Kontakt
Freya Sloth Hansen
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3645
E-mail: frsh@kl.dk
Miran Sherzad Aref
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3330
E-mail: misa@kl.dk
Hvad skal man som kommune og skole have fokus på, når man tilrettelægger den styrkede indsats for de 10 pct. fagligt mest udfordrerede elever i dansk og matematik? Det sætter webinar den 7. maj fokus på.
Som en del af Folkeskolens kvalitetsprogram er der afsat midler til, at skoler skal lave en styrket indsats for de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik.
Derfor inviterer KL, Nationalt Videncenter for Læremidler og Nationalt Videncenter for Læsning til at fortælle om, hvad man skal være opmærksom på i arbejdet med dansk- og matematikindsatsen på et webinar den 7. maj.
Med afsæt i deres vidensoverblik og anbefalinger "Styrket indsats for de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik | Børne- og Undervisningsministeriet" giver dette webinar indblik i, hvordan skoler og kommuner kan arbejde systematisk og vidensbaseret med indsatsen.
Anbefalinger til indsatser for fagligt udfordrede i dansk og matematik | laeremiddel.dk
Webinaret henvender sig primært til forvaltninger på skoleområdet, skoleledere samt ressourcepersoner på området.
Webinaret holdes den 7. maj 2026 kl. 14.30-16.00. Du tilmelder dig her og modtager link til webinaret dagen før.
Fra skoleåret 2028/2029 skal indsatsen gives til de ca. 10 pct. af skolens elever, der har de største faglige udfordringer i dansk og matematik på alle klassetrin fra 1.-9. klasse. Støtten kan både gives til den enkelte elev og gennem aktiviteter for hele klassen. Indsatsen gives til elever på alle klassetrin fra 1.-9. klasse.
Indtil da kan midlerne eller dele heraf bruges lokalt til praksisudvikling, fx til at afprøve pædagogiske og didaktiske metoder og organiseringsformer.
Læs mere om rammerne for indsatsen her:
Styrket indsats for de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik | uvm.dk