Kontakt
Jan Struwe Poulsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3234
E-mail: jtp@kl.dk
Digitalisering rækker ud over teknologi og handler i sidste ende om at skabe værdi for borgere, medarbejdere og organisationen. På dette todages seminar samler KL og KITA kommunale konsulenter for at arbejde med rollen, værktøjerne og samarbejdet, der får digital strategi til at virke i praksis.
For kommunale digitaliseringskonsulenter, udviklingskonsulenter, projektledere og andre, der arbejder professionelt med digitalisering, melder der sig hvert år en række afgørende spørgsmål: Hvordan omsætter vi strategi til handling? Hvordan bygger vi bro mellem fagområder, stabe og ledelse? Hvordan sikrer vi, at kommunens digitale transformation ikke bare er teknologisk, men skaber reel værdi for borgere, medarbejdere og organisationen som helhed?
På seminaret Digitaliseringskonsulenten får du svar på netop disse spørgsmål. Dette todages seminar er arrangeret af KL i samarbejde med KITA og sætter konsulentens rolle i centrum på en måde, der både udfordrer, inspirerer og giver konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med tilbage til din hverdag. Seminaret kombinerer oplæg fra førende praktikere og eksperter, cases fra kommunal praksis, interaktive øvelser og tid til refleksion – alt sammen med det formål at styrke din faglighed og dit professionelle netværk.
Det første seminar i rækken af i alt fire fandt sted i januar 2026, og deltagerne tog fra Scandic Kødbyen med en god oplevelse og relevante perspektiver i rygsækken:
”Alt indhold på seminaret var yderst relevant. Det hele talte ind i rollen som digitaliseringskonsulent. Jeg blev virkelig inspireret og tog en rygsækfuld med hjem,” lyder det fra Nadja Jonassen, digitaliseringskonsulent i Odder Kommune.
En central ambition med seminaret er at skabe et rum, hvor teori og praksis mødes, og hvor deltagerne aktivt bringer deres egne erfaringer i spil. Det kræver både fagligt stærke oplæg og plads til refleksion og dialog. Blandt deltagerne i januar er der en konsensus om, at seminaret lever op til dette:
”Kurset var en perfekt blanding af oplæg og snak i grupperne. Stor ros til kursusholderne for en ærlig tilgang til tingene - og for at få deres erfaring godt i spil,” udtaler Helene Qvist, digitaliseringspartner for By, Kultur og Miljø, Frederiksberg Kommune.
Seminaret på Scandic Silkeborg den 27.-28. april 2026 er allerede udsolgt. Der er dog stadig ledige pladser, når vi gentager seminaret i Silkeborg den. 8. – 9. oktober 2026, ligesom der også er plads på årets sidste seminar i København på Scandic Kødbyen den 4.-5. november.
Hvad forventer fagcheferne, og hvordan kan du som digitaliseringskonsulent skabe størst mulig værdi?
Hvordan omsætter vi kommunernes digitaliseringsstrategier til konkrete resultater, der giver mening for hele organisationen?
Hvordan kan vi bedst understøtte implementeringen af de omfattende reformer, der rammer de kommende år?
Hvordan skaber vi bedre løsninger og mere sammenhængende velfærd ved hjælp af teknologi – uden at miste blikket for kerneopgaven?
Hvordan kan du arbejde med din egen profil og dine styrker, så du bliver endnu skarpere som rådgiver, brobygger og forandringsagent?