Vi har netop lagt sidste hånd på programmet, og vi glæder os til at præsentere et stærkt felt af oplægsholdere. På dagen vil du bl.a. kunne høre ældreminister Mette Kierkgaard (M) og formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Anders Winnerskjold (S) tage os igennem ældrereformens første (knap) 100 dage. Derudover vil Aarhus Kommune fortælle om deres foreløbige erfaringer med at arbejde med helhedspleje og rummelige pleje- og omsorgsforløb i praksis.
Det er ikke kun ældreplejen, der i disse år er i forandring. Det samme gælder for den ældre befolkning og kommende generationer af ældre, som med tiden bliver modtagere af ældrepleje. Aldringsforsker og etnolog Aske Juul Lassen vil dykke ned i de nye gamles ældreliv og give os et indblik i hvilke behov og forventninger den nye genereration af ældre har til ældreplejen.
Tilmeld dig KL’s Ældre- og Sundhedskonference d. 1. oktober 2025 på Comwell i Kolding og deltag i dialogen om, hvordan vi sammen skaber nye løsninger på ældreområdet.