Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi

Digital handlefrihed starter med at kende sine afhængigheder

Kommunerne har sat kurs mod større digital handlefrihed. Nu handler det om at omsætte ambitionerne til konkrete strategiske valg, der virker i praksis. Hør mere til Digitaliseringsmessen 2026.

23. jun. 2026

Indhold

    For Allan Schiellerup Bager fra SKI er digital handlefrihed ikke kun et spørgsmål om selve teknologien. Det handler i høj grad om at kende sine afhængigheder og at træffe bevidste valg.

    – Mange taler om digital suverænitet som noget nyt, men i virkeligheden handler det også om nogle af de klassiske IT-dyder. Man skal vide, hvad man har, hvem man er afhængig af, og hvordan man vil reagere, hvis kritiske systemer eller leverandører pludselig ikke er tilgængelige, siger han.

    På Digitaliseringsmessen 2026 deler SKI erfaringer med, hvordan strategisk arbejde med indkøb, kontrakter og implementering kan understøtte kommunernes digitale handlefrihed – og bidrage til at gøre ambitioner til praksis.

     

    Hvad gør vi, hvis systemet ikke virker?

    Ifølge Allan Schiellerup Bager er det første skridt mod mere digital handlefrihed ofte mere jordnært, end mange forestiller sig.

    – Man kan ikke træffe gode beslutninger om nye tiltag, hvis man ikke har overblik over, hvordan billedet ser ud nu. Derfor bør første opgave være at starte med at skabe et klart billede af, hvilke systemer man bruger, hvilke leverandører de er afhængige af, og hvordan det påvirker deres evne til at levere service til borgerne.
    Spørgsmål som: Hvad gør vi, hvis vores system der bruges i ældreplejen, går ned? Hvor hurtigt kan vi komme op at køre igen? Og hvilke leverandører er kritiske for vores drift? er centrale, hvis man vil styrke sin handlefrihed.

    AI vokser ind i spørgsmålet

    Samtidig rejser udviklingen inden for kunstig intelligens nye spørgsmål. Hvor kommer AI-løsningerne fra? Hvordan bruges data? Og hvilke krav bør kommunerne stille til leverandørerne?

    Til Digitaliseringsmessen kan du høre mere om, hvordan I kan styrke suveræniteten i jeres kommune. 

    Tilmelding

    Vil du høre mere om det nyeste inden for digital handlefrihed, beredskab, AI og meget mere? Så er Digitaliseringsmessen stedet for dig. 

    Digitaliseringsmessen 2026 afholdes den 23. september i Odense Congress Center. 

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk