Gå til hovedindhold
Nyhed
Sundhed
Ældre

KL holder sygelejefaglig temadag til januar

KL afholder temadag om den kommunale sygepleje den 27. januar 2026 i Odense. Temadagen har et fagligt fokus, og vil være centreret omkring syv forskellige sessioner med hvert sit fokusområde, der er aktuelt for udviklingen af den kommunale sygepleje.

7. nov. 2025

Indhold

    Rammerne for den kommunale sygepleje er under forandring med sundhedsreformen. Regionerne får ansvaret for akutfunktionen, og Sundhedsstyrelsen skal udarbejde kvalitetsstandarder for kommunal sygepleje og styrket basal palliation. Herudover skal den kommunale sygepleje fra 2027 være en del af helhedsplejen, jf. ældrereformen og omfattes af frit valg.

    Temadagen har et fagligt fokus, og vil være centreret om syv forskellige sessioner med hvert sit faglige fokusområde, der er aktuelt for udviklingen af den kommunale sygepleje.

    Temadagen er relevant for alle med berøring til praksis i den kommunale sygepleje.

    Se det fulde program for temadagen og tilmeld dig her: 

    KL's Temadag om Sygepleje 2026

    Kontakt

    Konsulent

    Emil Mikkel Jensen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3323

    E-mail: emmj@kl.dk