Gå til hovedindhold
Nyhed
Arrangement
Digitalisering og teknologi

Studietur til London om borgernær sundheds- og velfærdsteknologi

Som ansat i en kommune er der nu en unik mulighed for at deltage på en to-dages studietur til London og få ny inspiration om borgernær sundheds- og velfærdsteknologi. Der er et begrænset antal pladser.

Indhold

    I England er man lykkedes med at lave innovative løsninger, der samler det offentlige og private samt udnytter ny borgernær velfærds- og sundhedsteknologi til at forbedre velfærdsydelserne. Nu får du muligheden for, at få særlig indsigt i løsningerne ved at tage med på studietur til London i starten af september 2025. Her kan du hente ny inspiration til, hvordan data, teknologi og alternative service- og leverancemodeller kan løfte vores tilgang til borgernær velfærd i kommunerne i Danmark.

    De to dage er tilrettelagt af KL og det internationale konsulenthus PA Consulting, med det formål gå i dybden med, hvad man i England har høstet af erfaringer med innovative, digitale løsninger inden for social- og sundhedsområdet.

    Sagen er den, at mange kommuner står over for udfordringer med at få pengene til at række, samtidig med at borgernes forventninger til sundhed og velfærd stiger. På denne studietur til London får deltagerne kendskab til, hvordan vores naboland England tackler udfordringerne.

    De to dage byder på et kommunebesøg, konkrete britiske cases, reflekterende sessioner om anvendeligheden i dansk kontekst og rig mulighed for at netværke på tværs af kommune- og landegrænser.

    Studieturen er særlig relevant for kommunale direktører, fagchefer, digitaliseringschefer og -konsulenter med interesse i generel digitalisering og specifikt velfærds- og sundhedsteknologi.

    Program

    De to dage byder på et kommunebesøg, konkrete britiske cases, reflekterende sessioner om anvendeligheden i dansk kontekst og rig mulighed for at netværke på tværs af kommune- og landegrænser.

    På turens første dag etablerer vi en fælles forståelsesramme for temaet velfærds- og leverancemodeller. Det 
    sker ud fra konceptet Argenti, og vi sætter forståelsesrammen i spil i lyset af en konkret case: Hvordan kan ny velfærdsteknologi kombineret med en innovativ leverancemodel udvikle kommunal velfærd? Vi skal også besøge en engelsk kommune, der har designet og mobiliseret en ny service for omsorgsstøtte.

    På studieturens anden dag skal vi besøge den danske ambassade i London. Her skal vi høre om de nyeste teknologiske trends i England og høre om samarbejdet mellem Danmark og England. Vi skal også besøge ”Newham-casen”, der er en tilgang til at håndtere de demografiske udfordringer, som giver udgiftspres på især social- og sundhedsområdet i kommunerne.

    Pris og tilmelding 

    Studieturen koster 7.975 DKK (eks. moms) pr. deltager.

    Bemærk venligst, at prisen kun dækker de to dages møde/undervisning/netværk i London samt forplejning hvor det fremgår af programmet nedenfor. Tilmelding er bindende, men man er velkommen til at sende en kollega, hvis man bliver forhindret.

    Tilmeldingsfristen er 19. juni 2025. Turen gennemføres ved minimum 12 deltagere. Der er max. plads til 20 deltagere.

    Studieturen gennemføres mandag den 1. og tirsdag den 2. september 2025. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

    Praktiske spørgsmål om tilmelding mv. kan rettes til vores chefsekretær.

    Læs mere om studieturen og tilmeld dig her

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk

    Chefsekretær

    Anne Louise Corell

    Digitale Projekter, Borgerservice & IT-Arkitektur

    Telefon: +45 3370 3742

    E-mail: anlc@kl.dk