater, den skaber. Hvis man går for langt ned i de arkitekturmæssige detaljer, kan det komme til at fremstå som om rammearkitekturen er til for sin egen skyld.

Et andet, stort tema var kravstillelse og kompetencer: Kommunerne skal blive bedre kravstillere, hvilket i sig selv stiller krav til deres kompetencer. Men kommunerne er meget forskellige i størrelse, organisering og også i forhold til digitalisering, og nogle har større udfordringer end andre. KL, KOMBIT og KITA arbejder meget bevidst sammen for at løfte de nødvendige kompetencer hos kommunerne, blandt andet ved målrettede kurser i it-arkitekturstyring. Nogle kommuner har imidlertid også udfordringer i forhold til at tiltrække de nødvendige kompetencer; hvilket til dels kan løses ved at flere kommuner går sammen i kommunale it-fællesskaber og deler deres kompetencer.

Det blev imidlertid også bemærket, at det heller ikke er alle leverandører, der er klædt lige godt på til dialogen med kommunerne – navnlig kan det være en udfordring for nye leverandører på det kommunale marked. Dialogforum kunne være et godt middel til en struktureret dialog om modningen af såvel kommuner som leverandører.

Paneldebatten kom afslutningsvis ind på spørgsmål om it-sikkerhed og den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Sikkerhed er et område med stor politisk bevågenhed, og hvor der er pres på både myndigheder og leverandører. Kommunerne er nødt til at være strenge i deres udviklingskrav, men har samtidig brug for effektive arbejdsgange. Det er noget, som bør inddrages i strategiarbejdet.

Hvad digitaliseringsstrategien angår, diskuterer KL i denne tid med alle interessenter om, hvordan man åbner den kommunale digitaliseringsstrategi op mod den fællesoffentlige strategi, ikke mindst i relation til de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, som er kritiske for den kommunale forretning. Dialogforummet vil være et oplagt sted at drøfte strategiske emner, enten på et af de kommende møder eller i særskilte arbejdsgrupper, som kan præsentere deres analyser og konklusioner på møderne. Forummet er oprettet netop med henblik på at bringe input fra leverandører og konsulenter i spil i det fremtidige strategiske arbejde.

KL vil gerne takke det gode fremmøde og den positive interesse i forbindelse med mødet, og ser frem til at invitere til endnu et temamøde i foråret 2015. Det overordnede tema for næste møde er endnu ikke fastlagt. KL vil orientere om det via www.kl.dk/dialogforum og via mail. Hvis man som it-leverandør eller konsulent ikke modtog en invitation til det første temamøde den 10. oktober 2014 – eller hvis man har forslag eller spørgsmål til forummet – er man mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk