Gå til hovedindhold
Nyhed
Sundhed
Konferencer

Hvor sundhed bor – tilmeld dig KL’s sundhedskonference 2026

Du kan nu tilmelde dig KL’s sundhedskonference 2026, hvor vi den 24. februar samler kommuner, regioner, interesseorganisationer og andre centrale aktører på sundhedsområdet til en dag med inspiration, dialog og vidensdeling på Comwell i Kolding.

19. nov. 2025

Indhold

    På dette års sundhedskonference stiller vi skarpt på sundhedsreformen og den nationale sundhedsplan, der skal danne afsættet for den omlægning af sundhedsvæsenet, som vi står over for i de kommende år. Dette gør vi med udgangspunkt i temaet: Hvor sundhed bor - for der er ingen tvivl om, at fundamentet for et sundt liv skal skabes i nærmiljøet. At der er gode tilbud om bevægelse og rammer for meningsfulde fællesskaber, der hvor man bor.

    Vi har sammensat et program, der sætter fokus på kommunernes nye rolle på sundhedsområdet. Her får vi blandt andre besøg af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der tager temperaturen på sundhedsreformen – hvor står vi nu, og hvad er det næste skridt? Derudover vil Jonas Egebart, direktør for Sundhedsstyrelsen, dele tankerne bag det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen er kommet med i forhold til, hvordan den nationale sundhedsplan skal sætte retning for og realisere omstillingen til fremtiden.

    Eftermiddagens program vil have fokus på, hvordan vi arbejder med sundhed og trivsel i nærmiljøet, og hvilken betydning omgivelserne og samspillet har for vores sundhed. Hør blandt andre Ane Cortzen, studievært og arkitekt fortælle om, hvordan gode og gennemtænkte boligområder og infrastruktur kan fremme fællesskab, livskvalitet og tilgængelighed. 

    Udover plenumprogrammet har du mulighed for at deltage på to af de otte forskellige sessioner.

    Du kan læse mere om plenumprogrammet og de forskellige sessioner samt tilmelde dig konferencen på linket nedenfor. 

    KL's Sundhedskonference 2026

    Kontakt

    Konsulent

    Emil Mikkel Jensen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3323

    E-mail: emmj@kl.dk

    Konsulent

    Nina Svendsen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3832

    E-mail: nisv@kl.dk

    Chefkonsulent

    Lise Holten

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3558

    E-mail: lht@kl.dk