Professor: Kommunerne skal vise styrke over for tech-giganterne

Digitale løsninger skal matche samfundets værdier

Teknologi former vores institutioner, vores demokrati og vores hverdag. Også i kommunerne. Det kalder på eftertanke.

"Jeg tror, vi har brug for at stoppe lidt op og se på, hvad det er for værdier eller pejlemærker, som vi mener, at teknologien, som vi installerer, skal hænge sammen med eller være i “sync” med,” siger Mikkel Flyverbom. 

Mikkel Flyverbom er professor i på CBS, hvor han forsker og underviser i, hvilke konsekvenser digitale transformationer har på mennesker, organisationer og samfund. Mikkel er desuden medlem af Dataetisk Råd og er en kendt stemme i den offentlige debat. Fra 2022-2024 stod han i spidsen for regeringens Ekspertgruppe om Tech-giganter, som blandt andet kom med rapporten “Techgiganternes rolle som digital infrastruktur” i regi af Digitaliseringsministeriet.

Vi bør stille krav

I dag mener alle, at der helt naturligt bør stilles krav, når det handler om eksempelvis finans, miljø og fødevarer. Ingen ville mene, at en virksomhed eller offentlig myndighed kunne få lov til at forurene eller optræde uetisk. 

Men når det gælder de store koncerner, der i dag stiller digitale tjenester og infrastruktur til rådighed, står det som oftest helt anderledes til. Til dem stilles der slet ikke krav på samme måde. Det handler blandt andet om spørgsmål som fair konkurrence, datasikkerhed og modstandsdygtighed over for politisk pres, respekt for demokratiske spilleregler samt beskyttelse af børn og borgere.

“Det handler om at kunne stille nogle krav og have aftaler med disse virksomheder. Have nogle former for offentlig-private samarbejder på dette område, som vi også kender det fra transport og elektricitet og på andre typer af infrastrukturområder. Det giver mulighed for demokratisk kontrol, men også mulighed for konkurrence, og at virksomheder kan tjene penge,” siger Mikkel.

Hav fokus på kerneopgaven, ikke på teknologien

For kommunerne bør digitalisering handle om at understøtte en kerneopgave eller dele heraf.

“Og det er det modsatte af at sige, at nu er der noget ny teknologi, som vi må se at få installeret, uanset om vi har brug for det, eller uanset om det egentlig matcher vores værdier, eller om det understøtter de kerneopgaver, vi gerne vil løse,” siger Mikkel.

Mikkel Flyverbom nævner i denne sammenhæng også kunstig intelligens.

“Vi bør nok ikke hele tiden tænke, at det skal være generativ kunstig intelligens, der skal løse opgaverne, men at der findes nogle gamle fine former for automatisering, som det egentlig var mere oplagte at bruge til at løse en konkret opgave,” siger Mikkel.

Gå ikke efter det sidste nye digitale fix

Ifølge Flyverbom er det på tide at gøre sig mere fri af teknologiske trends og kommercielt pres. Digitale systemer skal vurderes som samfundskritisk infrastruktur – med krav om ansvarlighed, gennemsigtighed og demokratisk kontrol - fordi digitaliseringen påvirker vores liv og samfund på en så helt grundlæggende og gennemgribende måde.

“Det kræver måske nogle gange, at man i det offentlige laver færre og bedre digitaliseringsprojekter og investerer mere i dem. At man bruger flere kræfter på at udrulle dem på måder, som gør dem meningsfulde, snarere end at man hele tiden er i gang med at installere noget nyt,” siger Mikkel.