Kontakt
Jan Struwe Poulsen
AI- & Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3234
E-mail: jtp@kl.dk
Beskyttelse af borgernes data i kommunerne står højt på dagsordenen. På Digitaliseringsmessen den 23. september kan du opleve konkrete løsninger inden for cybersikkerhed, AI og informationssikkerhed, der kan styrke beskyttelsen af borgernes data.
Digitaliseringsmessen tilbyder igen i år en række guidede ture til dig, der vil høre mere om arbejdet med at beskytte borgernes data, og derfor kan du på messen komme med på en cybersafari.
Arbejdet med at beskytte borgernes data i kommunerne har aldrig været vigtigere. På cybersafari bliver du introduceret til en række innovative datasikkerhedsløsninger. Du kan opleve alt fra avanceret cybersikkerhed, brug af AI og informationssikkerhed til effektive metoder for at beskytte borgernes data på bedste vis – og blive klogere på, hvordan vi kan sikre en tryg og sikker digital fremtid.
En guidet tur har 4-7 stop hos forskellige leverandører, der hver især har forberedt et 5 minutters pitch af et produkt, en teknologi eller en service inden for turens tema. Turene foregår med en turguide i spidsen, der guider jer rundt som samlet gruppe.
I år bliver de guidede ture gennemført med helt nyt udstyr. De tidligere in-ear-høretelefoner er erstattet af over-ear-headsets, som lukker bedre af for støjen på messen. Sammen med en mere stabil forbindelse skal det sikre, at du som deltager kan høre guiden tydeligt under hele turen.
Udstyret gør det også lettere at holde gruppen samlet. Hver tur får sin egen farve, så du som deltager hurtigt kan se, hvilken gruppe du hører til.
Udstyret gør det også lettere at holde gruppen samlet. Hver tur får sin egen farve, så du som deltager hurtigt kan se, hvilken gruppe du hører til.