Kontakt
Hanne Gøttrup
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3249
E-mail: hgh@kl.dk
KL afholder et webinar om ændringerne af lov om socialtilsyn den 29. september 2025. kl. 13:30-14:30
Folketinget har vedtaget lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og forskellige andre love (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.). De nye regler træder i kraft den 1. januar 2026.
Læs den nye lov | Retsinformation
Der gennemføres en række ændringer af lovgivningen om socialtilsynet, som samlet set skal forenkle, målrette og effektivisere socialtilsynet, og gøre det mere risikobaseret. Den nye lov om socialtilsyn forventes at medføre et mere fokuseret tilsyn i forhold til de tilbud og plejefamilier, hvor der ikke er den nødvendige kvalitet. Som minimum skal plejefamilier have tilsynsbesøg hvert 2. år og tilbud minimum hvert 3. år. Endvidere forenkles kvalitetsmodellen og tilsynene skal føre uanmeldte tilsynsbesøg.
Oplægsholder på webinaret er Janet Samuel, kontorchef i KL og Lone Larsen, chefkonsulent i Social- og Boligministeriet. Der vil være mulighed for at stille opklarende spørgsmål til de nye regler.