Kontakt
Gitte Stoltenberg
Kommuneforlaget
Telefon: +45 3370 3043
E-mail: gsto@kommuneforlaget.dk
Hensigten med EU-forordning Single Digital Gateway er at sidestille nationale borgere og borgere fra andre EU-lande, i forhold til at søge information digitalt og i nogle tilfælde foretage digital selvbetjening hos offentlige myndigheder på tværs af landene i EU. Information og selvbetjening skal kunne tilgås på en række områder, der er relateret til at bosætte sig, arbejde og etablere virksomhed i det indre marked.
Forordningen stiller en række krav og forpligtelser, herunder krav om at information og selvbetjening skal kunne tilgås på et af de officielle EU-sprog. I Danmark er der valgt engelsk.
Single Digital Gateway-forordningen (eur-lex)
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer den nationale implementering af forordningen.
eiD og Single Digital Gateway (digst.dk)
Digitaliseringsstyrelsen udsender i løbet af de næste år vejledninger til myndighederne, i forbindelse med den nationale implementering af forordningen i Danmark.
KL har etableret et projekt, der går ud på at koordinerer indsatsen i kommunerne. Projektet følger Digitaliseringsstyrelsens plan.
Kommunerne skal som selvstændige myndigheder efterleve forordningens krav, men der er nogle aktiviteter der kan gennemføres i fællesskab. Derfor udsender KL løbende kommunikation om forordningen og koordinerende indsatser fra KL.
KL afholder i løbet af projektperioden et antal webinarer for kommunerne om implementering af SDG-forordningen. Fra efteråret 2025 udsender KL og KOMBIT KLIK-opgaver ud til kommunerne med anbefalinger til hvordan kommunerne kan efterleve kravene.
Forventningen er at forordningens krav om adgang til selvbetjeningsløsninger, vil være implementeret primo 2027 for de kommunale løsninger, der er omfattet
Illustration af de tre overordnede forpligtelser i forordningen.
KL har de seneste år afdækket hvilke kommunale områder som er underlagt informationsforpligtelsen i Single Digital Gateway-forordningen. For borgere bosat i Danmark er disse oplysninger tilgængelige på Borger.dk. Informationerne er blevet oversat og har siden 2023 også været tilgængelige for borgere fra andre EU-lande på LifeInDenmark.dk, der er den engelske udgave at Borger.dk. Informationsforpligtelsen er dermed opfyldt.
I 2025 og 2026 ligger fokus på en god implementering af Single Digital Gateway-forordningens forpligtelse til at give adgang til engelske selvbetjeningsløsninger.
KL har sammen med kommunerne afdækket hvilke specifikke brugerrejser for det kommunale område, som er omfattet af forordningens forpligtelse om at give adgang til selvbetjening.
Digitaliseringsstyrelsen har fokus på at udvikle en række komponenter som kan give EU-borgere adgang til danske selvbetjeningsløsninger med eID, svarende til MitID. Hvilket betyder, at danske løsninger, som kan tilgås med MitID også kan tilgås med EU-notificeret eID (de andre EU-landes lokale pendant til MitID).
Foreløbig analyse viser, at der ikke er kommunale beviser eller dokumenter, som er underlagt Single Digital Gateway-forordningens krav om OOTS. Dette kan ændre sig ved nærmere analyse.
I løbet af projektperioden afholder KL en række webinarer for kommunerne, med det formål at ruste kommunerne til implementeringsopgaven.
Fra september 2025 og frem til udgangen af 2026 udsender KL opgaver til kommunerne via KOMBITs KLIK-system.
Single Digital Gateway betyder, at i fremtiden skal følgende brugerrejser for borgere i EU understøttes af kommunerne: