Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi
Strategi

Ni initiativer skal omsætte kommunernes digitaliseringsstrategi til handling

Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi for 2026-2030, ”Digitale forpligtelser til stærkere velfærd,” blev lanceret i 2025. Nu tager KL næste vigtige skridt og søsætter et fælles kommunalt digitaliseringsprogram, som skal omsætte strategiens ambitioner til konkret handling i kommunerne.

13. jan. 2026

Indhold

    Kommunernes digitaliseringsprogram skal realisere digitaliseringsstrategiens ambitioner om, at udnytte AI til gavn for borgerne, gøre service mere nemt, sikkert og tilgængeligt og give velfærden et digitalt løft.

    KL’s bestyrelse har i december 2025 prioriteret de første ni initiativer, som digitaliseringsprogrammet arbejder med fra starten af 2026. I regi af digitaliseringsprogrammet vil der løbende kunne igangsættes nye initiativer i hele perioden 2026-2030.

    Initiativer bygger videre på kommunernes digitale udvikling 

    Digitaliseringsprogrammet skal understøtte, at kommunerne udnytter de nye teknologier bedst muligt.

    ”Digitaliseringsprogrammet er kommet stærkt fra start med bestyrelsens beslutning om at igangsætte en spændende og bred vifte af initiativer. Kommunerne flytter sig hurtigt på digitaliseringsbanen i disse år. Vi skal bygge videre på den gode digitale i udvikling kommunerne,” siger programchef for digitaliseringsprogrammet Gitte Duelund Jensen, Digitale Projekter, Borgerservice & IT-Arkitektur, KL.

    Kommunernes digitaliseringsstrategi og -program skal ses i samspil med lokale mål og indsatser i den enkelte kommune, samt i det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde mellem stat, kommuner og regioner.

    Som led i opstarten af digitaliseringsprogrammet vil KL etablere KL et digitaliseringsråd, der fremover skal understøtte den fælles prioritering og udvikling af kommunernes digitale indsatser.

    Læs mere om digitaliseringsprogrammet og de første ni initiativer:

    Kommunernes digitaliseringsprogram 2026-2030

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Morten Bue Rath

    Digitale Projekter, Borgerservice & IT-Arkitektur

    Telefon: +45 3370 3589

    E-mail: mobr@kl.dk