Hvordan får kommunerne værdi af § 17, stk. 4-udvalg?

Hvordan bruger kommunerne § 17, stk. 4-udvalg?

Fra unges trivsel til udvikling af bymidter og landdistrikter: Kommunerne bruger § 17, stk. 4-udvalg til at arbejde med et bredt spektrum af konkrete politiske opgaver, hvor der er behov for tid og rum til at bringe forskellige perspektiver sammen. Det viser KL’s nye erfaringsopsamling, som 76 kommuner har bidraget til.

Blandt de 76 kommuner, der har deltaget i erfaringsopsamlingen er der 50 kommuner, der har mindst ét § 17, stk. 4-udvalg. Til sammen har disse 50 kommuner i alt 123 § 17, stk. 4-udvalg, typisk 1-3 udvalg pr. kommune.

I hovedparten af kommunerne deltager borgere, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder i udvalgene. Andre eksempler på deltagere omfatter eksperter samt kommunale ledere og medarbejdere.

Et bredere beslutningsgrundlag – men ikke uden omkostninger

I KL’s nye erfaringsopsamling vurderer forvaltningerne i 72 procent af kommunerne med § 17, stk. 4-udvalg, at udvalgene understøtter kommunalbestyrelsens beslutninger. Derudover peger 70 procent af kommunerne på, at udvalgene giver større tilfredshed med løsningerne, og 62 procent fremhæver, at de giver større forståelse for beslutningerne. Resultaterne peger dermed på, at § 17, stk. 4-udvalg kan bidrage til at styrke det repræsentative demokrati ved både at kvalificere de folkevalgtes beslutninger og skabe større forståelse for dem.

Vurderingerne af forvaltningens ressourceforbrug er mere delte. 28 procent vurderer, at udvalgene er for ressourcekrævende i forhold til udbyttet, mens 34 procent er uenige i, at det er tilfældet. Udvalgsarbejdet rummer også en politisk afvejning: Mere tid til at udvikle politik og gå i dybden med en sag skal findes i en hverdag, hvor arbejdet i kommunalbestyrelsen og de stående udvalg allerede tager tid.

Arbejdsformen skal passe til opgaven

Derfor skal § 17, stk. 4-udvalgene bruges til de rette opgaver, hvorimod kommunerne fremhæver brugen af dialogmøder og workshops til konfliktfyldte eller lokalt følsomme sager, hvor løsninger udvikles sammen.

Samtidig peger erfaringsopsamlingen på, at arbejdsformen kræver et klart formål og en velovervejet deltagerkreds. Et § 17, stk. 4-udvalg kan bringe vigtige erfaringer og perspektiver ind i det politiske arbejde. Det kræver dog overvejelser om, hvem der deltager, hvilke perspektiver der mangler, og hvordan udvalgets input indgår i den politiske behandling.

Derudover peger kommunerne på, at udvalgenes varighed bør tilpasses opgaven, så de ikke fortsætter længere end nødvendigt, konkurrerer med de stående udvalg eller bliver en varig platform for ikke-folkevalgte.

Gode erfaringer i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er blandt de kommuner, der bruger arbejdsformen bredt. Kommunen har ni § 17, stk. 4-udvalg, blandt andet Mangfoldighedsudvalget og Uddannelses- og Arbejdsmarkedsrådet. Her bidrager politikere og eksterne repræsentanter for borgere, organisationer og interessegrupper med rådgivning til det politiske arbejde.

Hvilken viden mangler vi for at træffe en politisk beslutning – og hvem kan bidrage med den? Aalborgs erfaringer peger på, at de spørgsmål er centrale, når et § 17, stk. 4-udvalg skal sammensættes.

Ifølge Kirja Holland Thomsen, leder af ’Kommunikation og Udvikling’, fungerer udvalgene bedst, når formålet er tydeligt, medlemmerne repræsenterer forskellige perspektiver, og der er en klar kobling til den politiske beslutningsproces. Det handler både om, hvad deltagerne skal arbejde med, og hvordan deres bidrag skal indgå i den politiske behandling.

”Vi oplever, at udvalgene giver os et bredere grundlag for beslutningerne. De har især værdi, når en opgave går på tværs af forvaltninger og sektorer. Her kan dialogen mellem politikere og eksterne aktører bringe nye perspektiver ind, og det betyder, at der bliver skabt et større ejerskab til beslutningerne,” siger Kirja Holland Thomsen.

Ifølge Kirja Holland Thomsen kom værdien af de eksterne perspektiver til udtryk i kommunens Mangfoldighedsudvalg, hvor der er mulighed for at have civilsamfundsrepræsentanter med i en toårig periode. Det har udvalget benyttet sig af for at få flere stemmer og mere viden med om udvalgte emner. Processen har bidraget til at udvikle kommunens mangfoldighedspolitik og de handlinger, der understøtter den.

Aalborg Kommune vurderer samtidig, at udbyttet af udvalgene står mål med forvaltningens ressourceforbrug. Spørgsmålet er derfor ikke, om et § 17, stk. 4-udvalg er en god idé i sig selv, men hvilken opgave det skal løse. Aalborgs erfaringer peger på, at arbejdsformen skal vælges efter det, der er brug for – ikke omvendt.