Kontakt
Sara Backe
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3680
E-mail: sarb@kl.dk
Trine Cornelius Høgh
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3175
E-mail: trch@kl.dk
Ældreloven trådte i kraft for lidt over et halvt år siden. Arbejdet med at implementere loven og efterleve værdierne og intentionerne er fortsat en konstant i kommunernes arbejde. Derfor genoptager KL webinarrækken med undertitlen ”et kig i maskinrummet”, hvor vi i samarbejde med en række kommuner inviterer til et kig ind i det maskinrum, der hedder økonomistyring for at dele de gode eksempler og erfaringer, der allerede er gjort.
Som led i webinarrækken dykker vi blandt andet ned i, hvordan kommunerne kan skabe en styringsmodel, der både understøtter overblik, borgernes sammenhængende forløb, faglig kvalitet og budgetterne i den daglige opgaveløsning.
På andet webinar i rækken, den 23. marts 2026, kan I møde afdelingsleder Peter Vestergaard Jensen og visitator Pia Horskjær Madsen, som inviterer jer med ind i maskinrummet ift. kommunens arbejde med implementering af ældreloven, herunder fokus på deres styringsmodel. Vi skal også høre om, hvordan Sønderborg Kommune har tilrettelagt den løbende dialog omkring helhedspleje i de enkelte borgerteams.
Målgruppen er økonomichefer og -medarbejdere på ældreområdet, ældrechefer, udviklings-, analyse og/eller BI-konsulenter, visitatorer, myndighedsledere mm. på ældreområdet.