Stor kortlægning af tvangsindlæggelser i psykiatrien

Der skal være mindre tvang i psykiatrien. Det fremgår af den politiske aftale En bedre psykiatri (november 2023).

I arbejdet med at nedbringe brugen af tvang har der – indtil nu – primært været fokus på tvang under indlæggelsen. I en ny undersøgelse rettes blikket mod de tilfælde, hvor selve indlæggelsen foregår med tvang. Målet er at blive klogere på de forløb, der går forud og dermed også få mere viden om forebyggelsesmulighederne.  

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser, at antallet af borgere, der tvangsindlægges, har været relativt stabilt i 2020-24, hvor niveauet i hele perioden ligger omkring 2.500 personer om året. Men samtidig er der sket en markant stigning i andelen, der genindlægges med tvang.

Det gælder ikke mindst blandt børn og unge: I 2020 var det 24 pct., der blev genindlagt med tvang indenfor et år. I 2023 var andelen 41 pct. På voksenområdet er de tilsvarende tal 21 pct. og 30 pct. Det er særligt unge på 17, 18 og 19 år, der genindlægges med tvang. Det kan blandt andet afspejle problematikker ved overgangen til voksenområdet.

Undersøgelsen viser også, at borgere der bor på botilbud og anbragte på børne- og ungehjem, der indlægges med tvang, generelt har kortere indlæggelser end andre borgere. Samtidig genindlægges de med tvang i større omfang end øvrige voksne, børn og unge. Samlet set kan det indikere, at borgere på botilbud og børne- og ungehjem udskrives hurtigere end andre patienter, der indlægges med tvang i psykiatrien.

De borgere, som genindlægges med tvang, har typisk været indlagt i relativt kort tid før genindlæggelsen. Det mønster flugter med, at fagpersoner i undersøgelsen udtrykker bekymring for, at det kan øge risikoen for genindlæggelse med tvang, hvis borgerne udskrives hurtigt. Det kan både dreje sig om, at borgeren ikke er kommet sig tilstrækkeligt, ligesom der kan være problemer med at nå at få en støtteindsats på plads efter borgeren er udskrevet.

Potentiale for bedre forebyggelse

Blandt både borgere, pårørende og fagpersoner viser undersøgelserne, at der er bred enighed om, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at kunne indlægge med tvang for at forhindre fare og håndtere akutte kriser – også selvom indlæggelserne kan opleves som grænseoverskridende, umyndiggørende og skamfulde. 
Nogle tvangsindlæggelser ser dog ud til at have sin rod i et generelt presset område. Flere borgere fortæller, at de har manglet relevante tilbud i tiden op til indlæggelsen, eller at de bliver afvist i akutmodtagelsen og ikke kan blive frivilligt indlagt. For nogle har det betydet, at de har lært sig en måde at tale eller handle på, så de opfylder de faglige kriterier for en tvangsindlæggelse.

Undersøgelsen af borgernes oplevelse af forløb forud for tvang peger på, at der er et potentiale for at nedbringe antallet af tvangsindlæggelser gennem et styrket samarbejde på tværs af sektorer. Samarbejdet er i dag udfordret af flere forhold, fx kan både forskellige lovgivninger og forskellige faglige tilgange mellem de professionelle aktører samt et presset system, besværliggøre et koordineret samarbejde. Andre udfordringer, der peges på, er barrierer for informationsdeling

To delanalyser – og en opsamling på tværs

Undersøgelsen består af to delanalyser. Den første belyser borgernes oplevelser af forløbet omkring en tvangsindlæggelse og er udarbejdet af Komponent for KL. Den anden belyser det tværsektorielle samarbejde forud for en tvangsindlæggelse og er gennemført af Social- og Boligstyrelsen.

Borgernes oplevelser af forløb med tvang i psykiatrien (pdf)

Det tværsektorielle forløb forud for en indlæggelse med tvang (pdf) | sbst.dk

Social- og Boligstyrelsen og Komponent har også lavet en kortere udgivelse, der samler de væsentligste fund fra de to delanalyser. Hent publikationen:

Forløb forud for indlæggelser med tvang i psykiatrien (pdf) | sbst.dk