Gå til hovedindhold
Nyhed
Klima

Sådan kan erhvervsliv og kommuner skabe grøn omstilling sammen. DI og KL vil udbrede de gode erfaringer

I en ny fælles-publikation fra DI og KL fremhæves fem cases, der ifølge organisationerne viser, hvordan grøn omstilling kan skubbes succesfuldt frem af erhvervsliv og kommuner

26. nov. 2025

Indhold

    I case-kataloget står samspillet mellem ønsker fra det offentlige og erhvervslivets løsninger centralt.

    Stort potentiale i tæt samspil mellem erhvervsliv og kommuner

    På området for offentlige indkøb kan læseren eksempelvis orientere sig i, hvordan man i Silkeborg Kommune har skabt et større marked for beklædning af genbrugs-materialer til personalet.

    Ud over genbrugs-tekstil i Silkeborg Kommune, er der i case-kataloget fokus på genbrug af gamle fliser i en case fra Aalborg Kommune samt både grønne affaldsskure og flyttekasser i anden case fra Københavns Kommune.

    Vigtigt, at vi samarbejder om at finde balancerne

    Samtidig indeholder kataloget også cases med vedvarende energi-projekter, herunder Kassø Solpark i Aabenraa Kommune samt Kolind Solpark i Syddjurs Kommune samt opbakningen hertil. Og netop den brede inddragelse og samarbejdet, er helt centralt, mener formand for Kommunernes Klimahandlingsudvalg Frank Schmidt Hansen.

    ”Hvis vi som samfund skal nå vores klimamål, er det helt afgørende, at vi alle arbejder i samme retning. Over hele landet arbejder kommuner og erhvervsliv allerede tæt sammen om grønne løsninger, og vi håber med udgivelsen her at kunne inspirere til endnu mere samarbejde mellem kommunerne og erhvervsliv om tiltag, der både gavner klimaet, virksomhederne og demokratiet,” siger Frank Schmidt-Hansen.

    Publikummet for case-samlingen er både erhvervsliv, kommunalpolitikere og borgere. 

    ”Det er netop den lokale forankring og fælles indsats, der gør det muligt at omsætte ambitioner til handling og drive Danmark mod et CO₂-neutralt samfund,” siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimachef i DI.

    Case-samlingen kommer i kølvandet på indgåelsen af et partnerskab mellem Dansk Industri og Kommunernes Klimahandlingsudvalg på vegne af KL. Partnerskabet skal understøtte den grønne omstilling gennem fælles samarbejde.

    Dokumenter

    Kontakt

    Konsulent

    Emil Sloth Andersen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3148

    E-mail: emsa@kl.dk