Frederikshavn Kommune skaber sundere bygninger med den sandsynlige indeklimamodel

Vurdering af bygningernes kvalitet og potentiale

Med Nøgletalssamarbejdets model for indeklima kan kommunen vurdere bygningernes kvalitet og potentiale ud fra fire parametre. Det giver kommunen et godt grundlag for at prioritere indsatser og tage databaserede beslutninger.

"Vi fokuserer på at skabe sunde bygninger og glade brugere," siger Bo Niebuhr, der er afdelingsleder for Projektering og Plan. Ved at kombinere data og brugernes oplevelser kan kommunen prioritere ressourcerne effektivt. Indsatsen er en del af en langsigtet strategi, der skal sikre, at bygningerne opfylder nutidens og fremtidens lovkrav og praktiske behov.

Det starter med ‘Det sandsynlige indeklima’

‘Det sandsynlige indeklima’ er udgangspunktet, fordi det kan måles hurtigt og ikke er teknisk tungt. "Når vi starter med at gøre dette, kan vi få et rent indtryk", fortæller Bo. De mødes også med brugerne én gang årligt, for at sammenligne med ‘det oplevede indeklima’. Hvis de efterfølgende vurderer, at der er behov, går de videre til ‘det målte indeklima’, for at validere.

Modellen for sandsynligt indeklima ser på bygningernes evne til at skabe et godt indeklima uden at inddrage, hvordan rummene bruges. ”Styrken ved modellen er, at den skaber et klart billede af, om bygningen kan understøtte dens funktion,” forklarer Bo.

Tidligere blev indeklimaet vurderet ud fra erfaringer og subjektive vurderinger fra dem, der lavede bygningssyn. Det gjorde det svært at sammenligne data på tværs af bygninger og det var ikke nødvendigvis de mest presserende problemer, der blev prioriteret. 

4 parametre til et godt indeklima

Med den Nøgletalssamarbejdets model kan kommunen vurdere bygningernes evne til at skabe et godt indeklima. Vurderingen sker ud fra fire parametre:

1. Termisk klima: Afhænger af ventilation, solafskærmning og vinduernes retning.
2. Akustik: Undersøges via materialer som akustikplader.
3. Atmosfære: Luftkvalitet vurderes ud fra ventilationssystemets tilstand.
4. Belysning: Bedømmes ud fra typer, antal og placering af lyskilder.

Ifølge Bo giver modellen et godt udgangspunkt for at finde behov, der kan undersøges mere grundigt gennem måling eller oplevelser.

Dataene kan også dokumentere fremskridt og planlægge investeringer. Et mål er fx at alle klasselokaler skal have mekanisk ventilation inden 2030, og at ingen rum må vurderes som ‘dårlige’ ifølge modellen. Modellen gør det muligt at følge forbedringer i bygningernes kvalitet og brugernes oplevelser.

Data og dialog er vejen frem

Processen har ikke været uden udfordringer. Bo fortæller, at det har været svært at få skoleledelser og bygningsansvarlige til at tage ansvar for indeklimaet. "Når du er leder af en skole, så er det faktisk dig, der sidder i den taburet. Det er dit ansvar at have styr på de ting.”

Han fremhæver, at det kræver tid og dialog at skabe den forståelse. Derfor holder kommunen årlige møder med skoleledelser. "Når vi mødes med skoleledelserne, kan vi præsentere data og sammenligne med deres oplevelser. Det er et stærkt værktøj," siger Bo.

For at gøre dialogen mere effektiv har kommunen udviklet en pixibog, der fungerer som en guide til at drøfte indeklimaforhold. "Den hjælper med at sikre, at vi får taget snakken om udfordringer og løsninger på en konstruktiv måde," fortæller Bo.

Små forbedringer med stor effekt

Et eksempel på modellens styrke er en skole i Skagen. "Her gennemførte vi en akustisk renovering, hvor der ikke på forhånd var nogen klager over akustikken. Men efter forbedringen sagde de: 'Hvor er det blevet godt!' Det viser, at selv små forbedringer kan gøre en stor forskel," fortæller Bo.