Kontakt
Aaya EL Youssef
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3162
E-mail: aeyo@kl.dk
Nu kan du blive en del af KL’s nye netværk om kvalitetsudvikling på skoleområdet. Netværket samler skolechefer, konsulenter og skoleledere med fokus på det fælles arbejde med kvalitetsudvikling.
Med statens kvalitetstilsyn afskaffet hviler ansvaret for kvalitet og opfølgning i endnu højere grad lokalt. Netværket understøtter kommunernes arbejde med konkrete indsatser, videndeling og et strategisk blik på sammenhængen mellem kvalitetsudvikling, ledelse, evaluering og tilsyn.
Gennem fire møder vil netværket særligt fokusere på fælles kvalitetsforståelser, opbygning af evaluerings- og analysekapacitet i forvaltning, arbejdet med data og kriterier for god tilsynspraksis og ledelse tæt på kerneopgaven.
Tema: Kvalitetsforståelser og evalueringskultur
Tema: Anvendelse af data og analyse
Tema: Kriterier for god tilsynspraksis
Tema: Faglig ledelse tæt på kerneopgaven
Netværket er for forvaltning og skoleledelse, der ønsker at sætte fokus på og styrke kvalitetsarbejdet gennem viden, sparring og erfaringsudveksling. Netværksmøderne vil bestå af videns- og praksisoplæg, kommunale erfaringer og drøftelser med egen kommune og på tværs af kommuner.
For at sikre udbytte og et anvendelsesorienteret arbejde bedes alle deltagere have tænkt over en case, spørgsmål eller igangværende/kommende indsats, hvor du/I søger sparring, inspiration eller udvikling.
I kan tilmelde jer netværket her: