Gå til hovedindhold
Nyhed
Sundhed
Ældre

Ansøgning som deltagerkommune i skaleringssamarbejde om vagtplanlægning

Skaleringsledere er fundet – nu åbner KL for ansøgninger som deltagerkommune i skaleringssamarbejde om datadrevet vagtplanlægning

2. sep. 2026

Indhold

    KL har udvalgt tre klynger med hver sin skaleringsledelse i kommunernes skaleringssamarbejde om datadrevet vagtplanlægning: Hillerød Kommune, Frederiksberg Kommune og et delt samarbejde mellem Lemvig og Odder Kommune. Fra 1. september 2026 åbner KL for ansøgninger fra kommuner, der ønsker at deltage som deltagerkommune i en af de tre klynger. Der er plads til tre deltagerkommuner i hver klynge.

    Baggrund

    Skaleringssamarbejdet om vagtplanlægning skal modne og udbrede brugen af datadrevet vagtplanlægning med udgangspunkt i ældreområdet. Samarbejdet er todelt: I en lokal modningsfase på ca. 6 måneder tilpasser og afprøver skaleringslederen løsningen hos sig selv. Herefter indgår op til tre deltagerkommuner i et fællesskab med skaleringslederen over de følgende ca. 12 måneder, hvor der arbejdes med lokal skalering, støttet af samarbejdet i klyngen.

    De tre klynger

    Skaleringsleder Leverandørløsning Forventet lokal opstart Deltagerkommuner træder ind i samarbejdet
    Lemvig Kommune og Odder Kommune Pondoo/KMD  1. oktober 2026 1. april 2027
    Frederiksberg Kommune EG/Altiplan (modulet Automatisk planlægning) 1. oktober 2026 1. april 2027
    Hillerød Kommune Deloitte Plans Vagtplanlægning 1. oktober 2026 1. april 2027


    Lemvig Kommune og Odder Kommune

    Lemvig Kommune og Odder Kommune går sammen om skaleringsledelsen. De to kommuner samarbejder med KMD og Pondoo om at udvikle en løsning med integration til vagtplanssystemet KMD Opus. I løsningen vil der også være snitflade til KMD Nexus og Pondoo ruteplanlægning. Samarbejdet har opstart den 1. oktober 2026, og deltagerkommuner forventes at træde ind i samarbejdet 1. april 2027.

    Frederiksberg Kommune

    Med udgangspunkt i vagtplanssystemet Altiplan fra EG/Silkeborg Data indleder Frederiksberg pilottest af modulet automatisk planlægning med opstart 1. oktober 2026. Deltagerkommuner forventes at indtræde i samarbejdet 1. april 2027.

    Hillerød Kommune

    Klyngen med Hillerød Kommune som skaleringsleder arbejder med løsningen Deloitte Plans. Kommunen har forventet lokal opstart 1. oktober 2026, og deltagerkommunerne træder forventeligt ind i samarbejdet 1. april 2027.

    Sådan ansøger du som deltagerkommune

    Kommuner der ønsker at ansøge om at blive en del af en af de tre klynger kan læse mere om ansøgningskriterier, krav om medfinansiering mm. på videncenter.kl.dk:

    Kommunernes skaleringssamarbejde om datadrevet vagtplanlægning

    I ansøgningen skal det angives, hvilken af de tre klynger der ansøges om deltagelse i. Der er plads til tre deltagerkommuner i hver klynge.

    Frister

    Der er frist for ansøgning den 1. oktober 2026, og der kan forventes svar senest den 30. oktober 2026. 

    Økonomi

    Som deltagerkommune modtager man tilskud på ca. 375.000 kr. Kommunen skal selv medfinansiere svarende til tilskuddet gennem løn, systemindkøb, analyser eller lignende.

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Morten Ejlersen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3908

    E-mail: moe@kl.dk