Gå til hovedindhold
Nyhed
Konferencer
Sundhed

Tilmeldingen til KL's Sundhedskonference 2027 er nu åben

Onsdag den 3. marts 2027 // Aalborg Kongres & Kultur Center.

27. okt. 2026

Indhold

    Sundhedsvæsenet er under forandring. Med den nye sundhedsstruktur og etableringen af sundhedsrådene skal kommuner og regioner samarbejde på nye måder om at skabe et mere lige, sammenhængende og nært sundhedsvæsen – tættere på borgeren. På KL's Sundhedskonference 2027 sætter vi fokus på, hvordan vi omsætter de nye rammer til stærke fællesskaber, nye løsninger og konkret handling – og hvordan kommunerne griber deres rolle i den nære sundhed.

    Dagen falder i to dele. I første del zoomer vi ud og ser på samarbejdet mellem kommuner og regioner: Hvordan skaber vi tillid og fælles retning på tværs, når ansvaret skal deles? Hvad kræver det politisk og administrativt at få sundhedsrådene til at levere? I anden del zoomer vi ind på den nære sundhed i kommunerne: Hvordan skaber vi gode borgernære løsninger tæt på hverdagslivet – og hvad kan vi lære af de kommuner, der allerede er i gang?

    Vi samler politikere, ledere og fagfolk til en dag med skarpe oplæg, konkrete erfaringer og plads til de svære spørgsmål.

    Dagen før konferencen laver vi i år et særligt netværksarrangement, hvor programmet byder på en ærlig samtale om vejen fra Christiansborg til den kommunale virkelighed, faciliterede netværksrunder om sundhedspolitiske emner samt vin og mad med tid til at fortsætte snakken efter oplæggene. Mød bl.a. borgmester Dorte West, tidligere minister Karsten Lauritzen, tidligere borgmester Marie Stærke og direktør i KL, Christian Harsløf.

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Konsulent

    Nina Svendsen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3832

    E-mail: nisv@kl.dk

    Konsulent

    Martina Cavarretta Bertelsen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3153

    E-mail: macb@kl.dk