Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Sundhed

Oplev fremtidens digitale velfærd på Digitaliseringsmessen 2026

Fremtidens velfærd samt AI og digitale løsninger tæt på borgerne er blandt temaerne, når Digitaliseringsmessen åbner dørene den 23. september. Gå på opdagelse i programmet, og sammensæt din dag.

3. sep. 2026

Indhold

    Hvordan kan digitale løsninger skabe mere tid til kerneopgaverne og en bedre hverdag for borgerne? Hvordan kan AI understøtte vores arbejde? Og hvordan sikrer vi, at den digitale udvikling fortsat tager udgangspunkt i mennesker?

    Det er nogle af de spørgsmål, du kan blive klogere på til Digitaliseringsmessen 2026 i Odense Congress Center.

    Digitalisering skal styrke velfærden

    Digitale løsninger kan skabe mere tid til kerneopgaverne og bedre service for borgerne. På messen kan du blandt andet høre om intelligent ruteplanlægning i hjemme- og sygeplejen, fremtidens vagtplanlægning og borgerrettet AI, der kan gøre mødet med kommunen og ansøgningsprocesserne mere intuitive.

    Borgerne skal med, når velfærden bliver digital

    Nye teknologier og AI kan være med til at skabe bedre velfærd, men udviklingen skal tage afsæt i borgernes oplevelser og behov. Hør om de konkrete initiativer i Kommunernes digitaliseringsprogram og om, hvordan borgernes stemme kan få en større rolle, når den offentlige sektor udvikler nye digitale løsninger.
    AI tæt på borgere og medarbejdere

    Flere oplæg viser teknologien i praksis. Nyborg Kommune, NTT DATA og FrontDesk demonstrerer en digital kollega, der kan svare på spørgsmål, registrere fremmøde og vise borgere på rette vej.

    KOMBIT giver sit perspektiv på, hvordan kommunerne gennem fælles løsninger og ansvarlige rammer kan få mere konkret værdi ud af AI. Du kan også få nyt fra det politiske maskinrum.

    Svend Brinkmann afslutter dagen

    Dagen rundes af med Svend Brinkmann og oplægget Det menneskelige i maskinernes tid. Her fortæller han om, hvad der sker med mennesket, når AI kan løse stadig flere opgaver for os.

    Digitaliseringsmessen finder sted den 23. september i Odense Congress Center. Se programmet, sammensæt din dag, og tilmeld dig messen.

    Digitaliseringsmessen 2026: Læs programmet her

    Digitaliseringsmessen

    Messen er relevant for alle, der arbejder med digitalisering i den offentlige sektor. Det gælder både chefer, ledere og specialister indenfor digitalisering, borgerservice og de kommunale fagområderne. Messen er også relevant for dig, der ikke har digitalisering i din titel. Mange af de vigtigste digitale forandringer sker ude i fagområderne.

    Digitaliseringsmessen giver dig

    1. Overblik over den kommunale digitale dagsorden
    2. Faglig viden og konkret inspiration til løsninger og næste skridt
    3. Netværk og dialog med leverandører og andre kommuner.

    Digitaliseringsmessen afholdes den 23. september i Odense. Deltagelse koster 1.200,- + moms. OBS. Tilmeldingsfristen er allerede den 17. september.

    Digitaliseringsmessen 2026: Læs mere og tilmeld dig her

    Guidede ture

    Deltag på turene Digital sundhedsrejse, Teknologi i børnehøjde og Tour de velfærd.

    På messen har du mulighed for at deltage på en af vores populære guidede ture, hvor du besøger 4–6 leverandører, der hver især har forberedt et 5 minutters pitch af et produkt, en teknologi eller en service inden for turens tema. Turene foregår med en turguide i spidsen, der guider jer rundt som samlet gruppe. Du kan blandt andet deltage på turene Digital sundhedsrejse, Teknologi i børnehøjde og Tour de velfærd.

    Læs mere om tilmelding til de guidede ture 

    Danskernes møde med sundhedsvæsenet er mere digitalt end nogensinde før, og med etablering af Digitalt Sundhed Danmark bliver det kun mere relevant med denne tur. På turen kan du blive klogere på implementering af digitale patientrettigheder, anvendelse af sundhedsdata og se flere forskellige digitale løsninger, der kan bruges af kommunale medarbejdere til at skabe bedre service for borgerne.

    Digitale værktøjer og nye teknologier er blevet en fast del af hverdagen i skoler og dagtilbud – og samtidig et varmt emne i den offentlige debat. Forskellige løsninger bliver brugt til at understøtte det didaktiske og pædagogiske i mødet med børnene og forældrene. Nogle løsninger bruges til at håndtere administrative opgaver. Det kunne være info- og selvbetjeningsskærme, som fx er vigtige kommunikationsplatforme til børn, forældre og medarbejdere. På turen vil du se konkrete løsninger og få indblik i arbejdet med teknologi i børns læringsmiljøer.

    Vi skal vende blikket mod digitale løsninger for at tackle nogle af de store udfordringer på social-, ældre- og sundhedsområdet. Digitale værktøjer kan frigive tid til medarbejderen, og forbedre borgernes trivsel. Oplev hvordan teknologi kan gøre arbejdet lettere, hvordan fysiske produkter, kan øge sikkerheden og hvordan telemedicinske forløb og digital kommunikation på tværs af sektorer kan skabe en sammenhængende og effektiv pleje for borgerne.

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    AI- & Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk