Gå til hovedindhold
Nyhed
Folkeskole
Børn og unge

Nye og Fælles Veje for Folkeskolen

KL inviterer til årets folkeskolekonference den 25. september 2025 i Odense, hvor vi sammen sætter fokus på Nye og Fælles Veje for Folkeskolen. Med afsæt i Folkeskolens Kvalitetsprogram og fagfornyelsen samles kommuner, skoler og eksperter til en dag fyldt med inspiration, dialog og refleksion. Dagen byder på inspirerende oplæg, dialog og praksisnære perspektiver.

14. aug. 2025

Indhold

    Indblik i programmets centrale temaer 

    Et af hovedtemaerne i år er faglig ledelse – et område, der er særligt relevant i en tid, hvor mange af skolens opgaver er under forandring, men hvor medarbejdere stadig har brug for en oplevelse af mening i deres arbejdsliv. Vi får besøg af professor Lotte Bøgh Andersen, som i sit oplæg sætter fokus på, hvordan man med faglig ledelse kan skabe mening for medarbejdere og derigennem kan lykkes med at skabe de nødvendige forandringer. 

    Fagfornyelsen og de kommende fagplaner stiller nye krav til undervisningen. Lise Tingleff Nielsen fra EVA præsenterer en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling med fokus på, hvordan den kan støtte implementeringen af kvalitetsprogrammet og fagfornyelsen. Professor og centerleder, Nikolaj Elf, fra SDU tager i sit oplæg fat på, hvordan fælles kvalitetsforståelser kan skabes i en folkeskole med større frihed og mindre central styring. 

    Vi får også besøg af Langebjergskolen, som arbejder med projektbaseret læring, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i projekter baseret på autentiske problemstillinger. Og vi får besøg af Thorning Skole, hvor man har fokus på praktisk undervisning, hvor eleverne arbejder med konkrete opgaver inden for erhvervsrettede linjer, og hvor man arbejder ud fra mantraet ”giv det videre”. 

    Derudover bringer vi eleverne på banen, og vi får besøg af børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen.

    Kom og vær med til at tage temperaturen på arbejdet med at realisere Folkeskolens Kvalitetsprogram. 

    Folkeskolekonferencen 2025: Læs mere og tilmeld dig her
    Sidst opdateret: 14. august 2025